…også når man cykler en tur på 23 kilometer igennem hele byen. Og det styrtede ned hele vejen. Jeg var våd helt ind til skindet. Og her så jeg så mig selv efter 1 kilometer begynde at fløjte. Fløjt gik over til sang, og så tilbage til fløjt. Jeg var i rigtig godt humør…Måske fordi jeg nu er parat til 4 ugers ferie. Det er skønt!
Efter 6-7 km begyndte jeg at blive lidt træt i kæberne af at fløjte, men her opdagede jeg så at mine medfodgængere og cykelister kiggede mærkeligt efter mig, når jeg – sjask hamrende våd – kom fløjtende forbi dem. De så sure ud, og næsten vrede! Dette satte så en lille empirisk undersøgelse igang, kunne jeg fløjte hele vejen hjem til Kastrup!?
Ja, det kunne jeg og kors hvor må jeg dog have været irriterende at høre på.
Men altså, man behøver ikke at være så sur bare fordi det regner – og man er på cykel…frisk dog op!
[ratings]
