Måger er smukke

Årets første tur til Islands Brygge gik med at drikke bajere, spise flæskesvær og kigge på måger.
(Info: Jeg er ædru og helt ved mine fulde fem, når jeg skriver dette indlæg)

Måger må alt for ofte stille op til kritik og forhånelse. De kaldes flyvende rotter, og hermed implicit klamme, grimme og kedelige. Jeg er ikke enig i dette. I hvert fald ikke i ytringen om at de er grimme og kedelige. Jeg synes faktisk måger er smukke!
Når den svæver roligt gennem luften med perfekt blank fjerpragt, udstøder et skrig og skifter retning. Jeg synes det er et fascinerende og flot dyr.

—–Scenarium start—–
Forestil dig at du bor i et land hvor der ikke lever måger. Der er mange andre flotte fugle i dette land, som fx gråspurve, skader og råger. En dag forvilder der sig en måge ind over grænsen og du og resten af befolkningen ser denne fugl for første gang. Jeg tror du – og alle andre – vil synes at dette er en utrolig smuk fugl.
—–Scenarium slut—–

Og så lige et spørgsmål: Hvis der var lige så mange storke i Danmark som der er måger ville du så stadigvæk synes storken var flot og fascinerende?

Ja, selvfølgelig handler det om antal. Der er rigtig mange måger i Danmark og derfor synes folk at de er kedelige, grimme og klamme. Men hvorfor kan noget ikke være smukt bare fordi der er meget af det?…

Min ode til mågen stopper her:-)

Update d. 2/1-2011: Overvintrene måger i Danmark er blevet talt op. Der skulle være 200.000 smukke måger som overvintrer (hørt i Tv2 nyhederne her til aften).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*