Bent Young er forsanger i Neil Young cover bandet “Bent young and damage done” og jeg var på kulturhuset i går og se dem.
- Måske har Bent igennem sit lange liv drukket end del Elefanter og Fine Festivals
- Måske har Bent en dag sagt til konen, at han lige skulle ned i kiosken for at købe Cecil og først vendt hjem 14 dage efter
- Måske har Bent oplevet den livsopslidende ulykkelige kærlighed
- Måske har Bent rodet rundt på store syretrips i 60’erne (og måske også i 70’erne og 80’erne og for den sags skyld 90’erne)
- Måske er Bent engang blevet hevet ud af værtshuset og gennembanket af tre store mænd, fordi han havde kysset på den forkerte dame
Alle disse måske’er var alle tanker som jeg fik, da jeg hørte og oplevede Bent Young synge i går. Han havde en blå klang i sin fine og skrøbelige autentiske stemme, som kun kan fremkomme af et langt og til tider hårdt liv.
- Bent var ikke helt sikker på sine ben da han gik op på scenen med sin øl i hånden
- Bent sagde ikke så meget på scenen og han var en smule svær at forstå, når han endelig gjorde
- Bent var ikke altid helt tight på rytmen
- Bent var ikke så snaksalig da jeg efter arrangementet tog fat i ham og roste ham
Bent Young var fantastisk og jeg tror ikke der findes en bedre Neil Young coversanger i Danmark end ham.
Once I thought I saw you
in a crowded hazy bar,
Dancing on the light
from star to star.
Far across the moonbeam
I know that’s who you are,
I saw your brown eyes
turning once to fire.You are like a hurricane
There’s calm in your eye.
And I’m gettin’ blown away
To somewhere safer
where the feeling stays.
I want to love you but
I’m getting blown away.
