Når chefgruppen “leger” reklamebureau :-)

Kommunikationchef: Jeg har fået første udkast tilbage fra reklamebureauet. Det ser rigtig godt ud, men de skriver at det kunne være rigtig godt med et ekstra slogan under det store (Skiferien starter på Olslobåden).

Direktør/CEO: Jamen, vi har jo ikke noget?

Økonomichef: Hvad vil det koste at få reklamebureauet til at finde på et ekstra slogan?

Kommunikationschef: Optionen lyder på 20.000 kr.

Direktør/CEO: Det skal vi under ingen omstændigheder have bureauet til. Vi kan da nemt selv finde på et!

HR-chef: Ja, vi plejer da at have mange gode ideer.

Direktør/CEO: Ja, men så lad os prøve at brainstorme lidt. Hvis vi hver især sidde i 5 minutter og prøve at kommer med vores bedste bud.

5 minutter efter…

Direktør/CEO: Må jeg høre hvad I er kommet frem til? Jeg kan jo starte med mit: Den sjoveste vej til pisten!

Kommunikationschef: Søvej frem for motorvej!

Økonomichef: Alle mand på vinterdæk!

HR-chef: Tid til nærvær!

Direktør/CEO: Det er nogle fantastiske bud, allesammen

Kommunikationschef: Ja, de er godt nok gode allesammen. Hvordan skal vi dog beslutte hvilket et vi skal bruge?

Stilhed i 25 sekunder…

HR-chef: Kan vi ikke bare bruge dem alle?

Økonomichef: Jo det var en god ide. Banneret er jo stort nok og så får vi også mere for pengene.

Direktør/CEO: God ide, men jeg synes nu stadigvæk der er noget særligt over mit bud!

Kommunikationschef: Ja enig! Dit er faktisk rigtig godt. Kan vi ikke bare lave dit slogan med fed?

Direktør/CEO: Jo god ide! Det er det vi gør! Vi kører den ind med FED

Alle: hahahaha

 

PS. Husk det er bare gas – jeg ved selvfølgelig ikke hvordan denne reklame er kommet til verden 😉

Yahya Hassan leger med døden…

Jeg har i mange dage haft lyst til at skrive et blogindlæg om Yahya Hassan. Han er i disse dage ude på en vild rejse, som virker fuldstændig frygtløs og hæmningsløs. En rejse der mest af alt virker som en direkte vej mod døden. Ja, det lyder voldsomt, men det mener jeg faktisk også det er. Han leger med døden i disse dage. Han provokerer nogle af de rigtig slemme drenge.

Men hvorfor er det, han gør det? Er det en af de mest sindsyge promoveringer af en digtsamling, der nogen sinde er set? Er det fordi han er kommet over på den anden siden af den menneskelige grænse, hvor der ingen veje findes tilbage? Er det fordi han er på voldsommere stoffer end bare hash?
Jeg ved det ikke. Men en ting er helt sikkert. Vi har aldrig set magen i Danmark. Aldrig har vi set en person lege med døden, i et sådan Facebook-first-person-shooter-view. Det er voldsomt interessant, og voldsomt ubehageligt på samme tid.

Jeg håber det driver over. Jeg Håber Yahya Hassan falder til ro meget snart, ellers mister vi en helt unik samfundsdebatør. Ja, han kan vel næsten kaldes en form for revolutionær. Om man så er enig med ham eller ej, så er synes jeg han er en vigtig stemme i debatten.