Bankfejl på Facebookside:-)

Nordea sendte her til aften en officiel wall-post til alle sine 15.000 “medlemmer”. Det var åbenlyst at der var tale om en privat besked, som ikke skulle have været publiceret.

Nu var det jo jo heldigvis ikke en fatal fejl, men det er da alligevel lidt uheldigt, når nu det bliver sendt ud til 15.000 mennesker…

“Helle” har nok rimelig røde ører, og jeg kan egentlig godt forstå at Nordea, efter den sidste kommentar valgte at slette tråden:-) Man kunne fornemme at debatten var begyndt at køre af sporet…

Men et skønt lille eksempel på hvordan man som virksomhed, skal tænke sig rigtig godt om, når man bevæger sig ud på de Sociale Medier.


Nordea på Amager – Hvor kan man indbetale kontanter? Skal Amager være den første kontantløse ø i verden?

Skal Amager være den første kontantløse ø i verden? Det virker i hvert fald som om dette er jeres agenda. Og jeg synes da egentlig eksperimentet er spændende nok, for jeg gider egentlig heller ikke kontanter. Problemet er bare at man ikke helt kan undgå kontanter endnu.

Jeg bor i Tårnby og måtte sande at der nu kun findes en Nordea-filial på hele Amager, hvor man kan komme af med kontanter. Vi taler tre forskellige kommuner og 7 filialer. Og da jeg så endelig kom til filialen som kunne modtage kontanter, måtte jeg stå i kø i 25 minutter for at komme af de 500 kr – der var selvfølgelig rigtig mange Nordeakunder som havde samme ærinde som mig.

Det er ikke optimalt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her kunne jeg jo så godt bare lade mit brok ligge. Men jeg kan dog godt lide at konfrontere folk, hvis jeg er utilfreds med noget, og derfor fandt jeg Nordeas Facebookgruppe og beskrev mit problem. Nedenfor ser I et intet mindre end genialt eksempel på hvorfor alle virksomheder bør have en Facebookside, og en klar politik på området – jeg kan jo som Nordeakunde kun falde helt til ro og tænke…”Nordea har jo styr på det!”