The Blues Overdrive på MOJO

The Blues Overdrive skulle være på trapperne med et nyt album og det var proklameret at der til deres arrangement på MOJO ville blive spillet flere af disse nye numre. Vi glædede os!
Men først lidt om MOJO. Jer som ikke kender MOJO er nok – som udgangspunkt – ikke specielt interesserede i Blues musik. MOJO er Københavns mest svedige blues spillested. Her bliver drukket massere af bajere og røget massere af smøger. Hvordan det lige er lykkedes MOJO at få rygetilladelse, må jeg lade være usagt, men et Blues spillested uden smøger er sgu også svært at forestille sig.
På døren ind i varmen kan man læse et citat fra Blues Brothers, hvilket meget præcist beskriver hvordan det bør være:

dsc00301-small

You can’t play the blues in an airconditioned room – MOJO lever til fulde op til dette! Her er varmt, lugtende, grimt og fyldt med mennesker. Egentlig tankevækkende at folk føler sig tiltrukket af sådan et sted?! Men grunden må være at det nok skal gøre en lille smule ondt for at være rigtig fedt. Noget der jo nok – helt filosofisk – er gældende mange steder i livet…

The Blues Overdrive startede lidt over kl 22. Forsangeren Martin Olsen har samlet en besætning af rigtig dygtige musikere.

dsc00310-small

De nye numre blev spillet, og det lyder til at  deres album bliver super spændende.  De tre sæt var en god blanding af deres egne numre og covernumre. Der var også midt i 2 sæt plads til en hyldest til den hedengangne dansk Blueskæmpe; Peter Thorup.

Generelt er det rigtig fedt at The Blues Overdrive laver deres egne numre. Der er for få blues bands som tør at kaste sig ud i dette. Og Blues Overdrive gør det rigtig godt. De rammer den helt rigtige svedige sound, og de er ikke bange for at skrue op for gain og overdrive.


Man kan se og høre på Martin Olsen at passionen for Blues er meget høj. Det må være denne passion og kærlighed som skaber disse unikke bluesnumre.

dsc00314-small

Tak for en god koncert!

DJ Madang feat. LisB – “Kig på Mig”

Så er et nyt Club hit kommet til live 🙂
Håber I giver lidt feedback, da det endnu ikke er en 100% final version

[mp3]http://www.martinhansjensen.dk/wp-content/uploads/KigPaaMigFinal0.3.mp3[/mp3]

Remix af Legende Børn

Jeg er ved at lave et remix af Hej Matematiks: “Legende Børn”
Her kan I høre et udkast:
[mp3]http://www.martinhansjensen.dk/wp-content/uploads/LegendeBorn.mp3[/mp3]
Det eneste jeg har beholdt fra originalversionen er vokalen.

 

I kan se/hører originalen her: http://www.bandbase.dk/hejmatematik/Track/154722/Legendeboern/

Smid gerne et par kommentarter

Geomatic – Sjovt og nyttigt værktøj

Geomatic er som overskriften siger et sjovt og nyttigt værktøj.

Geomatic indsamler geodata som det hedder. Du kan så søge i disse oplysninger og få information om hvilken befolkningssammensætning et specifikt områder i Danmark har.


Det er sjovt fordi du ved at skrive din egen adresse ind, kan undersøge hvilken befolkningsgruppe du selv er placeret i. Det er sjovt at finde ud af om man så passer med beskrivelsen. PT er jeg placeret i gruppen: “Ung Andel”. Her er et copy/paste fra beskrivelsen:
Ung andel er i 20’erne eller 30’erne, og endnu har man ikke stiftet familie eller fået børn. Mange er under uddannelse; nogle er på bachelorniveauet på en lang videregående og stopper dér, andre fortsætter og tager selve kandidat-uddannelsen fuldt ud. Formuen er endnu ikke stor.
Det passer sgu ok på mig 🙂

Nyttigt er det, hvis man fx kigger efter et nyt sted og bo, og gerne vil have information om sine fremtidige naboer.
Link til Geometic

Min kulinariske tur til Tyskland

Jeg har lige været en uge i Bremen i Tyskland, for at besøge min gamle barndomsven.

Bremen er en utrolig flot by som desværre alt for få danskere har besøgt. “Die Leute” i Bremen ser rent faktisk så sjældent danskere, at de tror vi er hollændere når de hører os tale dansk (og for den sags skyld når vi taler tysk med vores smukke accent).


Jeg har valgt at bygge dette indlæg op via de kulinariske oplevelser jeg fik i ugens løb. Dette valg fordi en af de ting jeg havde glædet mig rigtig meget til, var at indtage deres mange lækre pølser:-). Og ja, tyskland er “King of Wursts”…og lad mig sige det således: Jeg gik helt amok i pølsehimlen! – men der kom dog også lidt andet en pølser på tallerknerne…

Dag1: På Hamborg station mødte jeg min første Wurst. I en lille bod indtog jeg en næsten dansk HotDog. Tyskerne har dog endnu ikke helt adopteret remuladen, men de er dog godt på vej. Man kan rent faktisk købe dansk remulade i supermarkederne. Det var en “skøn” pølse uden skind…ja sikkert en fra glas 🙂

Dag2 (lørdag): Friske Spargel med smørsovs, Schnitzel og hvide kartofler. I tre uger om året er der friske asparges overalt i Tyskland. Og det var heldigvis i den periode hvor jeg var der. Jeg elsker asparges så dette skulle selvfølgelig prøves. Det var superlækkert og den Schnitzel vi fik, var intet mindre end perfekt tilberedt, og sammen med de store friske hvis asparges havde vi her at gøre med et eminent måltid.

Dag2 (aften): kl 23 så jeg mig selv løbe forvirret rundt i de bremenske gader. Vi var havnet mit i en gadefest. Og jeg var sulten så jeg løb derfor forvirret rundt efter en Carry Wurst. Carry Wurst er mit absolutte foretrukne og jeg havde endnu ikke fået sådan en…Efter 30 minutters desperat søgning måtte jeg opgive…Hvad sker der med den tyske ungdom? hvorfor er der ikke Carry Wurst overalt i nattelivet!? Jeg måtte nøjes med en tysk kebab…Den var nu heller ikke så ringe endda (og der var sauerkraut i så lidt tysk-lokalt var det)

Dag3: Tyskerne elsker Loppemarkeder. Ikke bare som glade købere, men mange almindelige tyskere laver også deres egne boder og krejler til den store guldmedalje…lige efter mit hjerte.

Endnu en gang måtte jeg opgive at få mig en Carry Wurst. Madboderne reklamerede endda med det, men havde udsolgt…Jeg må altså konkludere at tyskerne vælter Carry Wurst i sig om dagtimerne, men gider det ikke i nattelivet.

Min ven kunne dog nu fornemme min begyndende Carry-Wurst-depression, og derfor guidede han man derfor målrettet hen mod centralstationen. Uden for stationen dumpede jeg direkte ned i KødHimlen. Disse små madboder havde alle afskygninger af svinekød. Frikadeller, Schnitzel, kyllingebryst, Skinke og selvfølgelig pølser. Det smukke var at alt kød var lagnet op i ruden som var man hos bageren.

Her fik jeg min Carry Wurst…En skøn ro bredte sig omkring os, mens vi gumlede i den tyske klassiker. En ro som forsvandt i samme øjeblik jeg havde slugt den sidste bid. Jeg ville egentlig helst have haft en runde mere, men havde også lyst til at prøve den smukke delle som lå og kiggede på mig i vinduet. Jeg pegede min delle ud og kødmutter langede den over disken…mmm for 1,70 euro hånddelle! Perfekt.

Dag4 (mandag): Vi havde i dag planlagt en køretur til en kæmpe musikbutik. Og jeg mener virkelig KÆMPE! ”Musik Produktiv” – som var butikkens navn – er på størrelse med et storcenter (eller i hvert fald som en Føtex eller Bilka). Der var afdelinger på størrelse med en almindelig stor forretning kun med keyboards og på samme måde var der afdelinger for DJ udstyr, Guitar og trommer. De havde endda en store professionel indendørs scene som dem man ser til byfester – dedikeret til PA anlæg…vildt! Det var en helt speciel oplevelse, og jeg havde lyst til at købe det hele. Men jeg holdt mig heldigvis på måtten og købte – næsten – kun det jeg havde besluttet mig for hjemmefra. Musikbutikken havde selvfølgelig sin egen lille restaurant, så her fik vi os en sandwich. Om aftenen lavede vi Bruchetta.

dag5: Jeg var forkølet denne dag. Jeg var ikke meget værd. Jeg brugte en hel stang snotklude på bare en dag. Min kammerat lavede lækker hjemmelavet pizza til mig om aftenen så det var bare skønt.

dag6 (onsdag): Supper lækkert vejr. Vi fandt en dejlig gaderestaurant hvor vi kunne sidde udenfor og få en pastaret. Jeg var dog stadigvæk forkølet, så om aftenen blev der lavet en tyrkisk Kylling/tomat suppe til mig. Denne ret skulle efter sigende være verdens bedste mod forkølelse.

dag7: Suppen hjalp faktisk lidt på min forkølelse. I hvert fald havde jeg nu fået det bedre. Derfor begyndte min Carry Wurst trang også at melde sig påny. Men først stod det dog på park og sø tur i Bremen. Bremen har det smukkeste område med parker og søsystemer. Vi slog os ned ved en stor sø som også havde en badestrand som de lokale benyttede. Det var 25 grader så der var faktisk enkelte unge mennesker som badede. I stedet for at bade fandt vi en lille pølsekiosk og fik serveret et par Carry Wursts. Ahhh…livet er skønt!

dag8: Sidste dag i Bremen, og inden jeg skulle hjem mod Danmark skulle jeg selvfølgelig provianterer. I et stort REAL supermarked købte jeg lækre pølser på glas, samt en rigtig god karry. Hermed var er jeg klar til en Carry Wurst Party i DK 🙂

På hjemturen kørte vi ind på en motorvejsrestaurant hvor vi fik os en “Güry mit Krautsalat”, hvilket blev mit sidste måltid på min tysklandstur. Jeg kan huske jeg efter dette måltid fik en utrolig trang til grøn frisk salat 🙂 Det var dog også det første jeg indtog da jeg kom hjem til Danmark. Og Lisbeth fik endda overtalt mig til at vi skulle bestille vores første “Aarstidernes kurv”.

“Queen of Kings” i Næstved

Queen of Kings er det band jeg spiller keyboard i. Vi er en flok som for en del år siden mødtes og startede med at spille på Falster. I dag bor besætninger dog i en lige linje ned igennem Europa, startende i København, over Næstved, langs Øster Kippinge, igennem Nykøbing og med færgen til Bremen. Disse geografiske forhold begrænser øvning samt antallet af spillejobs. Så på et godt år har vi ca to jobs.


I denne weekend havde vi så det første i 2010. Det var på en skole i Næstved. Det man kalder for en “lærerfest”. Jeg kan huske et par stykker fra min tid som skolelærer. Det var sgu gerne nogle gode fester:-)

Os fra “udlandet” fik lov til at lege primadonnaer til dette arrangement. Dvs vi blot kunne møde op og så havde de andre stillet alle instrumenter op. Det var sgu luksus.

Helt som sædvanligt spillede vi tre sæt gange 45 min + diverse ekstranumre. Der var den lille pudsighed at festudvalget allerede gav os betaling inden vi overhovedet var gået i gang. Det har jeg ikke oplevet før. Hva’ nu hvis vi havde spillet ad h…og var gået før tredje sæt. Ikke fordi det på nogen måder kunne ligne os, men sjovt de ikke har lyst til at “se” produktet før de betaler…hmmm måske det bare er mig der er galt på den, man får jo heller ikke lov til at tage sit nye fladskærms TV med hjem og først betale det 14 dage efter…

Men det gik rigtig fint. Gæsterne virkede glade for musikken. To gæster havde endda været oppe og få vores nummer. De sagde de ville arrangere os til deres egen fest…

Påske 2010…rimelig meget røv!

Jeg har ligget syg det meste af påsken. Selve påskedagene var ikke helt så slemme. Jeg havde blot ondt i halsen og snottede som en gal. Derfor kunne jeg godt gå til de forskellige familiepåskefrokoster. Hvilket dog ikke var sepciilt sjovt pga min kedelige tilstand. 2. påskedag begyndte det dog at blusse op og feberen begyndte at melde sig. “3. påskedag” lå jeg med 39,5 i feber og mit bryst var ved at springe. Dagen efter kom jeg til lægen som målte på mit blod. Jeg havde 49 i bakterieflora i min krop. Man skal normalt have 8(rigtig syge mennesker kan have helt op til 200, så helt så slemt var det ikke:-). Men hovedreglen er at, hvis man har 50 eller derover så skal man på pencilin, så det mente min læge jeg skulle komme igang med.

Jeg har ikke været på arbejde hele ugen, og har ikke en gang haft min arvejdscomputer med hjemme…sikke noget rod!

Jeg glæder mig til i morgen hvor jeg satser stærkt på at komme på arbejde igen.

Kanonkongen stopper på “Go’morgen P3”!!!

En æra er nu slut, og jeg skal vende mig til ikke at vågne op, stå i badet, spise min grød og køre til arbejde uden min sydhavsven. Hulk! hulk!!


Kan livet gå videre? Hvem vil tage over på “Godmorgen P3”? Kan det noget sinde blive det samme? Er Kanonkongens afgang første tegn på at jeg snart skal til at høre P4? – jeg håber det sgu ikke…

Jeg satser på at de finder en lige så kompetent personlighed som Kanonkongen!

Kanonkongen: Tak for nogle gode år på P3!

Loppemarked i KB Hallen

I går eftermiddags gav TV2 NEWS mig den gode ide at smutte forbi loppe- og kræmmermarked i KB Hallen.

Markedet i KB Hallen lød spændende da det både var private og “professionelle” kræmmere som havde boder. Fordelen ved de private er at de ikke altid fatter hvad tingene er værd, men desværre også tit har meget ligegyldigt skrammel. Fordelen ved de “professionelle” er at de oftest har gode varer, men desværre ved de hvad det koster.


Vi hankede op i et af vores vennepar som bragte både flæskesvær og dåsebajer med til bilturen til KB Hallen…så bliver det sgu ikke bedre: søndag, svin og bajer…sådan!

Men så var der selvfølgelig også selve kræmmermarkedet.  Her var de ting vi kiggede på, og diskuterede priser med “krejlerne” om:

  • 2 Simon and Garfunkel + Ramsey Lewis plader: Købt til 60 kr
  • Antikt Saltkar: Han var ikke til at hukke og stikke i. Vi opgav ved 75 kr (vi ville ha’ været nede på 50)
  • 2 Vera Moda kjoler: Hun tillod sig at kræve 150 for to…sgu næsten den samme pris som man kan få dem for på tilbud…hvem ved hvor meget hun har svedt i dem – eller andre mere væmmelige ting?!…
  • et tysk kvalitetsknivsæt: hun ville have 150, vi bød 50, hun gik ned til 125…vi skred!
  • Et plastik armbåndsur: Han startede på 65 kr (jeg havde selv købt et præcist samme slags i rema1000 for 69.75 et par dage før – mærket London) Jeg tilbød ham 10 kr, jeg fik det for 15…
  • En hækkeklipper: han krævede 250 kr, men jeg kunne forklare ham at jeg ikke havde nogen hæk,  og derfor synes det var alt for meget 🙂
  • En meget spændende bog om træer: Da den var et vaskeægte unikum, gik vi med til 20 kr
  • En næsten funktionsdygtig passer: Vi fik den for 5 kr

Idrætsforeningen Trygs generalforsamling (TrygIF)

Jeg sidder i bestyrelsen i Trygs idrætsforening; ”Tryg IF”. I går var der den årlige generalforsamling med efterfølgende fest. Det er altid et super festligt arrangement og i går var ikke en undtagelse.

Folk var i fremragende humør, maden var lækker og der var konsensus om punkterne til selve generalforsamlingen 🙂 Lokalerne og serveringen i Sejlklubben Frem var også med til at skabe den gode stemning.

Til festen havde vi hyret det superfede danseband ”Freak Out”. De fyrede den max af og dansegulvet var fyldt fra start til slut.


Bestyrelsen havde forberedt en lille gimmick. Tryg IF skal på landsstævne i år (bare en intern ting som vi kalder landssstævne), og derfor havde jeg komponeret en landsstævnesang som jeg havde fået hele bestyrelsen til at synge ind på, i mit lille hjemmestudie – I bedste ”Gi’ en hånd til Afrika” stil. Sangen fik sin urpremiere til generalforsamlingen, og den blev modtaget meget positivt. Nu håber vi så der kommer massere af tilmeldinger til selve landsstævnet.

Tømmermændene i dag har ikke været så slemme. Men jeg var nok heller ikke helt så fuld som jeg kunne ha’ været!  Er det ikke lidt flot!? Der var endda fri bar! Måske jeg er ved at blive voksen…naaaa…det kan ikke være det!