En af mine yndlingssange i disse dage er Ida Laubergs “Mellem mor og far”. Jeg synes det er en af de mest skønne og ærlige sange – og et genialt tema. Og hvorfor rammer det så mig? Det handler om en ung pige som lige er flyttet hjemmefra, og hvordan livet kan virke helt uoverskueligt, når man pludselig er på egen hånd, og måske ikke er (føler sig) helt så voksen, og modig, som man har bildt sig selv ind.
Jeg kan selv huske da jeg flyttede hjemmefra for 20-25 år siden, og der havde jeg helt sikkert meget af det samme tankemylder som Ida beskriver. Og når jeg så lytter til sangen og omkvæddet slutter:
“For inden i mig, der bor der et barn, det eneste hun ønsker sig er en nat mellem mor og far”
Ja, så får jeg sguda næsten en klump i halsen. Der er formentlig kun 8-10 år til at mine pige pludselig skal ud på egen hånd. Ud og klare det hele selv, og vil de så ligger der under dynen og drømme sig tilbage mellem mor og far!?
I skulle tage at lytte på det…det er et så fint nummer. Og jo intet mindre end storartet at en sang på den måde kan ramme både det unge menneske, og forælderen som står overfor at lade fuglen flyve hjemmefra.
