Fake news eller sandhed?

Fake news er journalisternes ynglingsord i disse dage, og bliver dermed også et tema mange danskere taler om ved frokostbordet. Og mange taler om hvordan vi kan komme Fake news til livs. Mulighederne er mange: uafhængige grupper kan bedømme om en specifik nyhed er Fake news eller ej. Eller det kan være os allesammen som kan up-rate eller down-rate hvorvidt det er Fake news. Hvis mange nok mennesker har bedømt en nyhed til at være Fake news, må man antage at de forskellige medier og sociale fællesskaber simpelthen vil droppe den aktuelle nyhed i deres nyhedstrøm.

Men stop! Her har jeg altså et grundlæggende problem! Hvem kan egentlig med 100% sikkerhed bedømme om noget er Fake news eller ej? Jeg er helt med på at der er nogle åbenlyse artikler som er Fake news, fx skumle websider som vil tjene penge på vores godtroenhed, eller decidererede løgne for at lokke os til klik.

Men det er straks sværere når det drejer sig om storpolitiske temaer, eller kritik af siddende regeringers forskellige gerninger. Lad mig tage fat i tre store nyheder der har været brugt meget spalteplads på igennem de sidste årtier:

  • Irakiske soldater trækker babyer ud af deres kuvøser, og lader dem ligge og dø på gulvet (90’erne)
  • Saddam har masseødelæggelsesvåben (00’erne)
  • NSA bruger kun teknologien til at aflytte og overvåge terrorister (00-10’erne)

I dag ved vi at disse overskrifter ingen sandhed har i sig. Irakiske soldater trak ikke børn ud af kuvøser, og lod dem dø. Det blev opdigtet for at få den amerikanske befolkning overbevist om at det var en god ide at gå ind i Kuwait. På samme måde havde Saddam ikke masseødelæggelsesvåben et årti efter, men historien blev opfundet for at få overbevist USAs allierede om at gå med i krigen i Irak. NSA aflytter og overvåger ikke kun terrorister, men aflytter og overvåger nærmest hele verden.

Men før det blev offentlig kendt at disse historier var det pure opspind, var du så ikke ret overbevist om det modsatte? Altså at det var rigtigt at Saddam havde masseødelæggelsesvåben, og NSA selvfølgelig kun overvågede terrorister – og ikke os allesammen? Jeg troede i hvert fald naivt på de historier, fordi jeg simpelthen ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig at et (rimelig) velfungerende vestligt land, kunne finde på at opdigte og finde på den slags. Og hvis der så i den naive tid havde været et “ikke-mainstream-medie”, som havde hævdet det modsatte (altså at historierne var det rene løgn), så tror jeg faktisk godt jeg kunne have fundet på at sætte mærkatet “Fake-news” på dem, hvis jeg havde muligheden…og kunne du mon ikke også det? Hvis ja, så stiller jeg mig voldsomt skeptisk overfor om det er en god ide, at vi skal til at rate Fake news eller ej. Vi kan på denne måde ende med at lukke munden på dem som gerne vil frem med sandheden. I en sådan verden ville Edward Snowden måske aldrig være lykkedes med at komme frem med sine budskaber.

Jeg synes det er helt fint vi diskuterer Fake news, men vi skal ikke forsøge at fjerne dem (for alt for mange sande historier vil i så fald vælte med ned i skraldespanden), men vi skal blive langt mere kildekritiske. Både voksne og unge: Kildekritik i folkeskolen, kildekritik som AOF kursus, kildekildekritik som tvangskursus i de private virksomheder…og når vi så alle er blevet mere kildekritiske, se, så er Fake news pludselig ikke så stort et problem.