Da jeg i dag kom hjem fra arbejder slog jeg over på TV2 NEWS som jeg så ofte gør når jeg kommer hjem. Her kunne jeg med stor interesse følge et folkemøde på Bornholm. Her havde News ladet sig inspirere af Sverige og arrangeret at udvalgte politikere kunne få mulighed for at bytte plads med journalisterne. Dvs politikerne skulle interviewe journalisterne. Jeg så bla. Søren Pind interviewe DRs Ulrik Haagerup – Et ganske humoristisk interview, da politikerne fik lov til at stille præcis de spørgsmål de brændte for.
Men rigtig interessant blev det da jeg hørte at næste politiker var Anders Samuelsen, som skulle interviewe Michael Dyrby fra TV2. Anders har unægtelig haft nogle kontroverser med Michael Dyrby og Tv2, og hvilke spændende og provokerende spørgsmål kunne Anders mon finde på at stille? Michael havde helt sikkert også haft sine bekymringer om dette, for Anders startede med at læse en sms korrespondance op, som de to havde haft dagen før. Michael havde spurgt Anders om hvad han mon kunne forvente af interviewet, og om der var noget han skulle være forberedt på. Så jeg glædede mig til dette interview.
Jeg blev dog slemt skuffet da Anders startede interviewet. Anders begav sig ind i et længere journalist-fagligt interview hvor Michael fik lov til at forklare om TV2s håndtering af politisk journalistik. Jeg var faktisk langt hen i interviewet overbevist om at Samuelsen var ved at lave en kæmpe bommert og simpelthen ikke bed til bolle når nu han havde chancen.
Men pludselig begynder det at gå op for mig at Anders simpelthen er ved at gøre det geniale. Samuelsen interviewede jo Michael på den måde som desværre i mange medier er glemt til fordel for personfnidder og overfladiske interviews. Jeg kunne se på Michael at han faktisk ikke helt viste hvordan han skulle gribe det an – Ville Samuelsen virkelig høre hvordan en redaktionel dag kører på TV2?! Ja, det ville Samuelsen, for han fokuserede på substansen og havde ikke planlagt at give Michael en tur med grovfilen, eller på forhånd forsøgt at indsamle slibrige historier om han, som der jo sikker findes (det gør der om de fleste). Nej, Anders Samulesen holdt sig til sit papir, og lod Michael tale ud…Intet mindre end en genial eksemplificering af hvordan politisk journalistisk i langt højere grad burde foregå i dag.
Godt gået Samulesen!