I august 1982 blev Commodore 64’eren lanceret på verdensmarkedet. Det var en af de første Personlige Computer, som helt almindelige mennesker havde råd til. Og man kunne jo alt på denne maskine: programmere, spille, lave musik, etc. I disse dage har Commodore 64’eren altså 30 års fødselsdag, og det tænkte jeg var et blogindslag værdigt.
Jeg fik selv min første 64’er i slutningen af 80’erne. Jeg kan huske jeg havde sparet sammen i lang tid. Meget græs var blevet slået og mange gange havde jeg gået ud med skraldespanden – for min mor og far – for at kunne have råd til denne fantastiske maskine Jeg tror faktisk jeg købte den i Den Blå Avis – den gang man skulle købe avisen i en bladkiosk!
Jeg huske tydeligt måden spillene skulle loades på. Jeg havde kun råd til båndstation, og dette kunne være en noget omstædig proces. Først skulle man loade et ABC turbo bånd, og så kunne man skifte til det bånd hvor spillet var på. Nu skulle man spole frem til det sted på båndet hvor man mente spillet lå på båndet – af denne grund havde man alenlange lister med tidskoder som fortalte hvor de forskellige spil lå. Når man havde spolet frem til det rette sted på båndet kunne man “Press Play On Tape”, og så begyndte det spændende øjeblik…for kunne spillet overhovedet loades!? Hvis det ikke kunne, var det ofte fordi man skulle dreje på tunehovedet på båndoptageren. Derfor havde man en lille skruetrækker som man brugte til at dreje den lille skrue på båndstationen. De hvide striber på skærmen – som visualiserede at spillet var igang med loade – skulle være så lige og regelmæssige som muligt. Det hele handlede om ikke at ende med en “Load error”, når båndet havde afspillet området på båndet hvor spillet var. Hvis man alligevel endte med en “Load error”, kunne man forsøge at skrive koden “Sys 288” og så kunne det nogen gange alligevel lykkes at få et “Run” på spillet 🙂
Det var skønt! man satte virkelig pris på et spil den gang. Man kunne bruge flere timer på bare at få spillet igang, og så blev det altså også bare spillet max når det endelig var lykkedes at få det startet. Jeg huske at computeren gerne stod tændt i flere dage på samme spil, fordi det var så svært at starte netop at starte det spil. Åhh gud kommer lige til at tænke på hvor meget jeg nogen gange kom til at skælde min mor ud når hun havde været inde på mit værelse og slukke computeren!!!
Og så blive jeg lige en gammel mand et øjeblik! Tænk hvor nemt det er i dag! Børnene starter det ene spil efter det andet på iPad’en eller PC’en…husker de at fordybe sig som jeg gjorde? Kommer de mon nogensiden i det flow som jeg var i – specielt i processen med at få startet spillet? Tjo…de skal jo nok klare sig, men det er sguda tankevækkende 🙂
