I fredags var jeg til X factor finale i Herning. Det er jo første gang finalen bliver afholdt i Herning, og jeg må sige det var en stor oplevelse.
“Boxen” i Herning var udsmykket fint med et gennemgående pastelfarve-tema. Det skulle efter sigende være en fynsk designer som havde gennemanalyseret finalisterne, og fundet frem til at pastelfarve ville stå godt til dem alle.
Jeg sætter mig forventningsfuldt ned i min pastelgrønne stol.
Da Lise Rønne Rønner træder frem på scenen, går der et sus igennem hele Boxen. Der har jo verseret en masse rygter om hvorvidt hun overhovedet ville stille op som vært i finalen. Men hun kom! Og da hun åbner armene op skriger “Hva’ så Herning” ud i lokalet, er Boxens tag bogstaveligt talt ved at lette. Jeg ser faktisk der i midtergangen falder et lille stykke af loftet ned, men vælger at tro på at Boxen kan holde til det.
De smukke dommere og deres deltagere bliver nu præsenteret en efter en på scenen. Man kan se at den fynske designer har gennemført pasteltemaet ned til mindste detalje. Team Pernille er i Pastelblå farver, og Team Cutfather er i pastelrøde farver. Team Blachman skiller sig dog lidt ud, da han har fået gennemtrumfet at hans team må bære sort tøj, men med forskellige store pastelprikker. Blachman skulle selv have designet disse fine prikker.
Ida er den første sanger som skal overbevise Danmark om at hun er en værdige X faktor vinder. Der vælter røg ud i lokalet, og guitarriffet fra Smoke on the Water begynder. Ida dukker frem fra røgskyerne, og hun begynder at synge sangen i hendes vanlige “Tina Dickowske” stil. Da hun kommer til hooklinjen “Smoke on the water, fire in the sky” begynder hun at danse sin helt egen dans – en dans som aldrig er set magen, en dans som de unge helt sikkert vil adoptere langt ud på dansegulvene.
Næste levende billede er Sveinur. Sveinur kommer gående baglæns ud på scenen. Og jeg kan høre et overdøvende skrig fra publikum som bliver højere og højre, i takt med at salen kan se hvad der er på hans bare ryg. Sveinur har fået tatoveret et kæmpe X factor kryds på ryggen. Sveinur vender sig om og råber ind i mikrofonen “X factor fucking rules” Det næste der sker syntes jeg var en smule mærkeligt. Lyset toner ned, og der bliver stille i hele Boxen. Sveinur har taget en blokfløjte med, som han begynder at spille på. Jeg kan ikke rigtigt høre hvilken sang han forsøger at spille, men pludselig kaster han blokfløjten i jorden. Splinterne står om ørerne på ham, og jeg tror faktisk Pernille får et stykke i øjet. Dette ænser Sveinur dog ikke, men giver tegn til musikken, og samtidigt med at en tung stortromme sætter ind, råber Sveinur for fulde hals “Blow my wistle bitch”. Hele Boxen er på den anden ende, da Sveinur begynder at synge DJ Aligator nummeret. Dette havde ingen set komme, selvom Blachman i et tidligere show godt nok havde sagt at han gerne ville se lidt mere kant. Man må sige Sveinur gør hvad han bliver bedt om!
Lise Rønne kommer nu på scenen og informerer os om at Line har mistet stemmen. Det var vist noget med en forkølelse som Line havde pådraget sig, fordi hun havde fået låst sig ude og måtte sove i opgangen. Men Line har mange andre talenter, og derfor var det blevet besluttet, at hun kunne stille op i en helt anden disciplin end sang, nemlig: “Akrobatisk cheerleading”. Lady Gaga akkompagnerede til Lines badutspring, og det var en skøn oplevelse.
Da Line løber ud fra scenen starter en tung distortion guitar, og et mandskor begynder at synge “Aaaa Aaaa Aaa, Thunder”.
På de kæmpe bagskærmene toner et logo frem: “AD/HD”. Morten har helt klart ladet sig inspirere af AC/DC i dette logo, men det er formentlig helt bevidst, da der er gået rygter om at han vil starte et AC/DC jam band efter X faktor. Måske dette stunt er for at skabe grundlaget for hans nye band?! Morten Benjamin sparker røv på nummeret Thunder, og folk er imponeret over hans evne til fuldkommen at skifte stil.
Efter Pernille Rosendahl og Cutfathers skamros at Morten Benjamins sang, kunne Blachman præsentere gruppen Nicoline Simone & Jean Michel. Blachmans præsentation brændte sig ind i min hukommelse:
“Uden mig havde Nicoline Simone siddet på en bænk i Sydhavn og spillet Angry Bird. Uden mig havde Jean Michel stået på et pizzeria og modtaget bestillinger. Jeg har i dag fremavlet dem til at være menneskets svar på fotosyntese.”
Scenen fyldes med konfetti og Nicoline Simone & Jean Michel begynder:
“Hi Barbie
Hi Ken!
Do you wanna go for a ride?
Sure Ken!
Jump In…”
Sangen var i en ny og spændende jazzet version, men dog alligevel ikke lige en sang jeg havde forventet de to skulle synge. Cutefather og Pernille havde ikke meget til overs for sangvalget, og jeg forstod ikke rigtig Blachmans argumentation om at Barbie dukker jo dybest set ikke er sjovere end den leg som de indgår i.
“Im a barbie girl” var aftenens sidste sang, og afstemningen kunne gå igang. I år var der dog et nyt tiltag fra DRs underholdningsafdeling. Det var blevet besluttet at Børnehaven “solgården” fra Herning midtby, skulle bestemme årets x factor vinder. Alle ungerne fra lilla stue sad pænt på første række med en lille plastikbold. Ungerne blev forklaret at de skulle gå op på scenen, og placere deres bold i en af de 5 sivkurve som hver repræsenterede finalisterne. Børnene gik, en efter en, op på scenen, og smed de deres bolde i deres yndlingsfinalisters sivkurve.
Inden det sidste barn skulle placere sin bold, lå Sveinur og Morten Benjamin i spidsen med lige mange bolde. Det sidste barn – som hed Sylvester – sad forventningsfuldt med sin glinsende bold i hånden. Under Trommehvirvel og et susen fra publikum, begyndte Sylvester at bevæge sig op mod scenen. En mikrofon blev stukket i Sylvesters hånd og man kunne høre ham sige “Min bold går til den person der har det sejeste navn men samtidig kan spille blokfløjte”.
Sylvester smider sin bold i Sveinurs kurv – I en øredøvende larm fra publikum kan man knap nok høre Lise skrige: “Vinderen af X factor 2012 er Sveinur!”
I toget på vej hjem til København, tænker jeg på de mange fantastiske oplevelser aftenen har budt på. Jeg skal helt sikkert til x faktor finale igen til næste år.
