Jeg har nogle sokke-bekendelse, jeg nu er ved at være moden nok til at indrømme.
Bekendelse 1: Jeg har ikke noget problem med at gå med to forskellige sokker på samme tid
Det har jeg faktisk aldrig haft noget problem med. Man skal jo have sko på alligevel, så om der står torsdag på den ene og mandag på den anden, det skal ikke komme imellem mig og mine sokker.
Bekendelse 2: Jeg går tit med hullede sokker
Det er lidt som bekendelse 1, man kan jo ikke se hullet, og når først man har skoene på, kan man næsten heller ikke mærke der er hul.
Bekendelse 3: Jeg sover tit med sokker på
Jep det gør jeg! nogen gange fordi jeg ikke gider at tage dem af, andre gange fordi jeg glemmer jeg har dem på. Der er altså heller ikke noget bedre end at sove med sokker på hvis det er lidt koldt. At sove med sokker, giver mig også en ekstra lille feature: Hvis jeg sover med sokkerne på og vågner kl 3 om natten og ikke kan falde i søvn igen, så virker det næsten altid for mig at tage sokkerne af. Det er lidt som at starte op på en frisk…bare med modsat fortegn.
Bekendelse 4: Jeg kommer tit til at smide mine sokker til vask, selvom de er vendt på vrangen
Uha, den er ikke så god… for jeg har jo så mange gange fået forklaret at sokkerne i så fald ikke bliver ordenligt rene. Der kan også være småsten, og andet godt, med i sokken som kommer ind i maskinen, hvilket jo ikke er særlig smart.
Bekendelse 5: Jeg får tit et kærlighedsforhold til specielle sokkepar i min samling…
Og dette betyder jo at det ofte er disse par der kommer hul i, da det jo selvfølgelig også er dem jeg går mest med. Det er rimelig skidt, og det er først når storetåen er faldet helt ud af hullet jeg indser at jeg må lade sokken gå til det hinsides. En enkelt gang, var jeg faktisk blevet så glad for et par sokker med hul i, at jeg lod min mor stoppe dem på god gammeldags maner. Jeg fik desværre ikke den ellers forventede street-credit når jeg forklarede folk om denne manøvre 🙂
Bekendelse 6: jeg kan finde på at gå med sokker i sandaler
Ja, men jeg er altså ved at aflægge mig denne uvane. Det sker sjældnere og sjældnere, og det er snart kun når jeg trisser rundt herhjemme – alene – at jeg kan finde på det…men det sker altså!
Bekendelse 7: Jeg har sokker i mit skab som jeg synes strammer, og derfor ikke går med
Jeg har en del sokker som jeg synes er ubehagelige at have på, og derfor bruger jeg dem ikke. Men hvorfor er det så jeg har dem liggende!? Måske jeg beholder dem til dårligere tider. Tænk hvis jeg en dag skulle stå i den katastrofale situation at være løbet tør for sokker og derfor var nødt til at gå på arbejde uden!? Det er ikke sket endnu, men det kunne jo være…
Det var så det! Jeg føler mig lettet, fri og klar til at begive mig videre ud i livet med sokker på.
Er der nogen derude der har flere sokke-bekendelser?
