Bryllupsrejse til Italien – Rom og Nemi

To dage efter vores bryllup smuttede vi til lufthavnen, og fløj til Italien. Efter 2½ time med Cimber Sterling kunne vi lede efter SIXT i Fiumicino lufthavn, hvor vi skulle leje en bil. Vi nuppede en fin lille fiat500 og så var vi køreklar. Vi kunne høre at lydpotten var ved at gå, men det gjorde kun oplevelsen rundt i Italien mere autentisk (Jeg har senere hen ladet mig fortælle, at en bil lyder sådan hvis det er en to takst motor…måske det blot var tilfældet) 🙂

Vi kørte mod Nemi, hvor vi skulle overnatte 5 dage i en lejlighed. Lejligheden ligger i en lille hyggelig ejendom kaldet “Villa Diana”, som ligger på bjergsiden til søen Lake Nemi, som igennem tiden har været vækstcenter for hele dette område.

Vi havde rigtig svært ved at finde Villa Diana. GPS’en ledte os i hvert fald på afveje. Vi måtte ringe til Villa Dianas kontaktperson og få hende til at forklare os vejen. Dette resulterede i at vi kom lidt senere end forventet. Restauranten, som også ligger i Villa Diana, så meget lukket ud. De var dog rigtig flinke og ville gerne lave en pizza til os. Pizzaen var fantastisk! Og den var selvfølgelig lavet i legno forno (ovn som opvarmes med træ – og altså ikke en kedelig elovn som normalt bruges i DK).

Dag 2:
Vi vågnede op til den mest fantastiske udsigt ud over Lake Nemi fra vores altan i lejlighed. Vi stod og kunne næsten ikke få øjnene væk fra udsigten. Vi forsøgte også at tage et par billeder, men det var bare umuligt at gengive 100 procent.

Vi lavede ikke meget denne dag. Vi fik dog gået en tur i Nemi – utrolig hyggelig lille by. Om aftenen er der et skønt leben af italienerne som står på alle gadehjørner (og kaffebarer) og sludre og diskuterer verdenssituationen.
Om aftenen spiste vi på en helt unik lille restaurant. Jeg synes I skal læse Lisbs gæsteindlæg Nærmest statist i “Blinkende lygter”. Det var en stor oplevelse.

Dag 3:
Efter et kulinarisk morgenbord i vores lejlighed – som altsammen var købt i det nærliggende supermarked – tog vi fiat’en til byen Gestano, som ligger på den anden side af søen. Gestano er noget større end Nemi. Vi fik os en is og en espresso. Det var en del år siden jeg sidst havde bestilt en espresso i Italien, og da jeg skulle bestille den, fik jeg udtalt det på min fordanskede og kluntede måde [ekspreso]. Tjeneren kiggede mærkelig på mig, og var på ingen måde klar over hvad det var jeg prøvede at bestille. Jeg sagde det igen, med endnu mere fordansket udtale, hvilket heller ikke virkede. Til sidst måtte jeg pege hen på hans flotte kaffemaskine og så udråbte han glædesstrålende “ahhhh espresso [εsˈpʁaso]”! Der var nu fuld forståelse og jeg fik anerkende nik, da jeg så kunne fortælle ham at den også skulle være “doppio” 🙂

Senere på dagen kørte vi i bilen helt ned til Lake Nemi, hvor vi gik en tur i de gamle olivenplantager.

Der vi kørte rundt dernede opdagede vi et stort museum som vi besluttede at besøge. Lake nemi er faktisk mest kendt for to romerske skibe som blev bygget af kejser Caligula i det 1. århundrede (skibene blev hævet op i 1930’erne). Det var disse to skibe, samt gudinden Diana (gudinde for jagt, månen og fødsler) museet omhandlede. Det jeg tænkte mest over, under dette museumsbesøg, var hvor blæret det egentlig er at få bygget to så store og avancerede skibe, i en så lille sø (1.67 km2)! De er kun bygget for at kejseren kunne cruise rundt i dem, drikke vin, spise vindruer og måske en gang imellem ligge helt ind til bredden, og samle et par damer op. COOL!

4 dag:
De gode gamle romere valfartede ofte til byen Tivoli, hvor de kunne bade i svovlbassiner, som efter sigende skulle være godt for huden. I dag skulle vi lege “gamle romere”, og bade i disse ildelugtende svovlbade. For det var præcis det de var, “ildelugtende” og samtidigt var de rigtig kolde. Så umiddelbart følte jeg mig ikke som en stor og stærk romer, men nok nærmere som det jeg egentlig er “en lille hvid skandinaver”. Vi kom dog i, og fik da svømmet lidt rundt. Efterfølgende fik vi lejet et par solvogne, og lå længe og nødt omgivelserne ved bassinerne og fik lidt sol på maven.
Så gik turen hjem til Nemi igen. Jeg synes det er super sjovt at køre bil i Italien. Der sker noget hele tiden, og man kører 100% efter forholdene. Det kan virke ret kaotisk, men faktisk flyder trafikken utrolig godt. Vi så faktisk ikke en eneste ulykke. Måske det er fordi den måde italienerne kører på, tvinger en til at have fokus på trafikken hele tiden. Ofte sker ulykker jo desværre, når folk koncentrerer sig om noget andet end det de egentlig skulle.

5 dag:
Vi havde læst om byen Fracati hvor der skulle ligge en meget smuk villa, nemlig Villa Aldobrandini. Vi kørte til Frascati, satte bilen på torvet og gik det sidste stykke op til villaen. Der vi kom der op, så villaen faktisk ikke ud til at være åben for turister, men altså nu var vi jo kommet helt fra Danmark…så vi tog en lille sightseeing på egen hånd. Det var en prægtig Villa og et mageløst naturområde.
Om aftenen spiste vi på.
Denne dag sluttede vi af med at spise på vores “egen” restaurant. Mange mindre restauranter i Italien har en sjov mani med at TV’et skal køre i baggrunden, og det var også tilfældet her. Der var fuld drøn på italiensk history channel under hele middagen, og ofte kom krofatter ind og fulgte med i den historiske udvikling. Men dette er på ingen måder noget problem når maden er som den er. På alle vores restaurantbesøg i Nemi har maden været fantastisk. Mad bliver lavet med glæde og stolthed i Italien. Det er skønt.
Forresten lærte jeg også denne aften hvad en tandstik hedder på italiensk: Stuzzicadenti

Rom
Efter 5 dage i Nemi gjorde vi lejligheden rent og vendte de 500 hestekræfter mod Rom. Det var den vildeste oplevelse at køre i bil rundt i Rom. Elsker det! Der er biler og scootere over alt, og regler er til for at blive brudt – for at få trafikken til at glide. Vi kørte langs Colusoum, ved toppen af den spanske trappe og flere af de andre store seværdigheder. Vildt man kan få lov til det.
Vi skulle finde vores SIXT afleveringssted, hvilken skulle ende med at blive et større problem end vi havde regnet med. GPS’en havde adressen tastet ind, men endte med at lede os ind i en stor folkepark. Efter flere forsøg, måtte vi forsøge at ringe den lokale SIXT afdeling op, og lade dem guide os. Men, dette var desværre heller ikke så nemt. Hende vi snakkede med forstod næste ikke engelsk. Jeg forstod dog at de godt var klar over at man ville blive ledt et forkert sted hen hvis man brugte GPS. Hun var dog ikke i stand til at stave navnet i telefonen, og jeg kunne ikke finde det i GPS’en. Vi kontaktede så en anden, som bare fortalte os at vi skulle bruge den adresse som vi allerede havde forsøgt. Vi prøvede hende den første igen, og fik så på en eller anden måde fundet den rigtige adresse i GPS’en. Måske SIXT fra starten burde have informeret om hvordan man fandt parkeringskælderen, specielt når deres Italienske medarbejdere er så dårlige til engelsk. Nå, det skal jeg ikke trætte jer med, vi fandt afleveringstedet og var, trods min barnlige glæde ved at køre rundt i byen, glade for at være kommet af med fiat’en, da det jo nærmest er umuligt at finde parkeringspladser i Rom (i hvert fald lovlige).
Vi tjekkede ind på vores hotel (Hotel Tritone), og skyndte os så ud for at få en hurtig frokost. Det endte med en Mc Italy 🙂 Og det hed den faktisk, vi gik simpelthen på MCD i Rom. Jeg troede jo egentlig italienerne hadede McD…Det er ikke tilfældet, restauranten var stop fyldt med italienere, både unge og ældre. Rigtig nok er der så kommet specielle italienske menuer, men det har altså også virket!
Så drønede vi lige på en hurtig sightseeking til Fontænen og Piazza Venecia. En ting at sige om disse to seværdigheder: STORT! men det er der meget der er i Rom!

Til aftensmad fandt vi en rigtig hyggelig restaurant på en rolig gade.

dag 2 i Rom:
Dette var en vild dag. Vi startede dagen med lækker morgenmad på hotellet og var så klar til den store markedsdag. Hver søndag afholdes et stort marked i Rom, og det skulle vi selvfølelig hen og se og opleve. Det var ikke bare et stort marked…det var kæmpe! Vi startede i den ene ende, og det var som om det aldrig ville stoppe. Da vi endelig kom til slutningen, kunne vi se den fortsatte op af en parallelvej. Men på det tidspunkt kunne vi ikke kapere flere sko, strømper, uægte ure og nips i alle afskygninger. Jeg fik endda købt mig 3 par boxershorts, 6 par strømper og en dejlig vinterhue 🙂 Samlet pris 10 Euro. Men vinterhuen fik jeg også pruttet ned til 2 Euro, hvilket jeg næsten fik helt dårlig samvittighed over. Da sælgeren endelig accepterede mit “skamløse” bud, trak hans ansigt i et nærmest ulykkeligt udtryk. Han lignede unægtelig en som tænkte “Nu har jeg så heller ikke denne aften, råd til pasta til mine børn”.

Frokosten blev en panini på en lille lokal cafe.
Vi havde læst at der skulle være en rigtig god stemning om aftenen på de to pladser: Piazza Lavorna og Campo de Fiori. Derfor gik vi derhen tidligt på aftenen for samtidigt finde en restaurant. Pladserne var rigtig hyggelige og specielt Campo de Fiori var der gang i. Her var opstillet en masse gratis aktiviteter for de unge romere. Vi var tæt på at ende på en af turistfælderne på selve pladsen, men gik så lidt ned af en sidegade og fandt så en lille perle af en restaurant. LisB fik en super pizza og jeg fik en fantastisk pasta.

dag 3; Dette var den store sightseeing dag. Vi skulle nå at se de to største seværdigheder: Peters kirken og Coluseum. For at nå det, stod vi op før f….sorry…før mamma fik serveret morgenmad på hotellet. Hermed stod vi på den smukke plads ved Peterskirken lidt i 7, og solen var kun lige ved at stå op. Det var sgu et smukt syn. Peterskirken er mega! Jeg tror væggerløse kirke som vi blev gift i kan ligge derinde 15 gange, og vi læste faktisk at rundetårn simpelthen kan stå inde i den store kuppel! Efter vores morgenandagt skyndte vi os hjem til hotellet, hvor vi lige kunne nå mammas morgenmad.

Herefter gik det videre til Coluseum, hvor vi stillede os i kø for at komme ind. Endnu en STOR oplevelse. Man kunne dog desværre ikke komme mere end to niveauer op. det var vi lidt skuffede over. Jeg havde også regnet med at se nogen løver kæmpe mod gladiatorer, men måtte nøjes med hundredvis af italienske børn og unge som var på klasseudflugt.

Vi var meget i tvivl om hvor vi skulle finde noget frokost, men så fik vi en super ide. Vi gik i Spar (deSpar på italiensk) og købte brød, ost, parmaskinke og rødvin som vi transporterede med til Den spanske trappe, hvor vi satte os og indtog dette herlige måltid. Folk omkring os var mega misundelige. Der var masser af spændende mennesker at kigge på. Specielt var vi meget imponeret over Japanerne, og deres meget smukt opstillede billeder. Når en person i en gruppe af japanere finder et godt sted at blive fotograferet, så vælger de den bedste fotograf i gruppen. Han får så alle deres kameraer og de stiller sig så op i kø og få taget præcis samme billede allesammen. En af gangene vi oplevede dette, var deres motiv lige ved siden af os, og jeg var hurtig til at langede mit kamera over til den udvalgte fotograf og stille mig op i “japanerkøen”. Han var sgu med på den, og Lisb og jeg satte os op i samme position som alle de andre japanere havde gjort. Japaneren håndterede kameraet totalt professionelt, og fik taget et rigtig godt billede 🙂

Aftensmaden fik vi på Gustou som vi havde fået anbefalet. Lokalet var super cool indrettet, men maden kunne faktisk ikke helt måle sig med de andre restauranter vi havde været på.

dag 4 (hjemrejse)
Vi besluttede os heldigvis for at bestille en taxa fra vores hotel til lufthavnen frem for at slæbe vores tunge kufferter igennem hele byen til lufthavnstoget. Det var en hurtig Taxa – meget hurtig – og vi kom til lufthavnen på ingen tid. Vi glædede os til at komme hjem og fordøje de mange oplevelser vi havde haft de sidste 10 dage.

 

Hvilke lande er med i EU, Hvilke lande har eruo, hvilke lande er med i Schengen – få her et overblik

Forleden havde jeg brug for at få et overblik over hvilke lande som havde euroen. På eu-oplysningen.dk fandt jeg dette meget brugbare kort, som jeg synes jeg vil dele med jer:


Læs meget mere om EU på
www.eu-oplysningen.dk

“De lykkelige danskere” jf. OECD

Vi danskere er nu for tredje år i træk blevet kåret som verdens lykkeligste folkefærd.
Spørgsmål som disse er blevet stillet i OECDs undersøgelse: Er du tilfreds med dit job? Hvordan er dit helbred? Tilbringer du nok tid hver dag med dine børn? Kan du regne med dine venner, når du har brug for dem? Kan du stole på dine naboer? Det er jo fedt at vi danskere ligger i top når vi svarer på disse spørgsmål – det tyder jo på vi lever i et dejligt land.

Helt grundlæggende synes jeg dog det er et svært spørgsmål. Lykke er en mærkelig ubestemmelig tilstand. Man kan vel ikke være lykkelig, uden at have prøvet at være ulykkelig? Og hvornår er man lykkelig, eller bare naiv?

Ud over OECD har mange kloge mennesker forholdt sig til hvad Lykke er:

De fleste mennesker er lige så lykkelige, som de beslutter sig til at være.
Abraham Lincoln (1809-1865)

De lykkelige mennesker er de kedeligste og mest trættende
Anton Checkov (1860–1904)

Der findes kun en pligt, og det er at være lykkelig.
Denis Diderot (1713-1784)

En livslang lykke! Intet levende menneske ville kunne holde den ud. Det ville være helvede på jorden
George Bernard Shaw (1856-1950)

Enhver kan sikre sig lykke, hvis han lærer at søge den ikke uden for men i sig selv.
Lucius Annaeus Seneca (4 f.Kr-65)

Er du lykkelig, Herodot? – Ikke helt – jeg mangler syv Øre!
Robert Storm Petersen (1882-1949)

For megen lykke gør os grådige, og vort begær er aldrig så behersket, at det tier stille, når det tilfredsstilles
Lucius Annaeus Seneca (4 f.Kr-65)

Hemmeligheden ved at være lykkelig er, at man tør se i øjnene, at verden er frygtelig, frygtelig, frygtelig.
Bertrand Russell (1872-1970)

Hvad jager vi dog efter? Er det lykken? Den har ingen endnu fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi tror, vi kan gribe den uden at dele den med andre.
Margrethe II af Danmark

Jeg er virkelig bange for at være lykkelig, for jeg ved, at det ikke holder.
Andy Warhol (1928-1987)

Lidelsen er lykkens pris.
Karen Blixen (1885-1962)

Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse.
Ingrid Bergman (1915-1982)

Lykken følger dem, som fødes uden hoved.
Ambrosius Stub

Det kan man jo så tænke lidt over:-)
Egentlig skal du vel blot søge mod din mave. Føler du dig lykkelig når du mærker efter der?

Du herlige nattefrost

Du herlige nattefrost er kommet til min matrikel
Dit kølige rene sind – du er velkommen, med hver partikel
Du er kommet for at stramme garnet om hele min have
og jeg glædes, thi nu har jeg ikke længere så meget jeg skal lave
————— Martin Hans Jensen —————–

Nærmest statist i “Blinkende lygter”

GÆSTEBLOGGER: Lisbeth

I går følte jeg nærmest at jeg havde fået en rolle i filmen ”Blinkende Lygter”, hvilken i øvrigt er min yndlingsfilm 🙂

Vi besluttede os for at spise middag på Ristorante La Rosa i Nemi by i Italien, nær Rom.

Umiddelbart så restauranten hyggelig ud, med rød- og hvidternede duge og der var to fyldte borde, så vi besluttede os for at gå ind. Vi sad først et øjeblik og kiggede os lidt omkring. De andre gæster var italienere, og udsmykningen af restauranten var ubeskrivelig… der var en masse guerlander lavet af snor og pasta… der var to udstoppede hjorte, som tronede på en hylde under loftet, sammen med et udstoppet vildsvin, som i dagens anledning havde fået kasket på og en dug bundet om numsen 🙂

Papa, som var tjener, kom hen til os og talte kun italiensk. Vi forstod lidt – vi bestilte vand med brus og husets rødvin… eller rettere han spurgte om vi ville have aqua, og om vi ville have vino rosso eller bianco la casa 🙂 Så langt så godt. Han serverede vin og vand for os, og på bordet stod et stort vandglas og et lille vandglas. Vi vidste ikke rigtigt hvilket glas der var til vand og hvilket der var til vin. Vi spurgte efter et vin glas – glas hedder i øvrigt ventro på italiensk. Men han sagde at vi bare skulle bruge det lille glas. Så kom han igen og vi skulle bestille forret. ”vil I ikke have antipasti og lidt skinke og kød”, det var nærmest det han sagde… menukortet, som ellers havde stået på en holder ude ved vejen var flyttet, og vi fik ikke lov at se noget menukort. Så ja tak, vi ville da mægtig gerne have antipasti med det hele.

Forretten var fantastisk, og mama stod i køkkenet og tog det stille og roligt. Antipastien var selvfølgelig tilberedt på forhånd, så papa kunne bare øse op på et par tallerkner og servere det for os.

Da vi var næsten færdige med forretten kom papa igen ned til vores bord, og sagde cirka følgende på italiensk: ”skal I ikke have lidt pasta, evt. med lidt champignon eller tomat og kød”? Og jo, det var da det vi skulle have 🙂

Man kan ikke altid gå på restaurant uden at besøge toilettet – jeg skulle tisse, så jeg smuttede op ad trappen og fandt toilettet – jeg var lidt skræmt ved tanken om at jeg nu var på samme etage som de udstoppede hjorte og vildsvinet… det endte med at jeg måtte tisse for åben dør, da lyset selvfølgelig ikke virkede. Så jeg sad pænt der og håbede på at der ikke var andre der skulle samme vej 🙂 Vandet og sæbedispenseren virkede, så helt skidt var det da ikke.

Hovedretten blev serveret, det endte med at blive en slags ravioli med ost og spinat i en tomat/kødsovs – det smagte virkelig godt og Papa’s smil og lyserøde tætsiddende polo gjorde oplevelsen endnu bedre.

Desserten bestod selvfølgelig af en tøse-dessert med masser af ”fragolini” de særlige vilde jordbær fra denne region. Det smagte himmelsk. Martin fik en espresso dopio og jeg en cappuchino til de søde jordbær.

Vi måtte flere gange undervejs grine lidt af hele foretagendet – det var  godt, sjovt og virkelig provinsielt, på den gode italienske måde. Alt i alt en fremragende aften, som vi sent glemmer 🙂

En ærlighedsaftale i Tinas Bageri

Jeg er lige blevet gift med min dejlige Lisbeth, og i den anledning fik vi den tossede ide at vi ville bage vores egen bryllupskage. Vi diskuterede mange gode muligheder men endte med at vi skulle bage cupcakes, som jo er stang moderne for tiden (anno2011). Vi kunne selvfølgelig ikke kun lave en til hver gæst, så vi besluttede at der skulle laves 80 med gulerodsdej og oste-iceing og 80 med chokoladedej og chokolademousse.

En ting var at bage dem, men vi skulle jo også have kagerne opstillet på en festlig måde. Derfor tog jeg telefonbogen og slog op på de gule sider under Bagerne i Guldborgsund. Jeg ringede hver og en op og spurgte om de ville udlåne eller udleje deres bryllups-kage-stativ. Jeg nåede fem forskellige bagere igennem og havde alle steder fået sammen svar; ”vi låner/udlejer ikke vores stativer uden vi selv bager kagen”. MEN så kom jeg til ”Tinas Bageri”. Her fik jeg fat i en sød ekspedient som jeg forklarede situationen. Hun var lidt tvivlende men råbte så forespørgslen videre til Chefen Tina. Jeg kunne høre i røret at Tina, efter kort betænkningstid, svarede positivt tilbage. Vi skulle blot give et depositum på 300 kr og så kunne vi låne stativet. Vi kunne allerede komme samme dag (en uge inden vores bryllup) og hente det.

Vi hoppede ud i bilen og kørte mod Tinas Bageri. I bageriet mødte vi ekspedienten igen og hun præsenterede os for stativet og vi kunne tage det med mod at vi betalte 300 kr. Vi gav ikke engang vores navn eller noget (og det er altså et stativ der er langt dyre end de 300 kr vi betalte i depositum).
Dagen efter vores bryllup kørte jeg til Tinas bageri igen, her afleverede jeg stativet og forklarede den ”nye” ekspedient at jeg havde givet 300 kr i depositum. Hun så mig an og kunne jo godt se jeg talte sandt. Hun hævede 300 kr i kassen og jeg sagde mange tak for lån.
Jeg kunne jo i teorien have beholdt stativet. Jeg kunne i teorien have sagt at jeg havde givet 500 kr i depositum. Men hvorfor skulle jeg dog det? 99,9% af den danske befolkning ville have opført sig præcis som mig og selvfølgelig forholdt sig til den mundtlige aftale der var lavet med Tina. Spørgsmålet er så bare hvorfor flere og flere går væk fra disse ærlighedsaftaler?

Tusind tak til Tina for denne dejlige oplevelse. Hvis du bor i Nykøbing Falster, så er det bare at tage bilen ned til Enighedsvej 44 og købe dine næste søndagsbasser!

Hvorfor ser vi reality TV? Fullrate reklamefilm


JEG HAR ABSTINENSER!

Jeg sidder og ryster, jeg kan ikke tale sammenhængene og kroppen skriger efter et fix. Jeg har nu været uden mit politiker-dope i over en uge.

Frem til valget den 15. september, havde politikerne haft mig inde under deres varme euforiske vinger. Jeg blev lagt med et direkte drop i min arm, så jeg aldrig behøvede at føle ubehag. De var der hele tiden og jeg kunne mæske mig i deres diskussioner og løfter. Det var en skøn tid!

Men så skete det! To dage efter valget kom det som et lyn fra en klar himmel. Pludselig var de væk. Ikke bare for et par timer, nej de var helt væk…

En gang imellem kan jeg dog på TV2 News høre deres “Ingen kommentarer” – men det er på ingen måde nok til at dulme mine abstinenser.

For ung til Ungrejs

Jeg ville bestille mig en dejlig rejse til Sunny Beach på Ungrejs. Da jeg kom ind på siden poppede følgende infobox op:


Hmmm er Ungrejs begyndt at blive ansvarlige, tænkte jeg. Derfor måtte jeg lige lege en knægt på 17, og trykkede derfor NEJ:


Det mener de simpelthen ikke?!…Jeg klikkede OK, og så frem til hvad der skete:


Det mente de så…Er dette dybt tragisk eller blot rigtig god humor?!

Malk de Koijn – Nalk tekst

Endnu en gang stor poesi fra Malk de Koijn!

Der var engang en mand fra Peru
Han faldt i søvn i sin Renault
han drømte om venus og trak i sin penus
og vågnede op med creme i sin klo

Fedt fedt fedt og ja…fedtet 🙂

Bregnholt blomster – www.bregnholtblomster.dk

Min gode veninde Henriette Skotte Kerff, har overtaget sin fars gård, hvor hun viderefører produktionen af blomster. En af hendes første ideer var at få startet en webside op, og det har jeg hjulpet hende med. Jeg synes faktisk vi har fået lavet en rigtig flot side.

www.bregnholtblomster.dk

null

IT i folkeskolen (www.itifolkeskolen.dk) – Inspiration til lærere om IT i undervisningen

Der er i dag mange skolelærere der er utrolig gode til at inddrage IT på en spændende og nyttig måde i undervisningen. Men der er desværre også mange lærere som føler sig på udebane når det drejer sig om IT i undervisningen.

Da jeg gik på lærerseminariet i starten af 00’erne, var der studerende der aldrig havde prøvet at sende en e-mail og ikke vidste hvad en browser var. I dag har denne gruppe formentlig fået styr på disse to ting, men udviklingen inden for IT går stærkt, og der opstår hele tiden nye og spændende muligheder, som med stor fordel kan benyttes i undervisningen. Jeg har desværre set alt for mange eksempler på undervisning som er fuldkommen blottet for brug af IT. IT er på ingen måde løsningen på alle problemer, men rigtig brug kan højne læringen og i flere tilfælde være med til at aktivere elever som ellers kan være svære at få med. Der har faktisk været en del fokus på denne problemstilling i medierne de seneste år, men jeg synes der mangler et sted hvor lærere kan søge hjælp og gode ideer til hvordan man så kan bruge IT i undervisningen.

Derfor har jeg oprettet websiden: www.itifolkeskolen.dk

På itifolkeskolen.dk, vil jeg beskrive nye platforme, websider og medier som kan bruges i undervisningen i folkeskolen. Jeg vil give mit bedste bud, eller referere til ting jeg selv har afprøvet eller hørt om. Jeg forventer også at indbyde gæstelærere til at beskrive deres oplevelser med brug af forskellige medier i undervisningen.

Jeg håber I vil tage godt imod websiden. Hvis I selv har nogle gode eksempler på undervisningsituationer, hvor I har brugt IT og nye medier med succes, er jeg meget interesseret i at høre fra jer. Klik på menupunktet “Idé til indlæg” på itifolkeskolen.dk, eller smid en kommentar på facebooksiden.