Andrea og Amandas dåbskjole (og vel sagtens 20-30 andres)

Andrea skal døbes på lørdag (d. 29.juli), og hun skal døbes i en helt særlig dåbskjole…eller den er faktisk overhovedet ikke noget særligt, for det har nemlig været præcis den samme kjole samtlige børn på min mors side, de sidste 100 år, er blevet døbt i.

Min tipoldemor – Julie Antorinette Alkima Hansen – fik den syet til sit første barn Gerda, som blev døbte i den i 1912. I 1922 blev Gerdas lillesøste – Astrid – født (min mormor), og hun blev selvfølgelig også døbt i den kjole. Og så er det bare gået slag i slag. Min mor og hendes søskende er alle døbt i den, og herefter er alle børnebørn og de fleste oldebørn. Og nu er det jo så Andreas tur 🙂 Der skal nok komme et billede af hende når barnedåben er afholdt. Men her har i dåbskjolen:

daabskjole

Amanda blev selvfølgelig også døbt i den i 2013:

kjoleAmanda

Og mig selv i 1979 (jeg skal nok få scannet dette billede bedre ind)

kjoleMartin (2)

Her er så et billede fra Andreas barnedåb

daabskjoleAndrea

Terror er forfærdeligt, men det kan vel ikke komme bag på os at det sker?!

Samtlige af de grundlovstaler jeg har hørt i dag, fra vores danske politikere, har handlet om den forfærdelige terror, der sker rundt om i verden. Politikerne talte alle med stor patos, og frygt i stemmen, om “de formørkede onde kræfter”, som vi oplever i vores del af verden. Det er helt forfærdeligt at mennesker bliver dræbt i lande omkring os, og vi har jo desværre også selv oplevet den forfærdelige og urimelige terror. Men det lyder næsten på politikerne som om det kommer bag på dem, at der sker angreb i vores del af verden. Og så er det altså jeg spørge mig selv. “Hvad havde I egentlig regnet med, politikere?” Vi, og de andre lande som bliver ramt af terror, har deltaget – og deltager – i et utal af krige og missioner i mellemøsten. Vi har kastet bomber og har i rigtig mange tilfælde dræbt civile. Vi har forsøgt at trække vores levevis ned over hovederne på lande som ikke har været klar på det. Jeg siger ikke vi ikke skulle have deltaget i disse mange missioner (jeg har i de fleste af dem været enige i vores deltagelse), men når man er en krigsførende nation – i en global verden – ja, så må man altså også forvente at fjenden fra tid til anden slår igen. Denne side af historien glemte politikerne i deres taler, men i stedet blev floskler som: “Vi vil fortsætte i Afghanistan og Syrien til den sidste terrorist er væk” og “Vi må opsætte endnu flere hjemlige forsvarsmekanismer”. Fuldstændig absurde løsninger, for det er jo netop ikke løsninger. I bedste fald vil det intet ændre, i værste fald vil det gøre det hele værre. Vi kan ikke dræbe samtlige toerrister, for når vi dræber en opstår der to. Igen, jeg er ikke naiv og torskedum. Vi skal selvfølgelig, i et eller andet omfang, handle og beskytte os mod dem der vil os det ondt (som minimum på grund af den brede befolknings mentale tilstand), her og nu. Vi skal bare huske i den sammenhæng, at dem der vil os det ondt, ofte vil os det ondt, fordi vi, i et eller andet omfang, har gjort dem ondt. Den gode løsningen ligger på den helt lange bane…det lange seje træk.

Selvfølgelig sørger vi når angreb rammer i vores nabolande, men det bør altså ikke komme bag på os, at det kan, og vil, ske. Og det er egentlig utroligt at et land som Danmark – som har haft næsen så langt fremme – ikke er blevet ramt mere end vi er. Det kan vi formentlig kun takke vores efterretningstjeneste for – og dem syntes jeg egentlig ikke jeg hørte så meget omtalt i grundlovstalerne.

Nå, så kom jeg ud med det. Glædelig grundlovsdag :-/