The Blues Overdrive på MOJO

The Blues Overdrive skulle være på trapperne med et nyt album og det var proklameret at der til deres arrangement på MOJO ville blive spillet flere af disse nye numre. Vi glædede os!
Men først lidt om MOJO. Jer som ikke kender MOJO er nok – som udgangspunkt – ikke specielt interesserede i Blues musik. MOJO er Københavns mest svedige blues spillested. Her bliver drukket massere af bajere og røget massere af smøger. Hvordan det lige er lykkedes MOJO at få rygetilladelse, må jeg lade være usagt, men et Blues spillested uden smøger er sgu også svært at forestille sig.
På døren ind i varmen kan man læse et citat fra Blues Brothers, hvilket meget præcist beskriver hvordan det bør være:

dsc00301-small

You can’t play the blues in an airconditioned room – MOJO lever til fulde op til dette! Her er varmt, lugtende, grimt og fyldt med mennesker. Egentlig tankevækkende at folk føler sig tiltrukket af sådan et sted?! Men grunden må være at det nok skal gøre en lille smule ondt for at være rigtig fedt. Noget der jo nok – helt filosofisk – er gældende mange steder i livet…

The Blues Overdrive startede lidt over kl 22. Forsangeren Martin Olsen har samlet en besætning af rigtig dygtige musikere.

dsc00310-small

De nye numre blev spillet, og det lyder til at  deres album bliver super spændende.  De tre sæt var en god blanding af deres egne numre og covernumre. Der var også midt i 2 sæt plads til en hyldest til den hedengangne dansk Blueskæmpe; Peter Thorup.

Generelt er det rigtig fedt at The Blues Overdrive laver deres egne numre. Der er for få blues bands som tør at kaste sig ud i dette. Og Blues Overdrive gør det rigtig godt. De rammer den helt rigtige svedige sound, og de er ikke bange for at skrue op for gain og overdrive.


Man kan se og høre på Martin Olsen at passionen for Blues er meget høj. Det må være denne passion og kærlighed som skaber disse unikke bluesnumre.

dsc00314-small

Tak for en god koncert!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*