Metro dumper til Jensens indkøbsdag!

Vi havde i dag aftalt at tage til Metro og indkøbe alle de gode tilbud de har i denne uge. Vi havde aftalt et dogme om kun at købe tilbud – En metrotur ender desværre ofte med at blive en voldsom dyr oplevelse, fordi man ret nemt bliver fristet. Men her var vores indkøbsliste, som SKULLE følges:

  • ØL (Tuborg 24 ds for 65 kr)
  • Rødvin
  • Køkkenruller
  • Fransk fersk landkylling (20 kr)
  • Primadonna ost (1 kg 109 kr)
  • Cykellås
  • Flutes bradepande

Det første der mødte os var et fint skilt hvor der stod at Metro desværre havde lavet en fejl i deres tilbudskatalog, og prisen på dåseøl i stedet var 109 kr pr kasse.
Rødvin fik vi.
Køkkenruller kunne vi kun købe i hele partier (12*4 pakker per parti), så det købte vi heller ikke 🙂
Fransk fersk landkylling, var udsolgt selvom Metro efter eget udsagn i kataloget, havde indkøbt 10.000 stk.
Primadonna ost var udsolgt.
Cykellås kunne man ikke få.
Flutes bradepande var udsolgt.
Karakter til denne indkøbstur = DUMPET! 🙂

En fransk stærk ost

Her forleden fortalte en af mine kollegaer en interessant historie:

Der findes en stærk fransk ost (rødkit), som indeholder rigtig mange enzymer. Enzymerne i osten bevæger sig i alle mulige retninger, på kryds og tværs (som enzymer nu gør). Hvis alle disse enzymer på en og samme tid valgte at bevæge sig i samme retning, ville osten kunne bevæge sig 4 meter i timen.

Er det ikke fantastisk hvad der er af muligheder, hvis bare alle vælger at gå den samme retning?!