Jeg surfede lidt rundt på nettet i morges, og støtte så ind i 3D printing. Jeg kender godt til dette emne, men var ikke bevidst om hvor langt udviklingen egentlig er. En 3D printer kan simpelthen producere færdige produkter. Du uploader fx en tegning af et rør og så går printeren i gang med at skabe røret. Når printeren er færdig står du med dit færdige plastikrør i hånden. Mange virksomheder bruger allerede 3D printeren.
Det er vildt fascinerende og sådan en 3D printer kan være med til at kaste os ind i en helt ny industriel tidsalder. Forestil dig at vi alle har en 3D printer i hjemmet. Du har brug for en engangsskraber, hårbørste eller et nyt stykke legetøj til ungerne. Du starter 3D printeren, downloader/køber de produkttegninger du har brug for og printeren går i gang med at producere. Det vil jo fuldkommen revolutionere vores måde at tænke produktion. Der vil ikke længere være behov for at masseproducere, og vi kan hermed afskaffe et stigende overforbrug, til fordel for at vi kun printer det vi lige står og mangler.
Endvidere vil vores indkøbsvaner blive vendt op og ned. Butikker må lukke, og der vil være langt kortere fra ide/opfindelse til produktion. For ikke at tale om miljøet; i dag bliver tonsvis af produkter sejlet fra Asien til Europa og USA. Denne tunge transport vil kunne minimeres betragteligt.
Jeg fandt denne demo af en 3D printer.
Det er jo egentlig et naturlig “next step” i menneskets udvikling og vores omgang med råstoffer. Jeg var bare ikke bevidst om hvor tæt vi egentlig er på dette “next step”…i kølvandet på 3D printeren vil der selvfølgelig opstå en lang række problemstillinger omkring rettigheder. Det vil formentlig være muligt at “låne” modeltegninger til dyre produkter på nettet, men der er også lagt op til at disse 3D printere skal kunne lave direkte kopier, af et produkt du er i besiddelse af. Situationen minder meget om den der startede for flere årtier siden omkring kopiering af musik. Langt hen af vejen har musikere og pladeselskaber, i dag, måtte acceptere at agere i et helt nyt verdensbillede, hvor pengene skal tjenes på en anden måde end fra salget af fysiske albums.
Jeg kan ikke vente til at jeg får mig en 3D printer 🙂
Fedt inlæg. 3d printere er fremtiden.
Vh. Mikkel
kopimaskiner