Da jeg her den anden dag trådte ud på mine snedækkede fliser, kunne jeg mærke at det var helt perfekt snemandsvejr. Sneen knirkede og temperaturen var omkring frysepunktet. Jeg fik en gevaldig trang til at undersøge om mit “snemandsbygger Bob” talent stadigvæk var intakt. Pludselig så man mig drøne rundt, som en lille dreng, og rulle den ene flotte snekule efter den anden. Efter 10 minutters intens rulning havde jeg placeret fire kugler (nogen vil endda sige dette var en for meget) sirligt oven på hinanden. LisB leverede en af hendes økogulerødder til næsen, og jeg fandt et par sten som måtte gøre det ud for øjnene.
Efter 15 minutter var min snemand færdig. Jeg tror aldrig jeg har præsteret at lave en snemand så hurtigt, men det var skønt! Så jo, jeg må konkludere at selv med 32 vintre bag mig, så har jeg det stadigvæk i mig!
