Hvordan skal Storstrømsbroen rives ned? SÅDAN!

Falster har siden 1937 været forbundet med Sjælland via “Storstrømsbroen”. Man har selvfølgelig længe vidst at broen snart ikke kunne klare mere, og derfor er det jo blevet besluttet at der skal opføres en ny. Jeg skrev faktisk et indlæg i 2011, hvor jeg netop var tvunget over i en turistbus, fordi broen ikke kunne håndtere de tunge tog. Det sjove ved dette gamle indlæg er at jeg til slut overvejer hvordan man mon vil skulle fjerne sådan en bro, når den en dag skal væk… og idag søger Vejdirektoratet ideer til hvordan man skal rive den gamle Storstrømsbro ned 🙂

Jeg var hos mine forældre i weekenden, og her fik jeg den mest geniale idé til hvordan den skal rives ned!

Som du nok har hørt om i medierne får vi snart de første F35 kampfly hjem til Danmark, og danske jagerpiloter skal de næste par år træne med flyet i USA. Og måske kan du fornemme, hvor det er jeg vil hen med det. Det er jo en total genial første mission for disse F35 fly, at skulle nedskyde en stor bro som Storstrømsbroen! Det må da være det vildeste flueben for vores jagerpiloter at have i bogen. En ting er den fantastiske træning det vil give vores piloter, men tænk på hvilken turistattraktion det vil være. Folk fra hele verden vil jo valfarte til Danmark, når dagen oprinder. Dagen hvor tre F35 skal nedskyde den over 3 km lange betonbro, som kong Christian den 10. indviede med denne tale i 1937.

Jeg tager plads på forreste række ved “Havnsø næb”, når det første kampfly sender sine misiler afsted mod den midterste bropille! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*