Jeg kører på min cykel på Istedgade, drejer ned af Oehlenschlægersgade og stopper, da jeg ser LisB stå og vinke. Godt hun stod der, for ellers havde jeg aldrig set restauranten pga en meget anonym facade. Men nu stod jeg så der, foran konceptrestauranten “Simple RAW”.
Jeg forstår mig egentlig ikke på deres produkt; En ting er, at spise økologisk, men en anden ting er, at være vegetar og når de så begynder blande de to ting sammen og endda tilføjer det dogme, at maden ikke må varmes – ja så fatter jeg sgu ikke så meget af det hele mere.
Dette betyder dog ikke, at man ikke bør give det en chance. “Face your enemy” som det hedder.
Jeg var altså ude i en empirisk undersøgelse af et koncept, som jeg helt grundlæggende ikke mener burde have sin gang på jord.
Jeg fattede mod og gik ind.
Det første der mødte mig da jeg trådte ind af døren var, enhver snedkersvends drømmescenario; Et fuldkommen gennemført trælandskab af borde, stole og disk. Alt var lavet i “ægte” træ og sikkert økologisk, hvis man da kan få sådan noget..?
Vi satte os ved disken da det var det eneste sted, hvor der var plads. Men det var egentlig også der jeg tror man sad bedst, da man ellers skulle sidde i skrædderstilling med sin tallerken i skødet.
Vi bestilte vores mad.
Vi fik først vores drikkelse. LisB fik en æble, ingefær og hindbærjuice og jeg fik en kiwi, banan og æblesmoothie. Her kan man ikke få sig en sodavand eller for den sags skyld øl og vin, men det er accepteret, når nu deres juice og smoothies er så lækre som de er. Jeg var ihvertfald solgt.
Mens jeg sad og nød min juice og ventede på hovedretten opdagede jeg pludselig, at jeg var den eneste mandlige gæst på restauranten! Der sad kun enlige piger eller venindepar. Da angsten begyndte at pible frem af sprækkerne, kom der heldigvis en mand ind. Han skulle have sig en raw food-kage og da ekspedienten spurgte om han skulle have en pose til den, kunne han stolt vise sin lille taske frem som han havde hængende over skulderen.
En fin lille taske som passede perfekt til den lille kage, da der stod økologi med spraglede farver over det hele. Han gik igen og jeg måtte igen indfinde mig med, at være ene hane i flokken.
Så kom hovedretten… Jeg var meget imponeret!
Retten bestod af squashpasta i pesto (kun lavet at squash, men skåret ud som pasta), linsebøf, nøddebrød og lidt tomat. Det var intet mindre end genialt. Jeg savnede på ingen måder mit elskede kød. Jeg kunne ikke spise op – og det havde jeg sgu ikke regnet med. Det blev dog desværre en smule kvalmende mod slutningen pga de store mængder olie og nødder.
Vi sluttede af en med “cheese cake”. Den var lavet af en masse spændende frugter og valnød. Den havde en lidt speciel klæbrig konsistens. Kagen blev også lidt for meget til sidst, men smagen var fantastisk!
Jeg sagde pænt farvel til “øko-feministerne”, tog min cykelhjelm på og slingrede propfyldt af sted mod Amager.
Peace, Love and Food!