Sådan blev beslutningen om to kødfrie dage taget…

Mette: Hey Wammen, skulle vi ikke finde på et eller andet som kan få talen i offentligheden væk fra alle vores dårlige sager?
Wammen: Jo, det er en mega god ide!
Mette: Et eller andet som kan få folk helt op af stolene. Det skal fylde så meget som muligt.
Wammen: Altså noget provokerende?
Mette: Ja, men stadigvæk noget ligegyldigt, som ik’ rigtig betyder noget!
Wammen: Fx noget med nogle nye Corona restriktioner?
Mette: Nej for søren! Vi har alt for meget skidt igang på det område. Noget andet!
Wammen: Hvad med noget MeToo?
Mette: NEJ! Er du fuldstændig rundt på gulvet!? Vi må endelig ikke sige noget som helst om det område!
Wammen: hmm
Mette: Nu siger jeg bare noget… Kød!
Wammen: Kød?
Mette: ja, kød, eller manglen på samme. Det kan få folk helt op i det røde felt.
Wammen: Ja, jeg begynder at forstå. Så vi skulle måske lave restriktioner på hvornår folk må spise kød?
Mette: Ja det er en god ide! Vi kan sige at vi gør torsdag til national kødfri dag, hvor man ingen kød må spise overhovedet!
Wammen: hmmm, er det ikke lige voldsomt nok? Det tror jeg vi kan miste stemmer på fra vores pensionist-kernevælgere.
Mette: ok så går det ikke. Hvad nu hvis det kun gælder de statsligt ansatte?
Wammen: Ja, det er nok bedre. Ingen kød to dage om ugen i samtlige kantiner i staten! Det skal sgu nok få både klimatosserne og klimatumperne helt op af stolene.
Mette: Skide godt, det er det vi gør. Jeg skriver til Maria fra DR, så skal hun nok få skruet en god artikel sammen med en provokerende overskrift.
Wammen: Genialt! High five!
METTE: High five!
KLASK!

Hvordan finder man ud af hvor meget gas der er på sin gasflaske? SÅDAN!

Jeg priser mig ofte lykkelig for Google…Her den anden dag havde jeg brug for at vide, hvor meget gas der var på min gasflaske. Et par Google-søgninger hjalp mig! I gamle dage havde man vel ringet til sin far, som måske/måske ikke kendte dette lille trick…men smart er det fannama 🙂

  1. fyld et glas med varmt vand
  2. hæld det over din gasflaske
  3. mærk med hånden ned langs flasken
  4. når det varme vand bliver meget koldt, har du fundet grænsen for hvornår gassen starter

Tjek min lile video (klik på den for at starte):

Der findes selvfølgelig også en række andre måder at finde ud af det på. Fx kan man veje den, men så skal man kende sin gasflaske (bl.a. kende taravægten). Der findes også en gasindikator, som man kan klistre på sin gasflake. Sådan en kan man fx købes i min ynglingsbutik Harald Nyborg til under 30 kr (men så skal man jo altså lige forbi Harald Nyborg) 🙂

Sådan kommer man iPad-afhængighed til livs!

Forleden fik jeg en mail fra 38 årige “Liv”, som stolt beskrev hvordan hun havde håndteret en af livets små udfordringer.

Liv har drengen Buster på 8 år, og det sidste års tid har hun følt sig mere og mere presset over knægtens forbrug af iPad. Lige så snart Buster kom hjem fra skole, gik han direkte ind i sofaen og tændte for iPadden. Mærkelige spil, videoer, sanglege og underlige lyde har i det sidste års tid strømmet ud af iPaddens små højtalere i det lille hjem. Men som hun skrev i mailen, så havde hun sagt stop for 14 dage siden. Den tiltrækkende iPad blev konfiskeret på ubestemt tid. Der var skrig og skrål fra Buster, men situationen blev meget bedre da Liv fandt Busters fars gamle jumbobøger frem fra loftet. Buster fandt hurtigt interessen for de billedrige tegneserier, og kunne endda finde interesse i selv de helt gamle udgaver, hvor hver anden side var sort/hvid. Der gik kun et par dage før Buster fuldstændig havde glemt iPadden, og når han i dag kommer hjem fra skole, så spørger han ikke efter iPadden, men går direkte hen i sofaen, og begynder at læse i sine jumbobøger. Han får endda lov til at tage dem med i skolen, hvilket han jo aldrig fik lov til med iPadden. Liv forklarer i mailen at hun er pavestolt af sin gerning. Det er lykkedes hende at komme Busters iPad-afhængighed fuldkommen til Livs. Han læser i sine Jumbobøger morgen, eftermiddag, aftenen og endda i sin seng, lige inden han skal sove.

Og som Liv stolt skriver til mig: “han er så opslugt af Jumbobøgerne, at det nærmest er fuldstændig umuligt at komme i kontakt med ham. Selv under maden sidder han og læser. Det er selvfølgelig en smule mærkeligt at han på den måde er i helt sin egen verden…men det er jo bare en Jumbobog…” 

KH
Martin

PS: husk nu…jeg kunne aldrig finde på at være ironisk og lave skæg, gas og løjer… 😉