Empirisk field trip til det fortabte ørige

Lolland og Falster er nu ved at blive afskåret fra resten af Danmark. Nu går der ikke engang tog til disse smukke øer.  Den engang så stolte Storstrømsbro, er ved at synge på sidste vers. Og hvem skal mon betale en ny? Lolland og Falster…?

På mit empiriske field trip bliver jeg smidt af toget i Vordingborg, og må så indfinde mig i en ældre turistbus.

Sidder akkurat nu og indser at bussen faktisk vælger at køre over Storstrømsbroen…Tør jeg det? Er den sikker? Hvad vejer en turistbus?… 200 meter ude på broen… Den virker nu stabil nok, men farten er også sat ned til 25 km/t. Nu er bussen på midten af broen. Det er egentlig en smuk bro. Min farfar var med til at bygge den. I 1933 kørte han på sin cykel hen til brobyggeriet, hvor opgaven bestod i at køre beton i trillebør ud til det, enorme bygningsværk.  På styret af cyklen sad en alike, som han havde gjort tam. Den kørte med ham om morgenen og fløj hjem til hønsehuset når arbejdet gik i gang. Den havde lært hans arbejdstid at kende, så når fyraftensklokken lød, sad den troligt på hans styr igen.

Jaja gammel, men smuk. Hør hvad gør man egentlig med sådan en bro når den ikke skal bruges mere? Lader man den stå, eller smider man dynamit ind i de allerede opstået revner? Jeg vil gerne se det når det sker, det blir’ sgu et vildt syn. Spørgsmålet er så bare om jeg tør at se det fra Falstersiden, for kan jeg så være sikker på at kunne komme tilbage til resten af Danmark?