Man har formentlig en form for Corporate moral. Altså en moral som man man” iklæder” sig, når man på den ene eller anden måde repræsenterer den virksomhed man arbejder for. En moral som faktisk kan være noget anderledes end ens private moral.
På min gamle friskole, blev jeg altid forklaret: “Du må ikke lave ballade, for der står Skovby skole på ryggen af dig!” Jeg syntes dengang det var noget mærkeligt noget, for der stod jo ikke Skovby skole på ryggen af mig, og jeg viste egentlig ikke hvad problemet var ved det – ud over at det selvfølgelig var noget skidt at lave ballade. Først da jeg blev lidt ældre begyndte jeg at forstå at det jo faktisk kunne påvirke skolens omdømme. Selvfølgelig var det ikke smart at eleverne lavede ballade og teede sig, når skolens slogan var “Glade børn nemme børn” (hvilket skønt slogan:-)
Jeg pålagde mig nok – ubevidst – en anden moral når jeg vidste at folk kunne se at jeg var fra Skovby friskole. Når jeg repræsenterede skolen, brugte jeg fx altid fodgængerovergangen. Hvor jeg i fritiden måske nok kunne finde på at krydse gaden hvor det passede mig – puha, jeg har været uvorn knægt! Håber ikke mine gamle lærere læser med 🙂
- Hvis jeg arbejdede i Red Barnet, ville jeg nok ikke gå i H & M med red Barnet logo på maven
- Hvis jeg arbejdede hos Vægtvogterne ville jeg nok tage min vægtvogter cap af inden jeg gik ind og bestilte mig en Big Mac
- Når jeg arbejder i Tryg vælger jeg at bruge cykelhjelm, når jeg drøner igennem byen med min røde Tryg-shirt
Måske det blot handler om at man selvfølgelig tager ansvar, og ikke sender forvirrende signaler. Men jeg synes nu stadigvæk at “Corporate moral”, er et sjovt begreb. Har du Corporate Moral?