Jeg har i den sidste tid flere gange siddet i en diskussion, hvor begge parter pludselig har måtte sande, at vi egentlig ikke rigtig var klar over og hvor meget en amerikansk præsident, egentlig kan vedtage og gennemføre på egen hånd.
Jeg har nu brugt lidt tid på at undersøge det, hvilket jo egentlig ikke var særlig svært, men jeg har bare aldrig før haft behovet 🙂 Det har jeg nu…
Det korte svar: USAs præsident kan ikke gennemføre lige hvad der passer ham/hende! Hvis præsidenten har flertallet imod sig i kongressen, eller det er forfatningsstridigt, vil det være meget svært at gennemføre noget som helst. Det er dog en sjælden begivenhed, at Kongressen på den måde går imod præsidenten – men muligheden er der.
Lad mig lige starte med at kridte banen op. Det amerikanske politiske system, er indrettet med disse tre magtinstanser:
- Præsidenten (samt hans regering og de kontorer og råd, der hører direkte under ham)
- Kongressen (to kamre: Senatet Repræsentanternes Hus)
- Domstolene (først og fremmest Højesteret)
Disse tre magtinstanser har midler til at holde hinanden i skak. Det er med andre ord svært for en enkelt instans, at skabe gennemgribende forandringer. Når præsidenten fx vælger en eventuel ny højesteretsdommer (der er i alt 9, og disse dommere har derfor enorm betydning for udviklingen af det amerikanske samfund), så skal personen efterfølgende godkendes ved afstemning i Senatet.
Den amerikanske præsident kan udarbejde og underskrive dekreter (executive order). Dekretet skal være inden for de rammer (love), der allerede er sat af Kongressen, og den skal være inden for Forfatningen (USA’s grundlov). Amerikanske præsidenter har udstedt dekreter lige siden George Washington i 1789. Et dekret kan vare på ubestemt tid, eller det kan vare i en tidsbestemt periode (fx 3 eller 12 måneder).
Hvis Kongressen ikke er enig i dekretet kan Kongressen ændre eller omstøde det. Præsidenten kan så nedlægge veto, som kun kan underkendes af et 2/3 flertal i Kongressen (Nixons blev underkendt 7 gange hvor han nedlagde veto). Kongressen har også mulighed for at lave en lov, som forhindre et dekret i at træde i kraft. Endvidere skal USAs forfatning altid overholdes. Hvis dekretet er forfatningsstridigt, kan præsidenten stilles for en rigsret, og Højesteret kan erklære handlingerne for forfatningsstridige. En ny præsident, kan selvfølgelig også omstøde et dekret.
A president, in principle, could write whatever they want in an executive order, but it would be wrong to conclude that president can remake the political universe in his image
