En weekend i det varme Danmark

Puha, Danmark er varm for tiden. Både fredag og lørdag har temperaturen været oppe over 30 grader. I dag (søndag) har de lovet helt op til 32 grader, og kan allerede godt mærke at jeg tror de får ret.
Pga. varmen har mange af vores aktiviteter i denne weekend været udenfor…

fredag efter arbejde var vi på Amager Strand Beach Party – gratis beach Party til folket…Der var rigtig mange mennesker på stranden, og beachhouse dunkede derudad. Og det er kan jeg jo godt lide. Lisbeth og jeg var dog nok i den øvre aldersgrænse af målgruppen. Der var rigtig mange “smarte” unge mennesker.
Stereotypen som deltog (mand): 23 år, boksershorts, 2-3 tatoveringer, trimmet og stod i bar overkrop og dansede let til musikken
Stereotypen som deltog (kvinde): 22 år, Kort lys nederdel, lilla bikini, tatovering eller smykke og kom gående med Caipirinha
Og der sad jeg så på et tæppe: 31 år, bleg, ikke det der ligner tatoveringer og Ecco-sandaler 🙂

Da vi forlod beach party kl 23.30 var der stadigvæk gang i den, og selvom det var proklameret at musikken skulle stoppe kl 24, holdt bilerne stadigvæk i lang kø for at komme ned til pladsen ved mole 3 (hvor festen blev afholdt). Generelt er det en rigtig dum ide at tage bilen ned til strandparken når der er arrangementer som dette. Amagerstrandvej er fuldkommen ufremkommelig for biler. Der er alt for mange biler og alt for mange mennesker der hele tiden skal passere gaden. Grib jernhesten i stedet for!

I går (lørdag) spillede Tyskland bronzefinale mod Uruguay. Da Danmark spillede en af sine kampe havde vi forsøgt at komme ned på Ofelia Beach til det VM arrangement TV2 afholder dernede, men den dag var det helt umuligt at komme ind. Lidt som om hele København havde fået den ide at de skulle på Ofelia Beach, så det måtte vi droppe. Derfor tænkte vi at vi ville prøve i går, hvor det “bare” var Tyskland som skulle spille. Denne gang lykkedes det. Vi kom ind, købte tre Somersby for en 100 kroneseddel og begyndte vores slagsange for Tyskland. Det var en super kamp og Tyskland vandt 3-2 ganske som blæksprutten Paul have forudsagt. Netop pga blæksprutten havde jeg også oddset på Tyskland, da det jo må forventes som penge i banken når Paul så sikkert har ført sine fedtede arme ned i den tyske “kagedåse”! Puha…den sætning giver et lidt mærkeligt billede på min nethinde…apropo…P3 Felix Smith og Sara Bro kørte i går noget de kaldte “Homopanelet” og en af homoerne kom med en meget smukt udtalelse: “hun vil jo bare have kørt en kævle op i sin kødpejs”…det er sguda smukt!
Hvad er det nu lige for en mærkelig drejning dette indlæg tager? Hmm måske jeg bare er ved at få solstik!? Im out of here! Hyg jer derude i sommervarmen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*