Pigen på coveret af Dizzy Mizz Lizzy

Dizzy Mizz Lizzys første album har 20 års fødselsdag i dag. Det album har betydet meget for mig op igennem min ungdom. Måske det ikke var de dybeste tekster…Tim Kristensen udtalte i hvert fald selv, at der egentlig ikke rigtig var nogen mening med de fleste af teksterne, men bare ord han syntes lød fede sammen. Dette ændrede dog ikke på at dette var skiven som oftest sad i mit konfirmationsanlæg…og egentlig kunne jeg fint følge Tim. For ham var det vigtigste – den gang – ikke ordene, men musikken. Jeg havde det præcis på samme måde i mine unge dage.

Jeg har flere gange tænkt på hvem hende pigen på coveret af albummet var, og først i dag har jeg fået svar på det. Tim K. har på sin Facebookside løftet sløret for denne hemmelighed:

The girl on the cover is my grandma’s sister. Her name was Vera, not Lizzy, and she died at the early age of around 12. Happy B-day Vera! Bet you didn’t see THAT coming!

Jeg synes sgu det er en fin historie, og dette fantastiske album får endnu en nuance, og endnu et plus i min bog. Tillykke til både Tim, Vera og Lizzy 🙂
dizzy dizz lizzy pige cover

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*