Min Gudenaa cylinderklipper kunne godt trænge til en slibning. Jeg tror jeg kører den lidt hårdt…350 m2 to gange om ugen er nok mere end hvad den vil kunne holde til på en sæson – uden slibning. Jeg købte den fra ny af for 3 måneder siden og føler nu den ikke rigtig tager helt fat. Jeg kan se den er begyndt at lave flere og flere “helligdage” (for unge mennesker betyder dette områder som ikke bliver klippet ordenligt).
Jeg har de sidste par dage ringet til 4 forskellige smede for at høre hvad det vil koste at få den slebet. De siger alle at de er stoppet med at slibe disse gode gammeldags maskiner og i stedet råder folk til at købe en ny. Dette var jeg dog ikke helt tilfreds med, derfor søgte jeg lidt videre og jeg kan som udgangspunkt forstå på fagfolk at en cylinderklipper i teorien burde være selvslibende. Det er bare vigtigt at skærepladen (eller hvad den nu hedder) i bunde sidder så tæt på cylinderklingerne som muligt. Hermed burde klingerne og skærepladen holde sig skarp.
Jeg har nu lige forsøgt at justere skærepladen tættere på klingerne og jeg tror sgu der er noget om snakken. Jeg forsøgte lige kort at køre et par baner, og det virker til at den tager langt bedre fat.
Gudenaa gu400 har faktisk en rigtig smart løsning i forhold til at få placeret skærepladen tættere på klingerne. Man skal blot skrue på den øverste møtrik over fjedren som du kan se på billedet. Du skal altså ikke til at skruen noget helt af, blot justere med en fastnøgle eller svensknøgle.
[ratings]
Jeg har også søgt vidt og bredt efter viden om dette, og har opdaget nogle interessante ting. Bl.a. at man i Danmark er ved at glemme kunsten at vedligeholde cylinderklippere! Nogle steder råder de een til at gå i gang med vinkelsliber og fil…med stor risiko for at lave noget værre rod.
I USA er der stadig millioner af disse i brug, til gengæld. Og her ser det ud til, at det stadig er ret almindeligt selv at ordne skærefladerne når de er kommet så langt, at justering af bundklingen ikke længere hjælper. Hertil bruges slibepasta som pensles på klingens æg – så kører man værket baglæns indtil det lyder rigtigt og fladerne ser rene ud.
Der skal nok foretages justering herefter.
Her er et link med en beskrivelse af processen på engelsk.
http://touch.artofmanliness.com/artofmanliness/#!/entry/how-to-sharpen-a-reel-mower,51ce304787443d6c8e5812e3
Du skal tage det ene hjul af (det i driv siden). Så skal du med et eller andet hjemmestrikket aggregat monteret på boremaskine, kører bladene baglæns rundt samtidigt med at du med en pensel påfører slibepasta med alt fra korn 80 til korn 180 – jeg tror 120 er ideelt.
https://www.haveparkdele.dk/shop/slibe-pasta-636c1.html
Der kan man i hvert fald få det. Jeg har ikke købt endnu, men mon ikke sådan en spand holder nogen sæsoner..