Et gammelt viskelæder dukker frem!

Kender du det, at du finder et viskelæder i skuffen, som er helt tilbage fra din spæde skoletid? Jeg finder tit et viskelæder fra 80’erne eller 90’erne. Det er altid en meget interessant oplevelse. Jeg bliver sparket tilbage til den famøse blækregning hvor man altid startede med blyant og så efterfølgende var nødt til at skrive rent med kuglepen, fordi papiret var så gennemvisket, at man knap nok kunne se hvad der stod. Tænk hvor mange spændende tal dette viskelæder har visket ud! Hvor er alle de tal mon blevet af i dag? Sidder de bare i viskelæderet, eller er de gået til den evige regnemark?!

Jeg mindes ikke, at det i hele mit liv er lykkedes mig at viske et læder helt op! Men mange er til gengæld blevet smidt væk… Den gang var det skide irriterende at de bare forsvandt, men i dag glædes jeg jo, når de dukker frem igen! Ja, sådan er livet så pudsigt 🙂