Ubuntu på gammel PC

Jeg havde en forholdsvis gammel PC, som var begyndt at blive meget langsomt. Og særligt når Windows kom med en af deres mange opdateringer, så bøvlede jeg med hastigheden. Så fik jeg snakket med en af mine kollegaer, som gav mig en USB stik med open source styresystemet Ubuntu, som bygger på Linux. Jeg har altid betragtet Linux som noget mega-nørder arbejdede. Og det er vel til dels også rigtigt, men Ubuntu er netop lavet for sådan nogen som mig, som jo egentlig er ok tilfreds med Windows, men bare ikke vil betale for det, eller synes det er blevet for tungt at arbejde med. Altså en “easy version” af Linux.

Jeg smed USB stikken i min computer – uden at afinstallere mit gamle windows – og 10 minutter efter havde jeg et perfekt fungerende nyt styresystem på min gamle maskine. Den kørte hurtigt, og jeg havde ingen behov for at installere specifikke drivere etc. Ubuntu havde det hele i sig. Det virkelig smarte er at jeg jo faktisk stadigvæk har mit gamle windows på min maskine. I opstarten skal jeg så vælge om jeg vil starte Ubuntu eller windows.

Nu går tiden så med at finde nye løsninger på de programmer jeg brugte på min windows, for selvom jeg stadigvæk kan tilgå mit windows, har jeg bestemt ikke tænkt mig at komme derind så tit. Ubunto er så meget bedre!

Så hvis du har en gammel maskine, som der skal sparkes lidt nyt liv og energi i, så skal du prøve at installere Ubunto! Særligt hvis du bare bruger maskinen til helt almindelige ting. Mange programmer tilbyder også en Ubuntu/Linux version, men det er jo selvfølgelig ikke alle.

Her kan du downlaode Ubutu: https://ubuntudanmark.dk/download/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*