Bliver FourSquare (4SQ) det nye sort?

Jeg blev her forleden spurgt af en af mine veninder om jeg var på FourSqaure. Jeg skulle have hende til at udtale ordet 3 gange før jeg overhovedet fattede hvad ordet betød. Men jeg måtte jo med skam i mit nørde-hjerte sige nej til at jeg var på FourSquare, da jeg jo ikke en gang viste hvad konceptet går ud på.

 
Veninden forklarede mig i hovedtræk hvad det gik ud på. Det lød som et spændende koncept og midt under fredagsøl og peanuts blev min FourSquare (4SQ) mødom brudt på Fisketorvet…Ja ja, måske ikke det mest hippe sted, men et eller andet sted skal man jo miste sin mødom:-) Jeg tjekkede hurtigt ind et par steder i nærheden…whop whop…
 
En lille forklaring på hvad 4SQ er: 4SQ er et lokationsstyret spil/app til smartphones. Du installerer programmet og kan så tjekke ind på de lokationer du er i nærheden af (du kan faktisk også tjekke ind på steder der er længere væk). Hermed kan dine venner se hvor du er i verden og du kan læse andre besøgendes tips om stedet. Du kan så vinde alle mulige forskellige badges og hvis det går helt vildt for sig kan du bliver Mayor af et specifikt sted, hvis du er den der har tjekket ind flest gange på stedet (eller er den første til at tjekke ind). Du kan selv oprette nye lokationer i 4SQ.

 
Her til morgen lykkedes det mig at få min første Mayor titel! Den stolte borgmester byder dig velkommen indenfor i ”Casa Den lykkelige Peder” 🙂
Jeg glæder mig meget til at følge med i hvor stort FourSquare bliver i femtiden. Det skulle efter sigende være kæmpe i USA (specielt New York). Lad os se om Danmark kan følge trop. Det er et rigtig spændende koncept med mange udviklingsmuligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*