Jeg fik et kompliment…

Fra tid til anden lader jeg pigerne finde deres neglelak frem og give mine hænder den store tur. Det er vildt hyggeligt og meget kreativt. Jeg er altid imponeret over hvad de kan præstere på mine ellers korte og bestemt ikke flotte negle 🙂 Jeg tager aldrig neglelakken af med det samme. Det er jo pænt! Og jeg har set Simon Kvamm gå med neglelak, og så kan jeg også! På min arbejdsplads er der altid meget delte meninger når jeg møder op med neglelak på 😉 Men det skal da ikke afholde mig fra at at have det på på arbejde 🙂

I forgårs fik pigerne en hånd hver, og de slap endnu en gang kreativiteten løs. Mine negle blev meget flotte, hvis jeg selv skal sige det.

Men i går havde jeg en sjov oplevelse i JYSK. Jeg stod i kassen og langede varerne over til den yngre kvindelige ekspedient. Jeg havde selvfølgelig glemt alt om min neglelak, og pludselig ud af det blå kigger ekspedienten på mig og siger “Ehj, sikke nogle flotte negle”. Jeg bliver helt paf og kigger ned på mine negle, og får så frembragt et “Tak”. Jeg sagde ikke mere. Jeg nåede faktisk at overveje om jeg skulle komme med alle mulighede undskyldninger som fx “ja, pigerne skal jo have lov til lege lidt”, eller hvad jeg nu kunne finde på. Men jeg tvang mig selv til bare at lade den stå. Jeg fik et kompliment for mine negle, og jeg tog imod. Det var vildt mærkeligt, men jeg gik da alligevel ud af butikken med et smil på læben. Jeg har aldrig fået et kompliment for noget som helst i det offentlige rum, af en person jeg ikke kender. Det er jo i sig selv tankevækkende, og ved ikke om det siger mest om mig eller mine medmennesker…måske mest om mig 😉 Men under alle omstændigheder så har jeg nu prøvet det, og det var da egentlig meget rart. Måske vi skulle forsøge at være bedre til det – altså at give hinanden komplimenter, også til mennesker vi ikke kender.

Men jeg tænker jo så også hvad man i dag kan tillade sig at give komplimenter på? Negle? ja, det virker til at det er meget accepteret at give komplimenter på det. Men hvad med tøj? Ja, det kan man vel også godt. Det tror jeg godt jeg kunne finde på at tvinge mig selv til at gøre. Det er faktisk ret tit, jeg tænker “Sikke en fed skjorte”, men jeg siger det ikke højt til personen. Det burde jeg gøre…

Så bare lige en udfordring til dig som læser med: Forsøg i dag (eller i morgen) at give et kompliment til en fremmed. Og for at undgå uheldige situationer så hold dig til tøj, sko, negle, hår eller makeup 😉

KH
Martin

Tror I lige jeg fik en skideballe, da jeg kom hjem med en engangsgrill!

Så fik jeg endelig dette fantastiske spil med posten!

Vær’ beredt! Dette pudsige spil, vil du med sikkerhed støde ind i på et tidspunkt i 2016 😉