Når myndighederne endelig ser mennesket bag – og så alligevel ikke…

Der er mange emotionelle videoer på Facebook og Youtube. Det er meget sjældent jeg deler dem, men nedenstående video, havde jeg faktisk lyst til at dele: En kvinde er i retten for et større antal parkeringsbøder. Undervejs i forhøret kommer det frem, hvorfor hun egentlig har fået disse bøder, og hvad hendes livsituation er. Hendes søn blev dræbt året før, og bøderne har hun så fået i situationer, hvor hun har været oppe og tale med myndighederne, som har haft fuldstændig absurde krav til hende, omkring tilbagebetaling af et mindre mellemværende mellem hendes afdøde søn og myndighederne (et beløb som dog for hende var et stort beløb). Hun er nu fuldstændig bankerot (pga begravelse, det mindre mellemværende, etc), og dommeren ender med at indse at det vil være fuldstændig forrykt at tage de sidste penge fra denne kvinde, og han lader samtlige småbøder bortfalde. Jeg blev sgu lidt rørt over denne video. En dejlig befriende historie, hvor det store “myndighedsmonster”, ser mennesket bag handlingerne. Dommeren holdt sig ikke til sine paragraffer, for så havde han bare ladet hende betale de par hundrede dollars.
Jeg var meget tæt på at dele denne video, med en kommentar alá: “Endelig ser myndighederne mennesket bag”. Men lige inden jeg gjorde det, gik jeg lige ind og søgte på dommeren og retten som han var dommer i. Retten hedder “Caught in Providence”, og da jeg finder deres webside går det op for mig, at det ikke bare er en almindelig retssal, det er et TV show. Godt nok med en rigtig dommer og mennesker, men det handler altså om at filme/afholde sjove, vilde eller følelsesmæssige retssager, så TV showet får flere seere og clicks. Da jeg opdagede det havde jeg ikke lyst til at dele videoen, i hvert fald ikke med en bemærkning om at “myndigehderne” nu endelig så mennesket bag handlingerne.

Det er desværre alt for ofte at de videoer og artikler vi deler, har mere end den ene side, vi som udgangspunkt ser/læser. Vi skal altid huske hvem afsenderen er. Ofte er det faktisk det eneste vi behøver at huske på: hvem er afsenderen, og hvad er deres formål.

Det ændrer dog ikke på, at det er en ret rørende video, men hvis jeg delte videoen, ville mit budskab nok være: “Dette kunne verdens myndigheder og magthavere godt lærer noget af. TV-Show-dommeren ser pludselig mennesket bag handlingerne…”

Endelig melder jeg mig ind i et parti igen

Jer som kender mig og følger min blog, ved at jeg stemplede ud som aktiv politiker for snart 3 år siden. Jeg havde været Venstremand det meste af mit liv, men kunne til sidst ikke se mig selv i partiet. Sommergruppemødet, hvor det lykkedes Lars Løkke Rasmussen, på finurlig vis, at klamre sig til formandsposten, blev dråben der fik bægeret til at flyde over. Læs eventuelt min blogindlæg hvor jeg stempler ud. Jeg har derfor de sidste to år været fuldstændig politisk uafhængig. Jeg har kunne rose og svine til højre og til venstre, uden at skulle tænke over en overordnet partilinje…det har faktisk været helt befriende. Men jeg har jo nok alligevel ubevidst savnet noget i mit liv: En politisk familie at høre til. Og nu er det så endelig sket. Jeg har meldt mig ind i et parti, som jeg mener er det helt rigtige for mig: SF.

Jeg har længe haft et godt øje til SF, men flere politiske udmeldinger og beslutninger fra partiet, de sidste par uger, var udslagsgivende for min indmeldelse. Jeg kan ikke komme ind på alle de fantastiske ting SF, de sidste par uger har gjort sig bemærket på, men jeg bliver nødt til at nævne “Uber-kagen”! SF, og Pia Olsen Dyhr, havde lagt et billede op på Facebook, af den mest fantastiske kage, i anledning af at Uber nu endelig lukker og slukker i Danmark. Uber er nymodens teknologisk anarki af værste skuffe, og den slags kan vi simpelthen ikke have i dagens Danmark. Taxabranchen har det pt godt i Danmark, men om 8-10 år vil de stakkels taxachauffører begynde at blive presset ud af selvkørende biler (disruption), og hvorfor så ikke være så søde ved dem som overhovedet muligt, inden de står i arbejdsløshed til halsen!? Nej, tiltag som Uber skal stoppes så hurtigt som muligt, og når det så lykkes, så skal det helt sikkert fejres med kage.

Og nu! Ja, nu vil jeg kæmpe sammen med jer, SF. Jeg ser frem til vores samarbejde. Jeg er nu en del af familien. Jeg er SF’er!

PS. Jeg elsker forresten min “politiske families” nye slogan som kan ses på SF.DK: SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN”

sammen skaber vi fremtidensf

KH
Martin 🙂

(update) Inde du enten klapper i hænderne af glæde, eller vender øjne i afmagt over min tåbelig beslutning, skal du lige kigge på datoen for dette blogindlæg 😉 Ja, der sker mange interessante ting den 1. april. Første del af indlægget, er egentlig ganske sandt, men særligt i afsnittet omkring Uber-kagen, skal du nok læse med modsat fortegn, for at forstå min egentlige holdning. Det giver simpelthen ikke mening at glæde sig over en lukning af et innovativt selskab som Uber. Særligt når taxabranchen står overfor en fuldstændig disruption, pga førerløse biler. Taxachaufførerne vil om 8-10 år stå arbejdsløse, og Uber ville faktisk være et rigtig godt overgangssystem.

Så fik jeg endelig dette fantastiske spil med posten!

Vær’ beredt! Dette pudsige spil, vil du med sikkerhed støde ind i på et tidspunkt i 2016 😉

Tvivleren der endelig besluttede sig for hvad han ville stemme

Jeg er nu langt om længe kommet frem til en beslutning om hvad jeg vil stemme til folkeafstemning d. 3. december. Jeg vil stemme Nej. Jeg gør det ikke pga. Europol eller de 22 retsakter. Jeg mener Europol er vigtig for os at være med i, og jeg mener langt hen af vejen at de 22 retsakter er ok.  Hvorfor stemmer jeg så Nej? Det gør jeg fordi der er noget i dette valg, som er vigtigere og langt mere principielt end Europol og de 22 retsakter. Jeg mener at statens og politikernes absolut vigtigste rolle (og deres ansvar) er, at beskytte borgerne i landet – særligt de svageste borgere. Og i denne sammenhæng er retspolitikken altafgørende. Det er en ordenlig retspolitik som sikrer borgerne en retfærdig rettergang, acceptabel overvågning, ordenlig og fair efterforskning, etc. Og det er retspolitikken valget d. 3. december handler om. Vi skal lægge det retspolitiske arbejde i hænderne på EU. Nuvel, vores parlamentarikere vil selvfølgelig – hvis vi siger Ja – have mulighed for at gives deres spinkle besyv med i udarbejdelsen af fremtidige retsakter, men i sidste ende er det jo nok de store lande som kommer til at bestemme. Nuvel, Folketinget skal jo så tilvælge eller fravælge de nye retsakter, men borgerne bliver ikke hørt. Og selvom flertallet af danskere skulle straffe politikere, over de EU-love som de måtte acceptere i fremtiden, ved at sætte deres kryds ved nogen andre til det næste valg, så kan man ikke tilbagerulle de eventuelle vedtagede retsakter/love. For når man som land først har accepteret en Europæisk retsakt, så hænger man på den for altid. Eller rettere, vi kan selvfølgelig så melde os helt ud af EU, men det er jeg bestemt ikke interesseret i. EU er for mig – langt hen af vejen – positivt for hele Europa.

Jeg kan godt lide tanken om at vi danskere kan stemme et nyt parti (eller et gammelt, som bare vil gøre tingene anderledes) til magten, med et jordskredsvalg, og hermed få ændret tingenes tilstand. Dette er ikke muligt med et Ja d. 3. december.

Jeg ved at det jeg skriver, dybest set handler om, hvorvidt man kan stole på, at vores politikkere gør hvad der er bedst for Danmark og danskerne. Og med mit Nej siger jeg dermed at jeg ikke stoler på dem. Og nej, det gør jeg bestemt ikke altid. Jeg synes særligt de sidste 3-4 år har vist løftebrud, nødløgne, omgåelse af egne grundværdier og meget andet, som gør at jeg ikke altid stoler på, at politikkerne gør hvad der er bedst for Danmark. Det virker derimod ofte på mig, som om det er “egen vinding” og magtbegær, der ligger til grund for mange af de beslutninger der bliver taget. Jeg vil have det bedst med at vi kan stemme hele baduljen “hjem”, men samtidigt også have mulighed for at få ryttet ordenligt op i de retspolitiske love der måtte være blevet vedtaget. Dette kan jeg kun få sikkerhed for, ved at stemme Nej.

Med mit Nej forventer jeg så at der efterfølgende bliver udskrevet et nyt valg, KUN om Europol, eller bliver lavet en parallelaftale.

KH
Martin

PS. Det er ikke altid jeg er enige i Liberal Alliances synspunkter, men i spørgsmålet om valget d. 3. december, er vi fuldkommen enige.

PPS. I kan ikke omvende mig. Krydset er lige blevet sat på mit lokale bibliotek. Hvorfor Amanda er så utilfreds, skal jeg ikke kunne sige 🙂

AmandaValg