Mundbind?

Så er det sgu på lørdag det sker! Vi danskere skal til at bruge mundbind i den offentlig transport. Ikke kun i myldretiden, men på alle tider af døgnet. Så når du kl 8.30 søndag morgen sidder helt alene i bussen, så skal du også have påmonteret et mundbind.

Jeg må indrømme jeg synes det er en kraftig overreaktion, og jeg fatter egentlig ikke hvad det skal gøre godt for. Men jeg er jo ikke en rebel 🙂 Så hvis jeg en dag er nødt til at tage det offentlige for at komme ind til byen, så må jeg jo makke ret, og tage mundbindet på. Men det er sgu ikke med min gode vilje.
Der mangler evidens for at mundbind rent faktisk virker. Og de mundbind alle benytter, og som gang på gang blive vist i medierne, er de såkaldte “kirurgiske mundbind” (surgical masks), og denne type maske er udviklet til at holde bakterier på afstand, og ikke virus. En bakterie er 1000 gange større end en virus, så et mundbind kan ikke holde virus ude. Måske noget, men det er bare her der mangler evidens.

I april blev der igangsat en stor dansk undersøgelse af effekten af mundbind mod Covid19. Denne undersøgelse er endnu ikke offenliggjort. Jeg skrev til redaktøren for undersøgelsen, for en lille måneds tid siden, og hun fortalte at undersøgelsen ville blive publiceret midt i august. Men det er altså her den 19. august ikke sket endnu. Under alle omstændigheder synes jeg det var betænkeligt at Folketinget ikke ventede på publiceringen af resultaterne af denne undersøgelse, før de indførte tiltag om brug af mundbind. Hvis denne undersøgelse utvetydigt viser at mundbind gør en stor forskel, så tror jeg bestemt den danske befolkning ville være mere positiv stemt, overfor at montere det lille bind. Nu skal jeg holde mig for god til at konspirere over hvorfor publiceringen af denne undersøgelse trække ud, men mit bedste bud er at undersøgelsen netop vil vise at mundbind ikke har den store effekt…lad os nu se, jeg kan jo tage fejl.

Men ok, lad os så antage at mundbind har en effekt på smittespredningen. Så har mundbindet det jo kun denne effekt, hvis det bliver brugt hensigtsmæssigt. Her er vi altså virkelig udfordret, og jeg tænker det netop er derfor flere læger de sidste 2-4 måneder gentagende gange har sagt det ikke giver mening at almindelige mennesker benytter mundbind i offentligheden. Lægerne ved godt, at det nærmest kun er sundhedspersonale der, hele tiden, kan håndtere et mundbind korrekt, så man undgår virus trænger forbi, eller bliver spredt på håndflader, etc. På min cykeltur igennem byen ser jeg allerede nu spændende måder at håndtere mundbindene på:

  • Når folk venter på bussen (eller er ved at skifte bus), har de mundbindet oppe i panden eller under hagen
  • Folk trækker deres krøllede gamle mundbind op af baglommen, og monterer det med usprittede hænder, inden de går ind i bussen
  • Mundbindene sidder ikke tæt til kinden, fordi man ikke har et mundbind som passer i størrelsen. Luften, og eventuel virus, fiser lige forbi.

Jeg har ikke set en eneste håndtere det på sammen måde som Søren Brostrøm gør i denne video (afsspritning, kun berøring med elastikkerne, etc).

Så har jeg hørt flere sige: “men så virker mundbind da trods alt, som en symbolsk reminder på at coronavirus stadigvæk er her, så det dermed hjælper os til at holde afstand”.

Hvis bare dette var sandt. Jeg kan være nervøs for det har den modsatte effekt. Jeg har hørt fra flere, som jeg kender, der tager det offentlige, at folk med mundbind, nu pludselig er begyndt at stå tættere end de gjorde før. Folk tror den hellige grav er velforvaret når de benytter mundbind, og hvis mundbind så ikke beskytter 100% mod virus, eller det er håndteret forkert, ja, så er det rigtig skidt for smittepredningen.

Jeg bliver forhåbentlig ikke tvunget til at køre for meget med det offentlige det næste stykke tid. Jeg har heldigvis min cykel og min bil. Men for alle dem som ikke har andre muligheder end det offentlige, håber jeg snart Folketinget finder frem til at nedprioritere mundbind frem for et fokus på afspritning og afstand. Det ved vi virker.

En tanke om “Mundbind?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*