CD’er på genbrugspladsen

Jeg samler jo på cd’er, og i den proces får jeg en del piratkopier, tomme covers og ødelagte cd’er. Derfor har jeg det sidste halve års tid samlet sammen til genbrugspladsen, og her er ca det smil jeg forsøgte at tvinge mig selv til, da den ellers flinke renovationsmedarbejder fortalte mig, at mine ca 200 ubrugelig cd’er skulle sorteres i tre fraktioner…😮‍💨🤥🤪

Og jeg kan ikke en gang med sikkerhed hjælpe dig med hvilke fraktioner de forskellige elementer fra cd’en skal i, for jeg må sige, at min hjerne gik lidt i sort da hun begyndte at forklare, så glemte at lytte efter… Jeg tog mine cd’er og smed dem op i traileren igen og kørte hjem 😜 Nu må de ligge i et hjørne i mit skur til der er opfundet en robot som kan sortere for os… Jeg har i hvert fald pt ikke tid (og motivation) til at stå to timer og skille cd’erne ad.

MEN HØR!!! Dette er jo et rigtig godt argument, for at kontakte mig, hvis du har en bunke CD’er du kunne finde på at smdie ud. Det er langt nemmere at give dem til mig end at smide dem på genbrugspladsen! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*