Jeg hørte et tankevækkende interview med Anke Margarate Domscheit-Berg i Radio24Syv for et par måneder siden.
Anke Margarete Domscheit-Berg er tysk politiker. Hun voksede op i DDR i 80’ernes Stasi. Hun oplevede en total kontrol over borgerne i hendes ungdomsliv i Østtyskland. Anke var aktiv i studenterbevægelsen og var derfor særlig interessant for den østtyske efterretningstjeneste, Stasi. De åbnede hendes breve, aflyttede familiens telefon. En dag mødte hun op til hvad hun troede var et studentermøde, men det var Stasi som tog imod hende. De holdt hende tilbage og forsøgte at afpresse hende til at overvåge hendes studenterkammerater. På baggrund af efterretningstjenenstens dataindsamling, vidste de at hendes far var læge og eneforsøger i familien. Denne helt banale viden om hendes privatliv, kunne Stasi bruge mod hende. De truede med at, hvis hun ikke sammarbejdede, så de ville sørge for at faderen mistede sit job, hvilket jo ville være katastrofalt for familien.
Denne historie fortæller Anke i interviewet, og forklarer videre at “Innocent data” – jeg har intet at skjule – ikke findes. Selv uskyldige informationer kan bruges mod dig – og det blev gjort i stor stil i 80’ernes Stasi.
Jo mere man ved om et menneske desto mere kan man afpresse og manipulere med dem. Nu – 25 år efter Stasi – er hun begyndt at få præcis den samme ubehagelige følelse som den gang, og det giver hende gåsehud. Hun troede det var slut. Hun troede det frie valg og demokratiet aldrig ville tillade dette. Men som hun kalder det, er vi nu ved at bevæge os ind i en ny tid: Digital totalitarisme.
Jeg er jo nok ikke helt enig med hende i at vi er er på vej ind i Digital totalitarisme, men hendes historie er tankevækkende. Under alle omstændigheder har hun ret i at samtlige informationer vil kunne bruges mod dig – hvis nogen vil dig ondt. Og derfor kan det være en god ide, at tænke sig en ekstra gang om, inden man blåøjet accepterer samtlige nye overvågningstiltag.