Jeg har en tilståelse…

Her kommer en tilståelse… Jeg har aldrig set Star Wars!
Og så mig som er så vild med sci fi. Jeg har fx de sidste par måneder slugt samtlige 4 sæsoner af den ultimativt fede serie Battlestar Galactica. Mine yndlingsfilm er Minority Report og Fifth Element. Jeg er lige gået igang med serien Fringe og hadede da ABC i 2011 besluttede ikke at fortsætte optagelserne af ny episoder af  serien V (Visitors).

Men jeg har aldrig set Star Wars! Hvordan det har kunne lade sig gøre kan jeg ikke helt forstå. I starten af 00’erne sagde jeg til folk at det var fordi jeg ville se George Lucas’ episoder i den rigtige rækkefølge (Altså fra 1 og frem). Men årene gik og jeg fik aldrig set 1, 2 og 3…så nu er den undskyldning jo ikke helt så god mere…

Men jeg har nu langt om længe besluttet at min Stjernekrigsmødom skal sendes direkte ind i Expanded Universe. Og så passer det jo bare mega godt at DR HD , i aften kl 21, viser den første udgivelse “Star Wars episode IV” 🙂

Pacific Orca Åbent skib – VERDENS STØRSTE VINDMØLLESKIB TIL KØBENHAVN

Jeg må altså lige gøre opmærksom på denne event på lørdag fra 10-17, som sguda lyder for viiiiiiild 🙂
Ta’ børnene under armen og kom til Åbent Skib på Pacific Orca på Kvæsthusmolen i København. Ingen stress, ingen jag og ingen shopping – kun et kæmpe skib med en kæmpe kran! Jeg vil helt sikkert være der…

http://www.byoghavn.dk/da-DK/Presse/Nyheder/2012/nyhed.aspx?newsid=D2D50553F85C4606A3A14BA9A770C427

Field’s of families – “Stress og jag” jeg elsker dig!

Jeg kom i dag i tanke om en forfærdelig oplevelse jeg havde i fredags. I fredags skulle jeg handle ind efter arbejde og jeg havde travlt, da jeg skulle hjem til gæster. Derfor tænkte jeg at jeg kunne tage i fields i Bilka, da det ligger på vejen. Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg havde glemt det var efterårsferie, og alle familier i København + opland, havde fået samme ide om at tage til fields. Og hvis nu bare de havde taget til fields for at handle ind og så af sted igen. Men nej, det var åbenlyst at de havde sat en hel dag af til turen i “Stormagasinet”. Familierne havde alt for meget tid!!!

  • Forældrene brugte ekstra tid på at lære deres børn at ligge varer på båndet og betale
  • Forældrene stod stille – side om side – med deres børn på rulletrappen, så man var nødt til at blive bag dem
  • Forældrene accepterede at stille sig op i en allerede lang is-kø. Køen blev dermed så lang at man ikke kunne komme udenom, men var nødt til at mase sig igennem
  • Forældrene kørte langsommere end tilladt i parkeringskælderen – måske fordi den mest uerfarne billist af forældrene – i dagens anledning – havde fået lov til at køre bilen.

Nej, lad os skynde os tilbage til den dejlige hverdag med stress og jag. Den dejlige hverdag, hvor forældrene lige har hentet deres skrigende unger alt for sent fra børnehaven, og derfor er nødt til at stresse igennem butikken med de skrigende og søvndrukne unger under armen.


Automat med håndkøbsmedicin – et indspark til debatten ifm. apotekerforeningens skræmmekampagne

Jeg har fornylig været på Kreta i Grækenland. I Grækenland er der et apotek på hvert gadehjørne, og alligevel fandt jeg denne automat. En automat som udelukkende solgte håndkøbsmedicin. Man kunne simpelthen kaste en euro i maskinen og fx få sig en æske Panodil. Jeg synes jo det kunne være genialt hvis vi fik sådan nogle automater til Danmark! Så slipper vi også for at fedladne automekanikere skal til at sælge os medicin, som de danske apotekers (apotekerforeningens) skræmmekampagne ellers viser os for tiden.

DR og TV2: Public service eller flere klik?!

I søndags gik jeg rundt og var en smule mopset på TV2 og DR. Hele dagen kørte der en historie om at frugter og grøntsager, gør rigtig mange danskere syge. De mange udenlandske frugter er sprængfyldt med bakterier. Tv2 og DR brugte en masse tid på at forklare hvor de beskidte frugter kommer fra, og de havde også en masse spændende interviews med nogle biologer, men begge kanaler sluttede indslaget af med at forklare at man kunne gå ind på deres websider, for at finde ud af hvad man skulle gøre for at undgå disse bakterier.

Hvor meget ville det egentlig kræve af jer at nævne at de fleste af disse bakterier kunne undgås blot ved at vaske frugten ordenligt!?

Jeg er helt med på I gerne vil have os ind på jeres websider, men for fanden…I har public service forpligtigelser, og her kunne I sikkert have forskånet flere hundrede mennesker for maveonde, blot ved at have mindet folk om det lille råd at vaske frugten. I denne situation burde I have bidt i det sure bakteriefyldte æble og accepteret lidt færre klik…

Den store lille forskel på mænd og kvinder!

Sådan fandt jeg i hvert fald min kabeltromle i dag – og sådan pakker jeg den i hvert fald ikke sammen på, selvom jeg jo egentlig godt kan se ideen med det 🙂

Min bankrådgivers jubilæumsfest

Vi har fået et fint personligt brev fra vores bankrådgiver. Her bliver vi indbudt til hendes 25 års jubilæum. Jeg er sgu lidt ambivalent med hensyn til denne invitation. Jeg kan faktisk godt deltage den dag, men er det noget jeg skal prioritere?! Jeg kender ikke min bakrådgiver personligt, jeg har kun mødt hende de tre gange vi  har været til møde oppe i banken. Hun er jo faktisk rigtig sød! Men mange spørgsmål dukker op i mit hoved:

  • Hvad skal der ske til sådan et jubilæum? Skal jeg mingle med alle hendes andre kunder – udspørge dem om hvilket lån de har fået, og hvornår de tænker at omlægge. Måske skal hendes chef også holde den traditionelle “Du-har-virkelig-gjort-det-godt-de-sidste-25 år” tale.
  • Hvem er inviteret? Alle hendes kunder eller er det primært VIP eller måske primært de insolvente?!
  • Er der en skjult agenda? Bliver vi – i døren – bedt om at skrive under på et lille nyt gebyr?
  • Hvad skal jeg egentlig tale med min bakrådgiver om når jeg kommer op og trykker hendes hånd?
  • Hvis jeg deltager i dette jubilæum er jeg så stavnsbundet i den bank resten af mit liv?

Jeg er i tvivl om jeg skal deltage i dette arrangement, derfor spørger jeg dig:

Skal jeg deltage i min bakrådgivers 25 års jubilæum?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

PS. hvis du er på mobiltelefon kan det være du ikke få lov at svare. Gå derfor helt ned i bunden af siden og klik “Switch to our desktop site”

Et radiatorbrus…

24. september temperaturen går ned
handsken den savnes når man cykler afsted
Nu er der koldt i det lille hjem
Jensens radiator bliver skruet op på 5

Rune Hedeman fra go’morgen P3 “anmelder” iPhone 5

Rune Hedeman er den nye sjove fyr på Go’morgen P3. Jeg synes han har haft lidt indkøringsvanskeligheder, men han helt sikkert ved at komme efter det. Og i dag havde han en rigtig fin anmeldelse af den nye iPhone. Her er hans top 5 headlines:

  • Der er kommet en nye børnepasningsknap på telefonen. Tryg på knappen og telefonen starter straks med at passe børnene, så du kan lave andre mere spændende ting.
  • iPhone hr indbygget troldspejl, som viser hvem du er i virkeligheden
  • En indbygget funktion i telefonen giver dig altid mulighed for at konsultere 30 helt almindelige mennesker (som det der nye TV program)
  • Der er kommet et nyt appel filter, som gør at kameraet i telefonen kun kan tage billeder af børn mad og ferier
  • Telefonen er formet som et brætspil, så man dermed kan spille alle de gode gamle spil som fx Ludo.

Jeg må da helt sikkert havde den nye iPhone 5 🙂

Vuggeviser

Vi har igennem de sidste mange år lavet hvert lille nyt medlem i familien en vuggevise. Her er de fire det er blevet til ind til videre 😉

Måne og nat

Du sover inden længe

Drøm et eventyr

Smukke nætter

Australsk superhelt: “Wheel Clamp Man”, hjælper med parkeringslås/hjullås

Hvorfor bruger politiet i Danmark ikke hjullås når vores biler holder ulovligt parkeret? Jeg ville nemlig gerne møde “Wheel Clamp Man”! En ny australsk superhelt som kommer og skærer ulovligt parkerede biler op…