Dumle stopper alligevel ikke produktionen af dumle-slikkepinde!?

Det store samtaleemne i børnefamilierne rundt omkring i det danske hjem, er at Dumle har meldt ud at de ikke vil fortsætte produktionen af deres dumle-slikkepinde.
Det går ikke stille af, i Dumles kommentarspor. Det kan du dykke ned i her, hvis du er på Facebook, og har den slags lyster 🙂 https://www.facebook.com/watch/?v=354490595666972

Det er vist det man på godt dansk kalder et “first world problem”. Og jeg skal da heller ikke være for fin til at indrømme, at jeg også skyndte mig at købte tre poser af de dumlede slikkepinde, efter jeg havde hørt de ubehagelige nyheder. Pudsigt nok havde Bilka dem på tilbud lige efter deres udmelding 😉

Lur mig! Om cirka 14 dage kommer denne udmelding fra Dumle: Vi har lyttet til folkets røst, og vælger nu alligevel ikke at stoppe produktionen af vores slikkepinde… 😉

Tjek øverst i billedet. Det er sponseret 🙂 Det er da lidt mærkeligt man kører så hårdt på, for at reklamere for noget man ikke i fremtiden vil have i sortimentet 😉

Här slutar allmän väg! Cykelsti som pludselig stopper, og konference i Sverige :-)

Undskyld I ikke har hørt fra mig i over 14 dage. Det er der en række grunde til…

Mandag morgen før påske på vej til arbejde, valgte jeg at cykle direkte ind i en parkeringsautomat – intet mindre. Det endte i et voldsomt styrt (jeg faktisk rigtig gerne ville have haft på video), og det resulterede i et enormt trykket ribben. Fååååk, hvor sådan noget gør ondt. Ja, jeg tror faktisk aldrig jeg har oplevet noget lignende, og min krop valgte så at forsøge at bekæmpe smerterne med tre dages ond diarre! Ja, det er jo nærmest tragi-komisk, men må sgu indrømme at jeg havde lidt ondt af mig selv i de dage 🙂

parkeringsautomat (2)
Dette var parkeringsautomaten, som blev min overmand. Måske I, på billedet, kan se hvorfor det gik galt for mig. Cykelstien laver et lille sving lige før parkeringsautomaten, og det opfattede jeg ikke…

Da det begyndte at blive bedre, har jeg så bare haft vildt travlt (andet argument for I ikke har hørt fra mig). I weekenden spillede jeg et af mine sjældne DJ-jobs. Sjældne fordi jeg ikke siger ja til hvad som helst, det er et ret omfangsrigt setup jeg stiller op med. Jeg spiller nemlig kun vinyl, og det vejer altså ret meget 🙂 Men det er også sjældent jeg spiller, fordi jeg helst ikke spiller til store fester, men kun hygge-lounge-arrangementer, hvor dans som udgangspunkt ikke forventes. Dette arrangement var dog lidt anderledes, og jeg må sige at gæsterne, til den 50 års fødselsdag jeg spillede til, gav den fuld gas 🙂

dj setup vinyl

I mandags rejste jeg så til konference i Sverige, og her er jeg endnu. Eller pt sidder jeg på bagsædet på vej hjem i bil, og skriver dette blogindlæg. I går afholdte jeg min workshop, hvor temaet var “Technology-enhanced teaching”. Jeg viste og forklarede en masse online værktøjer, som man kan bruge i sin tilstedeværelsesundervisning.

Her står jeg foran mine tilhører lige inden jeg går i gang
Her står jeg foran mine tilhørere lige inden jeg går i gang

Og i går aftes var der så “Formel dinner”. Med “formel” menes “no jeans” 🙂 Vi jokede med at komme i badeshorts, men det endte jo selvfølgelig med at jeg trak i blazeren og monterede slipset, selvom jeg ikke var meget for det 🙂

jakkesaet og slips

Nå, men det var bare lige en lille update herfra! Håber I alle har det godt 🙂

KH
Martin

Ps. I skal lige se udsigten og solnedgangen fra hotellet i Halmstad, hvor konferencen blev afholdt
udsigt solnedgang

Pps. Konferencehotellet hedder Tylösand, og er ejet af Roxette forsangeren Per Gessler. Derfor er der alle mulige “Roxette” og “Gyllene tider” effekter rundt omkring. Læg særlig mærke til de to afslagsbreve Roxette og Gyllene tider fik før de slog igennem 😉