I de sidste par uger har jeg undret mig lidt over et af “Bendt betjents” slogans. I dag fik jeg så taget et billede af plakaten.
Der er da noget galt , er der ikke?! Enten har Bendt sat sig for at være den store europæiske garant for at samtlige Europa-Parlamentarikere nede i Bruxelles kan beholde deres job (hvilket jo nok ikke ubetinget vil være en god ide), eller også er der bare ikke blevet læst korrektur på Bents alt-for-sene-aften-slogan-brainstorm, før det blev sendt i trykken.
Nu har jeg i denne uge flere gange, hørt Helle Thorning udtale at “Det skal være slut med uddannelser hvor du skal finde din indre ugle”… Kan vi ikke lige spole tilbage en gang. For 3-4 år siden var der en historie oppe med en kvinde, som var led og ked af de arbejdsløshedskurser hun hovedløst var blevet sendt af sted på. Hun udtalte at hun på et af kurserne skulle finde ud af at hun var en ugle. Dette blev en stor diskussion om hvorvidt de forskellige kursustilbud til de arbejdsløse var meningsløse – hvilket sikkert var tilfældet. Men hendes “indre ugle” blev brugt som det helt skræmmebillede på hvor meget ved siden af disse kurser kunne være. Og nu er jeg altså blevet træt af at høre på uglen som eksempel. Uglen er nemlig blevet fuldkommen misforstået. Kvinden må desværre ikke have fattet en døjt af hvad det kursus gik ud på. Hun har formentlig været på et DiSC kursus. DiSC er en personlighedstest og et kommunikationssystem. Hvis du lærer DiSC at kende, så bliver du i langt højere grad bevidst om dig selv, og hvordan du skal kommunikere med forskellige typer mennesker. Formentlig noget kvinden der den gang udtalte sig, kunne have haft brug for. Rigtigt nok benytter DiSC nogle symboler på de forskellige profiltyper. Type “D” er visualiseret som en ørn. Type “i” som en papegøje. Typer “S” som en due. Type “C” som en ugle. Og klart nok, hvis det eneste du husker fra kurset er de fire dyr, ja så er det jo rimelig meget til grin. Kan vi ikke bevæge os lidt væk fra ugle-symbolet, når vi diskuterer absurde jobkurser. Specielt fordi det kursus kvinden refererede til – som jeg set det – rent faktisk har været et kursus der gav mening for jobsøgende.
Nå nu kom jeg ud med det, så kan den gode aften fortsætte 🙂
Kære Helle,
Egentlig er jeg lidt ligeglad med om en flok utilfredse borgere vil pifte i deres medbragte fløjter når du taler den 1. maj. Jeg mener i hvert fald ikke vi har med et demokratisk problem at gøre, for du skal jo nok finde et andet sted at komme ud med dine budskaber, hvis du skulle have det behov.
Men hvorom alting er, vil jeg give dig et gratis spin-råd til din 1. maj tale: Du skal forsøge at tage de overdøvende pift med humor. Lad nu endelig være med at stille dig op, og forsøg at holde en helt almindelig skåltale. Det vil jo nok falde til jorden. Nej, du skal ikke sige et ord…
Forbered et Powerpoint show med en slide for hver af dine budskaber. Overhold gerne “rule of three”, og skriv så dine pointer på de forskellige slides. Under din tale skal du stille og roligt skifte imellem dine slides. Evt kunne du ved hvert slideskifte, pifte en enkelt gang i en medbragt fløjte. Sådan skal det gøres! Alle får dine budskaber, du taber ikke ansigt og du gør endda noget sammen med folket.
Du skylder mig ikke noget for dette råd. Allerhøjest et kys på kinden. Jeg håber du får en god 1.maj:-)
KH
Martin
Wauw er USAs FN ambassadør og kabinetfrue Samantha Power, menneske eller maskine? Hun lød nærmest som en militaristisk talesyntese, da hun i går sad med alle de andre højere herrer til FN sikkerhedsrådmøde. Og så hendes navn! Det er da det vildeste navn til den udtalelse! Putin må da være nødt til at ryste i bukserne nu!!!
Putin er til afslutningen af de Paralympiske lege, mens han samtidigt er ved at amputere Ukraines højre fod…
På tv2 News sidder de i presselogen og forklarer at det jo var åbenlyst hvordan Bent Jensens nye kold-krigs-bog, ville blive anmeldt af henholdsvis Politiken og Berlinske.
Som ungt menneske, der ikke var helt gammel nok til at forstå hvad den kolde krig gik ud på i 80’erne, kan det være lidt svært at forstå, præcis hvorfor det er at folk siger det er så nemt at forudsige Berlinske og Politikens holdninger – jeg havde i hvert fald lige behov for at grave tilbage i min gamle gymnasie- og folkeskoleviden 🙂
Tænker der er flere på min alder som kan have glæde af denne forklaring/reminder:
Schlüters regering (V,K, CD og KF) blev i 80’erne, af et flertal uden om regeringen, pålagt at tage afstand fra væsentlige NATO-beslutninger. Denne danske afstandtagen blev noteret som fodnoter i NATO-papirerne, og derfor blev dette også kaldt ”fodnotepolitikken”. Dette har selvfølgelig i årene efter naget borgerlige partier og støtter, både fordi det formentlig var pinligt, og måske heller ikke – alt efter hvem man spørger – var helt så klogt at tage afstand fra disse vigtige NATO-beslutninger. Dette gør at Berlinske – som jo er en borgerlig avis – som udgangspunkt vil være meget positive overfor litteratur som kritiserer Danmarks rolle under den kolde krig, fordi det jo netop ikke var de borgerliges politik og holdning som kom til udtryk i vores sikkerhedspolitik. Modsat vil Politiken selvfølgelig være meget kritisk overfor litteratur som taler negativt om Danmarks rolle.
For et par dage siden, forklarede en forsker at små landevejslandsbyer, hvor ingen længere ville bo, skulle have aktiv dødshjælp. Jeg var som udgangspunkt helt enig med ham. Jeg kender desværre rigtig mange vejkantslandsbyer, hvor biler drøner så hurtigt igennem, at TIL SALG skiltene flyver om ørerne på de få folk der måtte have forvildet sig uden for deres matrikel. Disse byer er døende, og der må være rigtig mange mennesker som gerne vil væk fra dem, men pga indsolvens er dømt til at blive. Det må da være kærkomment for disse mennesker, hvis kommunen fx indvilgede i at købe deres hus, og efterfølgende jævne det med jorden. Det er dyrere at vedligeholde disse byer (asfalt, snerydning, offentlig transport, etc, etc), end at opkøbe de flyttemodne borgeres huse.
Og så kommer det! Selvom jeg som udgangspunkt var rimelig hurtig til at konkludere, at det da kun kunne gå for langsomt med denne aktive dødshjælp, så kom jeg pludselig til at tænke på at vi jo fuldkommen selv har skabt denne situation. Vi kunne have langt flere sprudlende landsbyer i Danmark, hvis ikke politikerne i starten af 70’erne, havde indført en så restriktiv planlægningslov: “Områder i landzonen skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.” Denne lov har de sidste 44 år betydet, at det nærmest har været umuligt at bygge nye virksomheder uden for byerne. Og i takt med at de mindre landbrug rykkede ud at landsbyerne – fordi de blev centraliseret i kæmpe landbrugsvirksomheder – havde landsbyerne intet til at træde i stedet. Intet arbejde, intet liv. Mange af vores landsbyer blev desværre dømt til døden ved indførslen af den restriktive planlægningslov. Dette er lige nu gået op for mig, og kan jeg så tillade mig bare at sige: “riv lortet ned!”?
Det er jo lidt som alle politikerne på Christiansborg godt ved hvem giraffen er…Men hvornår får vi andre lov at se den?
Jeg gik selv på en skole hvor eftersidning og en løbetur rundt i området var en helt almindelig sanktion, hvis ikke man havde lavet lektier eller på en eller anden måde været en skarnsunge 🙂 Det eneste jeg nået at opnå af straf var eftersidningen, og den havde jeg altså respekt for. Men det gjorde jo også at jeg ofte ikke lavede mine lektier af lyst men fordi jeg ikke gad af sidde efter, og dermed gå glip af diverse sjovere ting. Men om lysten – i samtlige fag – kunne være kommet på en eller anden måde, uden disse sanktioner, skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan være nervøs for jeg ikke altid havde lavet mine lektier hvis de ikke havde været der.
Nu er der så igen en masse snak om brug af straf i folkeskolen. Mange udtaler at eftersidninger er et grimt levn fra den sorte skole og at løbeture rundt om skolen, er en utidssvarende måde at straffe børnene på. Jeg er som udgangspunkt ikke enig, men det skal selvfølgelig ikke være en decideret frygt der skabes. Frygt, fordrer intet godt.
I vores lokalavis er der i denne uge på forsiden en artikel med overskriften: “10-årig sendt ud i sneen”. Artiklen beskriver hvordan en 10-årig knægt på Korsvejen skole havde glemt sit gymnastiktøj og derfor – i stedet for at lade ham sidde og kigge på – blev sendt på gåtur i gården med blyant og blok. Her skulle han notere hver omgang han gik. Efter moderens forklaring skulle knægten, af denne sanktion, have pådraget sig ondt i halsen og ondt i maven, og moderen forlanger nu at “afstraffelsesmetoden stoppes omgående”. Jeg er selvfølgelig enig i at den stakkels knægt ikke skal blive syg, og hvis han ikke har haft ordenligt tøj med til en lang gåtur i gården, så ville jeg nok – som lærer – have valgt en anden løsning på problemet, men jeg synes som udgangspunkt at sanktionen er helt fin. De fleste elever har jo egentlig nok meget godt af en god lang gåtur (selvom eleven måske ikke selv lige har samme holdning). Hvis jeg var elev på den skole ville jeg helt sikkert forsøge at være bedre til at huske mit idrætstøj næste gang 🙂
Som Anden (Anders Matthesen) siger: Du kan gøre lige præcis hvad du vil – det er helt op til dig selv og det er et frit land vi lever i – men du skal vide der er en konsekvenser af de valg du tager. Dette er kloge ord! Når børnene vokser op og kommer ud på arbejdsmarkedet, så får de det hårdt hvis de ikke har lært denne “lektie”. Hermed selvfølgelig også sagt at de sanktioner som sker i skolen selvfølgelig ikke skal være fysisk afstraffelse, jeg er jo ikke sadist, men eftersidning og fx en gåtur i skolegården er ok i min verden.
Tænk nu hvis Goldman Sachs kun er blevet tilbudt køb af DONG aktier, af den simple årsag at få nye danske købere på banen.
Måske vidste de danske politikere at hvis man valgte den mest korrupte investeringspartner i verden, så skulle der nok komme bedre og nye danske tilbud på banen. Wow hvor kunne de være cool hvis det i virkeligheden var Danmark der så overleget misbrugte Goldman Sachs i et større dansk politisk/økonomisk spil – det ville være den omvendte verden.
Jeg tror desværre ikke helt på det, men hvor kunne det være fedt…og nu er Pensionskasserne i hvert fald kommet på banen 🙂
I Danmark har vi – som udgangspunkt – et godt forhold til staten (regeringsapparatet). Ja, de fleste af os stoler vel egentlig på at staten bruger deres magt til vores bedste. Det har jeg altid tænkt som helt normalt – altså at vi stoler på staten. Men det er det jo egentlig ikke. Vi danskere er på ingen måde normale på dette punkt. Danmark er unikt. Der findes ikke mange andre lande i verden hvor befolkningen har dette forhold til staten. Og særligt USA er meget anderledes end Danmark. Amerikanerne kræver minimalstat, og forslag hvor staten får nye beføjelser, bliver hurtigt skudt ned. Egentlig forstår jeg det. Jeg mener bestemt ikke at staten skal være altoverskyggende for vores liv. Staten skal støtte os, men ikke styre os.
Vi smågriner hovedrystende af at amerikanerne er så meget imod et, i vores verdensbillede, lille tiltag som en sundhedsreform, hvor helt almindelige amerikanere kan få hjælp af staten når de bliver syge. Vi smågriner hovedrystende når så mange amerikanere råber og skriger over staten vil stramme reglerne for hvilke våben man har lov at bære. Vi smågrinte hovedrystende, da der var ramaskrig over at det blev forbudt at serverer Super Size sodavand i fastfoodkæderne. Så længe lovene og statens nye beføjelser giver mening, så har vi danskere ikke det store imod det. Vi har en tro på at staten vil os det bedste.
Hvis jeg virkelig skal have troværdige danske nyheder, så slår jeg over på DR. Amerikaneren smågriner hovedrystende når jeg fortæller at DR er finansieret af staten, og udbryder: “Hvordan kan du dog stole på en statsejet TV station kan have en kritiske tilgang til staten, når de er finansieret af den selv samme?!”
Men er vi danskere så bare naive, når vi stoler på staten? Vil staten overhovedet vores bedste, eller er staten grundlæggende kun ude på at styre mere og mere, så de dermed kan blive større og større, og sikre sig hvor de har os – befolkningen?! Jeg tror på vi kan tillade os at være naive i Danmark. Vi er så lille et land, og derfor er der forholdsvist kort mellem den lille mand på gulvet og til vores politikere. I hvert fald sammenlignet med andre større lande, som fx USA.
Jeg sætter meget stor pris på at vi har det sådan i Danmark. Vi skal dog værne om denne troværdighed. Pludselig kan den forsvinde som duk fra en klar himmel. Nedenstående liste er ikke en køn liste. Nedenstående liste fordrer ikke stats-troværdighed i det danske sind:
Lad os forsøge at stå sammen. Lad os forsøge at holde hele vores regeringsapparat fast på at det jo faktisk er os helt almindelige mennesker det handler om. Lad ikke embedsmændene tage magten fuldkommen, men lad dem arbejde med de sager – og i de afdelinger – hvor det giver mening. Og det giver rent faktisk god mening med embedsmænd, det skal bare være de rette steder. Lad os kæmpe for at vi også i fremtiden vil se staten som vores ven og ikke fjende.
Lukas Graham, er en sej fyr. Jeg har stor respekt for hans musik og hans tilgang til den kommercielle trædemølle. Lukas blev interviewet til Politiken her i starten af 2014. Jeg er vild med hans tilgang til penge og hans måde ikke at sælge ud på.
Vi lever i ’the age of accumulation’. Jeg ser folk, der tjener 300 millioner om året være fanget. I deres løb efter at ville have mere. Men jeg har ikke brug for en skid. Jo, måske et kørekort. Se de her Adidas-sko jeg har på? Dem kan jeg godt lide. Så jeg har købt dem i de fire farver, de fandtes i. Så behøver jeg ikke tænke over sko de næste mange år
Det er sjovt for jeg har det præcis på sammen måde. Selvfølgelig har man behov for at kunne leve det liv man har bygget op. Jeg går ikke og drømmer om at vinde den store Lottogevinst. Hvad skulle jeg dog bruge den til?! Og skoene…Det sker for mig tit. Jeg finder noget jeg godt kan lide, og bestiller så mindst dobbelt op af det, for så behøver jeg ikke at tænke mere på det 🙂
Et pladeselskab havde tilbudt ham en million euro for retten til hans sange:
Jamen, hvad fanden skal jeg bruge en million euro til? Jeg har aldrig været økonomisk motiveret. Det er også det, der chokerer de der amerikanere, som vi skal over og arbejde med nu. Jeg vil ikke have et kæmpe forskud og en masse penge, jeg vil have det rigtige hold omkring mig. Jeg vil ikke skylde nogen noget. Et forskud er jo bare en ondskabsfuld form for kassekredit
Mange danske bands har – blindt – accepteret dette store forskud, og dermed ikke fået opbygget sig det rigtige hold, når de har forsøgt sig i USA. Det er helt rigtigt set af Lukas. Der skal nok med tiden og det rette hold skabes kæmpe respekt omkring ham og hans musik i USA.
Penge er bare penge. Vi har jo selv opfundet dem, de eksisterer ikke. Rigdom for mig er venner, familie, god mad og rent undertøj. Ja, rigdom er mange ting – penge er bare ikke en af dem
Ja, hvad er penge egentlig andet end noget vi bare har opfundet?!. Dybest set er det jo ikke andet end papir?! Hvis de – pengene – så bare var 1:1 i forhold til guld, så kunne jeg forstå det, men det er mange år siden dette var tilfældet 🙂
Hele artiklen kan læses her:
http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2171952/lukas-graham-jamen-hvad-fanden-skal-jeg-bruge-en-million-euro-til/