Det helt store spørgsmål anno 2017: Hvad sker der når man når 1000 point i Donkey Kong bib-bib-spillet?

Mange spørgsmål er relevante at stille, i den tid vi lever i i dag. Et har dog de sidste par uger rumsteret voldsomt i mit hoved.

Hvad sker der når man når 1000 point i Donkey Kong bib-bib-spillet?

Jeg har ikke selv kunne score mere 660 point, siden jeg generhvervede bib-bib-spillet, så jeg har ikke kunne få svaret på egen hånd. Men forleden inviterede jeg en af 80’ernes helt store bib-bib-spillere, “Nicklas”, hjem til mig. Jer som var barn i 80’erne kan måske huske “Nicklas”. Det var ham som i hvert frikvarter sad ved vinduet, i sin egen verden, og udkæmpede det ene slag efter det andet mod den uhyggelige King Kong. Hvis du skulle i kontakt med “Nicklas”, måtte du enten vente til han havde fået tilpas mange tønder i hovedet, eller du måtte gå mere provokerende til værks, og i en let og hurtig håndbevægelse smække dobbeltskærmen sammen.

Da “Nicklas” kom hjem til mig, placerede jeg ham i husets bedste stol, med det ene formål, at han skulle nå de 1000 point. Og det lykkedes ham selvfølgelig i andet forsøg. Jeg fik heldigvis foreviget det fantastiske øjeblik, så jeg aldrig mere behøver at tænke over hvad der sker når man når de 1000 point i Donkey Kong 🙂

Donkey Kong bip-bip-spil

Jeg kan simpelthen ikke huske hvor mit gamle Donkey Kong bibip spil endte henne den gang, men hvis jeg kender mig selv ret, så har jeg sikkert solgt det da jeg ikke gad og spille det mere. Og når trængen så melder sig her i en alder af 37, så er der jo ikke andet for end at skaffe det igen 😉

Nu kan jeg bruge alle mine vinteraftner (ind til babyboy/babygirl kommer), på at styre Mario sikkert op og redde skønjomfruen fra den slemme abekat.

Og hvad er det nu lige der sker når man når 1000 point? Jeg kan simpelthen ikke huske det, så jeg er jo nødt til at fortsætte…THE SHOW MUST GO ON! 🙂