Burger and Bun har fået en meget hård medfart på AOK. 1 eller 2 stjerner over hele linjen (ud af 6 mulige), og det skorter ikke på de negative kommentarer. Her er en række eksempler:
Meget skuffende!!!, Det er bare ikke i orden, Ikke pengene værd, etc
Burger and Bun havde fået mega god omtale op til åbningen så derfor er det klart at folk har haft store forventninger til stedet. Og det har man vel egentlig også lov til at have når en restauratør med en Michelinstjerne åbner en burgerbar…Det er sguda også en skide god ide og en god historie.
Jeg loggede ind på deres side efter arbejde og læste så dette på deres hjemmeside:
Kære alle
Tak for en på alle måder overvældende åbning. Vi har nu fået vores egen hadeside på AOK, vi har skuffet flere hundrede der er gået forgæves og vi har kigget os selv dybt i øjnene of starter nu endnu tidligere med at skrælle kartofler, bage mere brød og hente mere økologisk mælk til vores Milkshakes.
Vi ved at den der kender os stoler på at detaljerne nok skal falde på plads. En åbningsuge er altid travl, vores har været orkan agtig. Er du en af dem der gik forgæves eller oplevede at vi ikke lede op til forventningerne så beklager vi DYBT.
Det var jeg da nødt til at teste af! Er de virkelig begyndt at stå tidligere op for at skrælle kartofler? Derfor aftalte Lisb og jeg at mødes derinde efter arbejde.
Jeg må umiddelbart sige at jeg var megete imponeret over maden. Jeg fik en Americana og LisB fik en Mexicana. Jeg tror aldrig jeg har smagt en burger med så god en smag! Skønt…Men det med at de var stået tidligere op for at skrælle kartofler passer altså ikke. Vi måtte vente 30 minutter på vores mad, og der var altså ikke særlig travlt i restauranten på det tidspunkt (vi kom allerede ved 17.30 tiden). Men altså jeg kan godt vente på en burger i 30 minutter hvis den er så god…
Advarsel til folk som vil spise derinde: Det er meget svært at virke “vesterbrosmart” med hjemmelavet ketchup og argurksalat langt ned af hagen! Man kan jo også tage burgeren med hjem.
alt i alt 5 ud af 6 stjerner. Burger and Bun havde fået den sidste stjerne hvis maden var kommet lidt hurtigere.