Jeg var ude at sejle med en af vores fregatter for en måneds tid siden. Her blev jeg vist rundt på skibet, og et af de spændende områder var selvfølgelig motorrummet, hvor energien til hele skibet blev produceret. Officeren som viste mig rundt kunne forklare hvordan de bl.a brugte denne energi til deres osmoseanlæg, som omdanner saltvand til drikkevand – såkaldt omvendt osmose. Det vil sige at så længe skibet kan producere energi, så længe kan de udføre omvendt osmose, og hermed skabe uanede mængder af rent drikkevand fra det havvand de jo sejler rundt i.
Jeg har før hørt om hvordan omvendt osmose kan omdanne saltvand til drikkevand, men jeg havde nok ikke indset i hvor stor stil det faktisk, i dag, bliver brugt rundt omkring i verden. Men det er jo egentlig heller ikke noget man taler særlig meget om i medierne. Jeg synes det eneste man hører om, er skrækhistorier om hvordan vi er ved at opbruge vores underjordiske vandreserver, og hvordan den globale opvarmning gør det sværere at skaffe rent drikkevand.
Efter jeg er kommet hjem fra min sejltur med fregatten, har jeg brugt lidt tid på at researche mere på omvendt osmose. Jeg vil starte med at forklare hvordan omvendt osmose virker:
Den store “hemmelighed” bag osmose (og omvendt osmose) er en membran, som vandet, under højt tryk, skal presses igennem. Denne membran er en efterligning af de membraner, der findes i naturen. Jeg har tegnet en lille tegning af processen her:
Det vand man starter med er helt almindelig saltvand, som man presser igennem membranen med et tryk på minimum 28 bar. På den måde får man rent drikkevand på den ene side af membranen, mens man koncentrerer salt og andre molekyler på den anden side. Mange anlæg kører med endnu højere tryk, og denne proces er utrolig energikrævende.
Mellemøsten er storforbrugere af omvendt osmose. Primært Israel, Saudi-Arabien og Irak, men teknikken bruges mange andre steder i verden: USA, Indien, Kina og Algeriet. 55 procent af alt Israels drikkevand stammer fra omvendt osmose – det er ret vildt.
Men hvorfor er omvendt osmose egentlig så interessant?
Rundt omkring i verden findes der byer og områder, som lider voldsomt under vandmangel. Og det er ikke bare de fattige lande som har disse udfordringer. Selv lande som vi ser som velstillede, har områder, hvor ferskvandssøer, floder og grundvand ikke længere kan levere rent drikkevand. Der er selvfølgelig byer som Cape town som igennem flere år har kæmpet mod at ramme “Day Zero”, og mange byer i Australien er også udfordret. I disse mange byer og områder, kan omvendt osmose være en virkelig god løsning. Men hvorfor er der så ikke forlængst blevet bygget enorme omvendt osmose anlæg, så rent drikkevand er sikret i disse områder?
IT’S ALL ABOUT ENERGY!
Udfordringen med omvendt osmose er – som beskrevet – at det er en energitung proces. Hvis de byer der i dag mangler vand, skal kunne levere “omvendt-osmose-vand” til borgerne, så vil det kræve at der bliver skruet voldsomt op for produktionen af strøm, hvilket er dyrt, både økonomisk, og i klimaregnskabet (da det jo ofte er fossile brændstoffer der er kilden til strømmen). Men hvis man forestillede sig at man havde uendelige mængder af ren energi, ja, så kunne vi også få uendelige mængder af rent drikkevand. For vi kommer jo aldrig til at løbe tør for havvand. Jeg tror faktisk vi er tættere på at kunne skabe denne nødvendige mængde rene energi, end man lige forestiller sig. Jeg tror at verden ser meget anderledes ud om 10-15 år. Der bliver forsket voldsomt meget i sol, vind og andre vedvarende energikilder, og vi får om ganske få år langt bedre måder at håndtere og lagre den energi, som vi får skabt af de rene kilder. Tesla er fx ved at udvikle kæmpe batterierlagre, deres såkaldte Megapack anlæg, som kan levere op til 1,5 megawatt. Og ved at sammenkoble disse megapack anlæg, vil Tesla kunne levere strøm til byer på størrelse med San Francisco. Det er ret vildt, og viser tydeligt hvor hurtigt udviklingen går. Der findes også mere naturlige måder at lagre energien på, fx sten nedgravet i jord, som opvarmes til 600 grader vha vedvarende energi (efterfølgende kan man så “suge” varmen/energien ud igen, når der er behov for det). Og så er der formentlig også helt andre energikilder som vil blive udviklet i en ikke så fjern fremtid. Fx vil vi med helium-3 importeret fra månen, kunne lave ren fusion (i modsætning til den “beskidte” fision, som vores atomkraftværker gør brug af i dag).
Men på den helt korte bane, forstår jeg egentlig ikke hvorfor man ikke allerede nu går i gang i de byer hvor der er problemer?! Fx de Australske byer som lider under vandmangel. Australien har rigelige mængder af både plads og sol, så det er da bare at få opsat det antal solceller som der er behov for, for at kunne transportere vand fra kysten og ind til et stort omvendt osmoseanlæg. Jeg ved godt det sikkert nemmere sagt end gjort (og det vil jo også være enormt dyrt at udvikle et sådan projekt), men tror ærlig talt det blot er en politisk beslutning der skal til – for teknologien er jo tilstede.
En sidste ting som der er værd at nævne er, at omvendt osmose ikke bare udvasker salt, men alt sundhedskadeligt der måtte være i vandet. Og derfor er det selvfølgelig voldsomt interessant i områder med forurenet vand. På samme måde som det fjerner dårlige ting fra vandet, bliver der dog også fjernet gode mineraler, som fx calcium, natrium, magnesium og kalium. Disse skal efterfølgende tilføres via et mineralfilter. Det er dog – som jeg forstår det, ikke en speciel dyr proces.
Så en lille bøn til medierne: Vi løber ALDRIG tør for rent drikkevand, hvis bare vi har energi nok – så ret fokus på hvordan vi skaber ren energi.
PS. Dette blogindlæg må ikke ses som en sovepude for at vi bare kan bruge uhæmmet løs af vores vandresourcer. Nej, jeg synes man skal forsøge at spare på vores drikkevand. Det er også det jeg lærer mine børn. Dette blogindlæg skal mere ses som oplysning til dig som er dybt bekymret for hvad vi gør den dag vi – af den ene eller anden årsag – løber tør. Teknologien giver os heldigvis muligheder i en sådan situation.