Den nye epidemilov…

UPDATE: REGERINGEN HAR LAVET EN OPDATERING AF LOVFORSLAGET. DER ER TVANGSVACCINATION SKREVET UD AF DE PARAGRAFFER, JEG HENVISER TIL. MEN LÆNGERE NEDE I DET OPDATEREREDE FORSLAG STÅR DER AT TVANGSVACCINATION STADIGVÆK VIL KUNNE BENYTTES: “Efter den gældende epidemilov kan sundheds- og ældreministeren imidlertid for at hindre udbredelse af en alment farlig sygdom efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen påbyde, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller af en nærmere afgrænset personkreds.”

Og på side 137/138 har de denne pudsige tilføjelse: “Særligt for så vidt angår den foreslåede § 15, der bl.a. bemyndiger sundheds- og ældreministeren til efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen at fastsætte nærmere regler om vaccination af nærmere bestemte persongrupper, bemærkes det, at tvangsmæssig
vaccination vil udgøre et indgreb i retten til privatliv efter EMRK artikel 8.
Det følger således af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) praksis, at lægelig behandling af en voksen og åndsfrisk person uden dennes samtykke vil udgøre et indgreb i retten til privatliv, jf. bl.a. Domstolens dom af 29. april 2004 i sagen Pretty mod Storbritannien, pr. 64. På samme måde vil lægelig behandling af en mindreårig, herunder eksempelvis en blodprøve, udgøre et indgreb, der kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller uopsættelighed, jf. Domstolens dom af 23. marts 2010 i sagen M.A.K. og R.K. mod Storbritannien, pr. 75-80.”

Hvorfor så overhovedet benytte begrebet tvangsvaccination, når regeringen udmærket er klar over det er et brud på privatlivets fred…? Det er altså mærkeligt, og i bedste fald handler det bare om at arbejdet og opdateringen med dette forslag er gået alt alt alt for stærkt!

———-

Det er tankevækkende at læse regeringens forslag til den nye epidemilov.

Det er tankevækkende, at det er kommet så vidt. Har vi virkelig brug for en lov, som ved magt kan tvinge en person til at blive vaccineret?

Lige lidt af de vilde paragraffer fra lovforslaget:

Hvis myndighederne beslutter der er en ny epidemi på vej til Danmark, så skal alle i risikogruppen vaccineres (måske en god gennemtestet vaccine, måske ikke), og dette kan gøres ved magt. Så forestil dig din gamle far: Han gider ikke det pis! Han tror på sit eget immunforsvar, eller gider ikke at have sprøjtet noget ind i kroppen, som ikke er testet ordenligt igennem, og derfor fortæller han myndighederne at han ikke vil have den vaccination. Dette godtager myndighederne dog ikke, og tilkalder derfor politiet, som fastholder ham mens vaccinationen sprøjtes ind i hans krop!

Det er altså ret vildt. Kan det virkelige passe vi er nødt til at have så ekstrem en lov i Danmark? Hvad med basale menneskerettigheder? Og er det overhovedet ok i forhold til vores grundlov? Jeg siger bestemt ikke at vaccinationer ikke kan være en god ting, men tænker at det bør være lysten som driver værket. Og hvis der virkelig er tale en en dødbringende epidemi, så skal risikogruppen, da nok af egen vilje lade sig vaccinere – i hvert fald størstedelen.

Processen er nu at lovforslaget er i høring. Dvs at forslaget er sendt til en række foreninger og organisationer m.fl., som er bedt om at komme med skriftlige kommentarer (inden d 4. november) til forslaget. Man kan jo håbe på at nogle af disse organisationer råber vagt i gevær! Og hvis du også synes det lyder ret crazy det her, og du på den ene eller anden måde har kontakt med nogle af de organisationer, som er med i høringen, så synes jeg da du skal lave lidt græsrodsarbejde.

Se listen her (deadline 4. November):