Terror er forfærdeligt, men det kan vel ikke komme bag på os at det sker?!

Samtlige af de grundlovstaler jeg har hørt i dag, fra vores danske politikere, har handlet om den forfærdelige terror, der sker rundt om i verden. Politikerne talte alle med stor patos, og frygt i stemmen, om “de formørkede onde kræfter”, som vi oplever i vores del af verden. Det er helt forfærdeligt at mennesker bliver dræbt i lande omkring os, og vi har jo desværre også selv oplevet den forfærdelige og urimelige terror. Men det lyder næsten på politikerne som om det kommer bag på dem, at der sker angreb i vores del af verden. Og så er det altså jeg spørge mig selv. “Hvad havde I egentlig regnet med, politikere?” Vi, og de andre lande som bliver ramt af terror, har deltaget – og deltager – i et utal af krige og missioner i mellemøsten. Vi har kastet bomber og har i rigtig mange tilfælde dræbt civile. Vi har forsøgt at trække vores levevis ned over hovederne på lande som ikke har været klar på det. Jeg siger ikke vi ikke skulle have deltaget i disse mange missioner (jeg har i de fleste af dem været enige i vores deltagelse), men når man er en krigsførende nation – i en global verden – ja, så må man altså også forvente at fjenden fra tid til anden slår igen. Denne side af historien glemte politikerne i deres taler, men i stedet blev floskler som: “Vi vil fortsætte i Afghanistan og Syrien til den sidste terrorist er væk” og “Vi må opsætte endnu flere hjemlige forsvarsmekanismer”. Fuldstændig absurde løsninger, for det er jo netop ikke løsninger. I bedste fald vil det intet ændre, i værste fald vil det gøre det hele værre. Vi kan ikke dræbe samtlige toerrister, for når vi dræber en opstår der to. Igen, jeg er ikke naiv og torskedum. Vi skal selvfølgelig, i et eller andet omfang, handle og beskytte os mod dem der vil os det ondt (som minimum på grund af den brede befolknings mentale tilstand), her og nu. Vi skal bare huske i den sammenhæng, at dem der vil os det ondt, ofte vil os det ondt, fordi vi, i et eller andet omfang, har gjort dem ondt. Den gode løsningen ligger på den helt lange bane…det lange seje træk.

Selvfølgelig sørger vi når angreb rammer i vores nabolande, men det bør altså ikke komme bag på os, at det kan, og vil, ske. Og det er egentlig utroligt at et land som Danmark – som har haft næsen så langt fremme – ikke er blevet ramt mere end vi er. Det kan vi formentlig kun takke vores efterretningstjeneste for – og dem syntes jeg egentlig ikke jeg hørte så meget omtalt i grundlovstalerne.

Nå, så kom jeg ud med det. Glædelig grundlovsdag :-/

Det helt store spørgsmål anno 2017: Hvad sker der når man når 1000 point i Donkey Kong bib-bib-spillet?

Mange spørgsmål er relevante at stille, i den tid vi lever i i dag. Et har dog de sidste par uger rumsteret voldsomt i mit hoved.

Hvad sker der når man når 1000 point i Donkey Kong bib-bib-spillet?

Jeg har ikke selv kunne score mere 660 point, siden jeg generhvervede bib-bib-spillet, så jeg har ikke kunne få svaret på egen hånd. Men forleden inviterede jeg en af 80’ernes helt store bib-bib-spillere, “Nicklas”, hjem til mig. Jer som var barn i 80’erne kan måske huske “Nicklas”. Det var ham som i hvert frikvarter sad ved vinduet, i sin egen verden, og udkæmpede det ene slag efter det andet mod den uhyggelige King Kong. Hvis du skulle i kontakt med “Nicklas”, måtte du enten vente til han havde fået tilpas mange tønder i hovedet, eller du måtte gå mere provokerende til værks, og i en let og hurtig håndbevægelse smække dobbeltskærmen sammen.

Da “Nicklas” kom hjem til mig, placerede jeg ham i husets bedste stol, med det ene formål, at han skulle nå de 1000 point. Og det lykkedes ham selvfølgelig i andet forsøg. Jeg fik heldigvis foreviget det fantastiske øjeblik, så jeg aldrig mere behøver at tænke over hvad der sker når man når de 1000 point i Donkey Kong 🙂