“De lykkelige danskere” jf. OECD

Vi danskere er nu for tredje år i træk blevet kåret som verdens lykkeligste folkefærd.
Spørgsmål som disse er blevet stillet i OECDs undersøgelse: Er du tilfreds med dit job? Hvordan er dit helbred? Tilbringer du nok tid hver dag med dine børn? Kan du regne med dine venner, når du har brug for dem? Kan du stole på dine naboer? Det er jo fedt at vi danskere ligger i top når vi svarer på disse spørgsmål – det tyder jo på vi lever i et dejligt land.

Helt grundlæggende synes jeg dog det er et svært spørgsmål. Lykke er en mærkelig ubestemmelig tilstand. Man kan vel ikke være lykkelig, uden at have prøvet at være ulykkelig? Og hvornår er man lykkelig, eller bare naiv?

Ud over OECD har mange kloge mennesker forholdt sig til hvad Lykke er:

De fleste mennesker er lige så lykkelige, som de beslutter sig til at være.
Abraham Lincoln (1809-1865)

De lykkelige mennesker er de kedeligste og mest trættende
Anton Checkov (1860–1904)

Der findes kun en pligt, og det er at være lykkelig.
Denis Diderot (1713-1784)

En livslang lykke! Intet levende menneske ville kunne holde den ud. Det ville være helvede på jorden
George Bernard Shaw (1856-1950)

Enhver kan sikre sig lykke, hvis han lærer at søge den ikke uden for men i sig selv.
Lucius Annaeus Seneca (4 f.Kr-65)

Er du lykkelig, Herodot? – Ikke helt – jeg mangler syv Øre!
Robert Storm Petersen (1882-1949)

For megen lykke gør os grådige, og vort begær er aldrig så behersket, at det tier stille, når det tilfredsstilles
Lucius Annaeus Seneca (4 f.Kr-65)

Hemmeligheden ved at være lykkelig er, at man tør se i øjnene, at verden er frygtelig, frygtelig, frygtelig.
Bertrand Russell (1872-1970)

Hvad jager vi dog efter? Er det lykken? Den har ingen endnu fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi tror, vi kan gribe den uden at dele den med andre.
Margrethe II af Danmark

Jeg er virkelig bange for at være lykkelig, for jeg ved, at det ikke holder.
Andy Warhol (1928-1987)

Lidelsen er lykkens pris.
Karen Blixen (1885-1962)

Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse.
Ingrid Bergman (1915-1982)

Lykken følger dem, som fødes uden hoved.
Ambrosius Stub

Det kan man jo så tænke lidt over:-)
Egentlig skal du vel blot søge mod din mave. Føler du dig lykkelig når du mærker efter der?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*