Skal Tårnby kommune på Facebook?!

Jeg bor i Tårnby kommune, og i følge en ny optælling fra DR P4 Midt & Vest, er Tårnby kommune en af de 10 danske kommuner, som ikke er på Facebook.

Jeg synes simpelthen ikke der er noget godt argument, for ikke at tilbyde sine borgere i kommunen en aktiv Facebookside. Borgerne skal have mulighed for at kommunikere med sin kommune ved hjælp af det mest gængse kommunikationsudstyr, og i Danmark, anno 2017, er det altså bare Facebook folk benytter.

Jeg kan ikke udtale mig om de få andre danske kommuner, der på samme måde som Tårnby, har valgt ikke at være på Facebook, men mht. Tårnby kommune, hænger det fint sammen med kommunens lukkede politiske tilgang. Flere gange har enkelte politikere fx forsøgt, at få optaget byrådsmøderne, så den bredde lokalbefolkning kunne følge med. Hver gang er det blevet stemt ned i byrådet.

Angående Facebook, er kommunen og flere af politikerne, helt sikkert bange for at de voldsomme diskussioner, der uden tvivl vil komme fra tid til anden. Men hvis I ikke giver os borgere et sted kommunikere med kommunen, så bliver vi en flok “fuck-you-vælgere”, som forklaret af medieforskeren i denne nyheden fra DR. Vi vil ikke føle at kommunen lytter til os, og vi vil ende med at stemme ekstremt – ja, ganske som det er sket i USA: Der er ikke blevet lyttet på den store fattige klasse i årtier, og pludselig bliver en kandidat som Trump stemt ind.

Derfor taler jeg nu til mine lokale politikere i Tårnby kommune (og for den sags skyld de 9 andre kommuner): Hvis I vil beholde jeres plads i byrådet, og ikke miste den til en mere eller mindre ekstrem person som kommer ind fra sidelinjen, så burde I kæmpe for at få sparket gang i en aktiv Facebookside til glæde og gavn for både administrationen i kommunen og borgerne!

KH
Martin

Tårnby kommune frygter russisk indblanding i kommunevalget 2017


Warning: Illegal string offset 'show_subscribers_total' in /var/www/martinhansjensen.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/modules/subscriptions.php on line 1025

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/martinhansjensen.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/modules/subscriptions.php on line 1025
CIA har konkluderet at Rusland har forsøgt at påvirke udfaldet af det amerikanske valg vha hackerangreb mod Hillary Clinton og Det Demokratiske Parti. Noget tyder på at Tårnby er Putins nye målskive, og det vil jeg forsøge at forfølge her i mit blogindlæg.

Jeg bor i Tårnby kommune, og her er der, som i alle andre danske kommuner, snart kommunalvalg (KV17), og blandt førende VIPs og eksperter i min kommune, florerer rygter om at vores valg kan blive mål for russisk manipulation på samme måde som i USA.

Bl.a advarer Bjørn Ulfsen, som er redaktør af kommunens store lokalavis, mod at cyberangrebene tager til, og sandsynligvis er møntet på det kommende kommunalvalg i Tårnby.

“Det er ikke bare konspirationsteorier. Vi oplever dag for dag massive rusiske forsøg på at trænge ind på vores avis-webside, og det vil jo være katastrofalt hvis kommunens borgere ikke vil kunne tilgå den digital version af avisen, eller pludselig vil kunne læse russisk propaganda på avisens sider” /Bjørn Ulfsen

Tårnby kommunes webside er også under angreb

Pga de mange rygter der florerer, har jeg været på rådhuset og interviewe flere af Tårnbys mange IT eksperter. Ifølge dem er kommunens webside blevet ramt af hackerangreb flere gange i starten af 2016, og særligt kommunalbestyrelsens arbejde har stået for tur. Russerne har hacket sig direkte ind i kommunalbestyrelsens dokumenter, og det har bl.a udmundet sig i at flere dagsordner, til de vigtige åbne kommunalbestyrelsmøder, er hacket fuldstændigt til uforståelighed.

Endvidere er flere referater fra lukkede bestyrelsesmøder blevet lækket til Wikileaks. Skaden er dog ikke så stor, da kun ganske få Tårnbygensere har opdaget dette, men det ændrer ikke ved at dette læk formentlig er udført af de selv samme russiske hackere, som angreb i den amerikanske valgkamp.

Kommunens eksperter forventer langt flere angreb fra Rusland frem mod KV17. Alt peger på at Ruslands præsident Putin har interesse i at påvirke vores valg, så Socialdemokratiet ikke endnu en gang genvinder borgmesterposten. Grunden til dette skulle, efter sigende, være at Putin har enorme investeringer i forskellige discountkæder. Disse discountkæder bruger han selvfølgelig til at skabe profit til egne kampagner, men de fungere også som Trojanske heste, som hjælper ham og Rusland med at infiltrere vestlige lande. I Tyskland og Nordeuropa er det primært den tyske discountkæde Lidl, som han har aktier i. Og præcis Lidl har Socialdemokratiet – med borgmester Zemignu i spidsen – i mange år gjort alt for at holde ude af Tårnby. Syd for motorvejen har Lidl gentagende gange forsøgt at åbne en butik, men hver gang har Zemignu og co. sat en kæp i hjulet, og i stedet tilgodeset butikker som fx Rema1000.

Kommunens medarbejdere har en bøn om at jeg her på min blog videregiver denne vigtige information til kommunens borgere:

Hvis du ser en russer inden for kommunens grænser eller på lokale Facebooksider, så skal du gå ind på appen “Giv et praj”, og anmelde ham eller hende.

Denne vigtige information er nu givet videre. Vi må alle være på vagt! Det skal ikke lykkes Russerne at manipulere vores kommunalvalg, og infiltrere vores fantastiske kommune.

Godt nytår…og godt KV17 😉
KH
Martin Hans Jensen, Cand.it og blogger

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Slut dig til 2 øvrige tilmeldte

Historien om et stykke pap

I en garage langt væk fra det store København, lå en stor bunke pap. Ikke bare hvilken som helst bunke pap. Nej, det var fine store stykker pap med flotte billeder og motiver. Bunken i garagen var meget stor og de lignede alle hinanden. Flotte, rene, og på ingen måder hærget af vind og vejr. I toppen af den største bunke lå Franz. Franz var et glinsede og smukt stykke pap. Fra toppen af bunken skævede Franz så længselsfuldt ud mod den store verden: ”åhh hvem der bare kom væk fra denne kedelige grå garage. Jeg vil ud og have luft under mine sider”.

Flere dage gik, og da de mange stykker pap, næsten havde opgivet håbet om nogen sinde at komme ud i den store verden, væltede det en sen aftentime ind med mennesker i garagen. De flåede og trak, de hev og prustede. De smukke papstykker blev fordelt i mange forskellige biler. Franz blev placeret i bunden af et lille bagagerum. Franz dirrede i hjørnerne af spænding ”Måske er det nu jeg skal ud i den store verden” tænkte han imens gadelygterne susede forbi. Pludselig stoppede bilen, en stige blev fundet frem og en yngre mand tog fat om maven på Franz. Med lethed og snilde kravlede manden op af stigen med Franz under armen. ”Er det mon her i denne lygtepæl jeg skal leve mit liv?” tænkte Franz. Franz blev bundet og bastet på sirlig vis, men det føltes godt og Franz følte sig tryg. Manden kørte videre og Franz hang nu i lygtepælen. Der var ikke så mange mennesker på vejen og biler var der ej heller, men alligevel havde Franz en god fornemmelse i hele den fine pap-krop. ”I morgen når folk skal på arbejde, så vil de se mig hænge her så flot”. Morgenen kom og Franz havde ret. Folk i byen var begejstret over ham og hans brødre og søstre. Ja, de var endda også begejstret for hans fjerne fætre og dem som ikke var i hans familie. Franz strålede og tænkte ”Dette er hvad mit liv det handler om. At hænge her og udsmykke byen”.

Som dagen gik kunne Franz godt mærke at blæsten tog til. Siderne begyndte at vibrere kraftigere og kraftigere. Men Franz følte sig sikker, for manden der havde hængt ham op, havde gjort sit arbejde så godt at der ikke ville ske noget. Franz hang i sin lygtepæl og kunne se flere af sine fjerne fætre blive revet væk af stormen, og da det også begyndte at ske for hans søskende, blev han bange. Pludselig skete det uundgåelige. Franz blev ramt af et vindstød så stærkt, at selv om hans krop havde været boltet fast, ja så havde det ikke kunne holde ham på lygtepælen. Der lå stakkels Franz nu på jorden og led så meget. En gang imellem tog vinden fat i en af hans sider og kastede ham rundt. Franz mistede bevidstheden, men det var også godt det samme, for den behandling vinden gav ham var ikke memorabel.

Flere timer efter vågnede Franz. Han lå ikke på den kolde våde vej længere. Nej, han var tilbage i den kedelige grå garage. Men lige meget hvor kedelig den dog havde været, så var Franz glad for at være tilbage. Her var ro, tørt og ingen vind. Da Franz kom mere til bevidsthed kunne han se at hans krop heldigvis var intakt. Hans side og ryg var dog slidt, og han var bøjet let på maven. ”Men er jeg mon den eneste, der har overlevet den stærke vind?” tænkte Franz. Og det var han ikke. Hele garagen var fyldt med papstykker, både søskende, fjerne fætre og også dem han ikke var i familie med. Det var helt rart at ligge i garagen, og de fik alle en venskabelig snak på tværs af familier og livsopfattelser. Nattens strabadser havde givet dem så rigeligt at snakke om.

Dagen efter var der et væld af mennesker i garagen. Nogen tog de blå, andre tog de røde og Franz blev også taget med. Hu-hej, og førend Franz kunne nå at opdage det, hang han på en lygtepæl igen. Godt nok ikke den samme som sidst, men dette sted var også godt. Her var masser af folk og biler som kunne kaste deres blik på hans flotte, dog lidt slidte, krop.

Dagene gik og Franz oplevede mange ting. Biler der stødte sammen, folk der skændtes og par som kyssede. Franz oplevede også at nogle papstykker blev hevet ned af hætteklædte mænd. Det virkede mærkeligt, for hvorfor skulle de ned? Franz forstod det ikke, men nogle timer efter kom der nogen andre op, og så var det jo glemt.

Franz havde nu hægt det samme sted i mange dage. Det var ikke begyndt at blive kedeligt, men han følte at folk ikke lagde mærke til ham på samme måde som før. Det var som om han var blevet en del af byen, og han var jo langt fra den eneste, for der var opsat flere og flere stykker pap, som dagene var gået.

Så en dag, hvor Franz mindst ventede det, så han pludselig en ung mand komme løbende over mod hans lygtepæl. Manden kravlede op i lygtepælen og begyndte at skære i ham. Franz kunne ikke forstå det, for netop dagen før havde der været et leben omkring ham, og han havde faktisk følt at opmærksomheden mod ham aldrig havde været større. ”Hvad gør du?” forsøgte Franz at råbe til den unge mand. Men lige meget hjalp det. Frants kunne mærke den ene strop efter den anden blive klippet op. Franz faldt til jorden. Manden sprang hen og samlede ham op og puttede ham ind i bagagerummet på bilen. ”Hvad sker der mon nu” tænkte Frants. Bilen kørte og kørte, og Franz begyndte stille og roligt at vende sig til den dejlige varme i bilen. Franz kom pludselig til at tænke på hvor træt han var efter de mange dage på lygtepælen, og søvnen begyndte at tage over. Lige inden han lukkede øjnene nåede han at tænke ”ihh hvor spændende, hvor og hvornår skal jeg mon så op at hænge igen?”.franzzplakatgade