Hvorfor lukkede DR Ramasjang radio?

Øv at Ramasjang Radio lukkede 1. januar 2015. Ramasjang Radio var det eneste sted at høre ny dansk børnemusik. Amanda elskede at høre det og danse til det. Ja ja, vi kan da bare sætte en børne-cd på, men det er ikke det samme, og flere af de anlæg vi har i huset kan ikke spille cd, kun DAB.

Jeg forstår ikke rigtig hvorfor DR skulle lukke den kanal. Den kan ikke have været ret dyr at køre. Det var nærmest kun musik.
Ramasjang henviser til deres Ramasjang App. Men en iPad/mobil er bare et helt andet medie, og kan på ingen måder stå i stedet for en børneradiokanal.

Jeg synes det er ærgerligt!
Men vi må jo bare finde andre løsninger.