NemID koder bruges alt for hurtigt!

Jeg er ikke en af dem som bitcher hæmningsløst over NemID. Jeg synes langt hen af vejen det fungerer ok.
Men flere og flere steder begynder at benytte NemID –  Jeg skal nu bruge nemID følgende steder:

  • min bank
  • det offentlig
  • Danske spil + Centrebet + Bet365
  • mit forsikringsselskab

Der er 132 koder på de Nemid kort de sender ud.  Sammenlagt har jeg brug for at logge ind på ovenstående steder ca 3 gange om dagen. Hermed bliver mine koder på nøglekortet brugt op på ca. en måned. Så 12 gange om året skal det Nets printe og sende mig nyt NemID nøglekort. Og jeg skal 12 gange om året skifte mit nøglekort ud, med det bøvl det nu medfører.

Jeg ved at man kan købe en digital nøglebrik til 99 kr. Men så skal jeg jo bare have mit store nøglebundt frem hver gang jeg skal logge ind, og rent principielt synes jeg ikke jeg skal betale for en nøglebrik der jo egentlig gør arbejdet for Nets langt nemmere. De burde vel egentlig tilbyde mig den brik gratis, så de slap for hele tiden at skulle sende mig nøglekort.

Aller bedst ville det være hvis der kom et system hvor jeg kunne se mine koder på mobiltelefonen. En opfordring Nets sikkert har fået et hav af gange…

køb nemid nøglebrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*