Jeg skubber ganske stille dynen væk
Andrea sover i sin tremmeseng
på listefødder afsted som en Ninja i natten
jeg tænder intet lys jeg siger ikke en lyd
i mulm og mørke sætter jeg mig ned
for erfaringen siger mig at jeg ikke bør stå
jeg famler efter vandhanen finder den – succes
vasker tørrer stadig uden en lyd
jeg sniger mig tilbage Ninja under dyne igen
Andrea sover i sin tremmeseng
I går læste jeg i forskellige medier, at de danske skolepatruljer lever et udsat liv. På landsplan har hele 33 procent af de danske skolepatruljeelever, oplevet at blive råbt ad eller at få fingeren af fx bilister. Det viser en undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring, blandt 987 skolepatruljeelever i hele landet.
Jeg blev voldsomt forundret. Skolepatruljen er formentlig det tætteste mange danske skoleelever kommer på et reelt “erhverv”, og altså første gang de udfører en samfundsmæssig vigtig opgave. Og så skal de sgu ikke mødes af mavesure voksne/forældre, som sviner dem til, fordi de har fået det forkert ben ud af sengen – eller fordi de er “freaking stressed out” pga. deres selvvalgte karriereliv.
Derfor:
Hvis du sidder i din bil, og bliver stoppet af en teenager i gul vest, så smil! Også selvom du er ved at eksplodere, i aggression over at du nu kommer et helt minut senere på arbejde. Det er din forbandede pligt – som voksen/forældre – at smile til den teenager, lige meget hvor irriterende han/hun måtte se ud, og lige meget om han/hun stopper dig til ingen verdens nytte. Og hvis du så meget som begynder at hæve langemand og udtale f-ordet, så lover jeg dig, at der resten af dit liv, vil hvile en forbandelse over dig. En forbandelse der gør, at hver gang du kører forbi en skole, så vil du blive stoppet af en skolepatrulje. Ikke bare om morgenen, men på alle tider af døgnet – til evig tid! AMEN!
Lars Løkke forklarede i sin nytårstale i år, at han ville “Ghettoerne” i Danmark til livs:
Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind.
Dele af dette er jeg egentlig enig i. Der skal bestemt gøres noget, hvis der findes områder i Danmark, som fungerer som et decideret parallelsamfund: hvor dansk lov er sat ud i kraft, hvor bander huserer og hvor forbrydelsesstatistikken er skyhøj. Og ja, jeg tror faktisk, at der findes områder, som har disse problemer – jeg er ikke naiv…men spørgsmålet er så bare, hvad der skal gøres?!
Regeringens første udspil, som Lars Løkke ikke nævnte noget om i sin nytårstale, er, at indføre dobbelt straf for forbrydelser lavet i udvalgte “ghettoområder”, frem for resten af Danmark. Hvis dette udspil bliver vedtaget, vil det altså betyde at, når man træder ind i denne “ghettozone”, så er love og straffe anderledes end resten af det “normale” Danmark.
Come on, regering! Handlede det ikke netop om at disse parallelsamfund skulle brydes ned?? Skulle disse parallelsamfund ikke ændres, så de ikke skiller sig ud fra resten af Danmark?! POlitikerne kunne jo sætte ind med støtte til de unge og deres forældre, mentorordninger, positive fordelinger, mere politi, etc, etc, men i stedet vælger regeringen, at komme med et udspil som stempler mennesker i disse område så hårdt i hovedet, at det kun vil gøre det hele værre. Regeringen har altså pludselig lavet et “de facto Parallelsamfund”, fremfor at forsøge at nedbryde dem…meget mærkeligt. Ja, de kunne sgu lige så godt sætte et advarselskilt op ved Vollsmose og Mjølnerparken med ordlyden: “DU TRÆDER NU IND I ET PARALLELSAMFUND”.
Det vilde er så, at der lynhurtig har tegnet sig et stort flertal i Folketinget for dette forslag. S og DF har hurtigt meldt ud at de er positive overfor regeringens udspil. En ting er at DF er med på vognen – det kunne man nok forvente – men det er altså lidt som om dansk politik for tiden er igang med et spil ubehagelig “Chicken”: Partierne tør ikke at undvige til venstre, og indrømme at et forslag på indvandreområdet er fuldstændig absurd, i frygt for at tabe de indvandrekritiske danskeres gunst. Det er en ond spiral, og det ender med at “bilen står i flammer” 🙁
Nu har jeg endelig regnet ud, hvorfor det lidt pudsige Molin-par er tjekket ind på “Badehotellet”! De passer på en eller anden måde ikke ind. Men jeg tror der er mening med galskaben…i hvert fald for at få lidt mere kød på næste sæson, hvor krigen formentlig starter. “Molin” er jo et jødenavn, så jeg må gå ud fra han er jøde. Hermed er der lagt op til en dramatisk flugt-arrangering mod Sverige. Og i den anledning er det jo dejlig bekvemt at hans hustru – Alma Molin – er svensker 🙂 Det skønne ved Badehotellet er at det er ret “easy-viewing” – lige hvad jeg kan holde til efter en lang dag med syg Andrea…
Øvelse gør mester! Andrea har nu langt om længe lært hvor skraldepanden er placeret i køkkenet 🙂
Hun er nu begyndt, på egen hånd, at gå over med skrald, hvis hun finder noget. Det er dog desværre ikke kun skrald…Her sidst på eftermiddagen gik hun målrettet over i skabet med børnekopper, tog en kop, og løb over og smed den ud 🙂
Det er da på sin plads med et tillykke til min Gmail-konto! Min indbakke har netop rundet 10.000 ulæste e-mails 🙂 Jeg skåler, og ønsker tillykke.
Man skal huske at fejre selv de små festlige begivenheder i livet, og jeg håber bestemt jeg om nogle år kan fejre de 20.000. Måske jeg så i den anledning skal invitere mine nærmeste 500 Facebookvenner til et let traktement 😉
Enkelte gange er man glad for at blive sendt i byen for at handle ind…og sådan en situation havde jeg i dag 🙂 På vej til Rema 1000 hørte jeg nemlig et par spændende minutter af programmet “Det næste kapitel”. Hassan Preisler var igang med at interviewe Enhedslistepolitikeren, Pelle Dragsted, om hans fortid. Pelle forklarede ganske ærligt, hvor skamfuld han var over de ting han havde lavet i hans yngre dage (bl.a. hans voldelige aktiviteter i Antifascistisk Aktion). Han var skamfuld over at han havde forsøgt at gennemtrumfe sine politiske holdninger med vold. I dag har han indset, at han jo egentlig den gang ikke havde været bedre end den fascisme, som han jo forsøgte at bekæmpe. Det er selvfølgelig prisværdigt, at han tager afstand fra de voldelige ting, han har været en del af – og jo nok egentlig også ret klogt, hvis han da vil fortsætte sin politiske karriere i Folketinget – men det var faktisk det han efterfølgende sagde, som virkelig var interessant. Han forklarede: “Det er svært – og skamfuldt – at se tilbage på at jeg kunne mene noget der var SÅ forkert, SÅ stærkt. Hvis jeg kunne det dengang, så kan jeg vel også i dag. Det kan være det jeg står og siger fra talerstolen er lige så forkert?! Tænk nu hvis jeg fandt ud af….”. Tænk hvis Pelle om 20 år ser tilbage på sin tid og politiske holdninger i Enhedlisten, og tænker, sjit hvor var jeg galt på den…
Jeg synes det er meget interessant, og det er en yderst tankevækkende pointe. Det er vigtigt at man har holdninger, men man må ikke lade sig forblinde og tro man har den evige sandhed.
Du kan jo ikke nå andre mennesker, eller have en meningsfuld udveksling af synspunkter – der måske kan bringe jer et sted hen – hvis dit udgangspunkt er, at du har fattet det hele og de har fattet bjælde
Lad være med at kalde folk der stemme på Dansk Folkeparti idioter. Lad være med at kalde Joachim B. Olsen en tossedum kuglestøder. Lad være med at kalde politikere fra Enhedslisten for naive-spelt-tumper. Det kunne jo være du rent faktisk om 20 år må indse at enten Dansk Folkeparti, Joachim B. Olsen eller enhedslisten faktisk var tættere på sandheden den gang i år 2018, end du var. Tænk hvis du på samme måde som Pelle vil sande at du faktisk var galt på den? Jeg (og Pelle) understreger endnu en gang at det er vigtigt at have holdninger. Det skal du endelig blive ved med…men husk at lytte, metareflektere, og at det jo ikke er helt sikkert du har den evige sandhed.
Man må ikke lade en tvivl lamme én. Man bliver nødt til at prøve at mene det man tror er det mest rigtige hele tiden, man skal bare lade være at sætte sig selv i en situation, hvor man ikke kan flytte sig…det er mere nuanceret end som så, og det er sådan vi bør tilgå alle de diskussioner vi har, også på venstrefløjen.
Så vandt Caroline sin første Grand Slam titel! Det er intet mindre end fantastisk, og hun har så meget fortjent det.
Det var en rigtig sliderfinale mod Halep, men jeg synes alliegevel, under kampen, at det virkede som om Caroline havde noget mere power og udholdenhed end sin modstander.
Caroline er sgu så pisse sej…
Og så er det så, at man hele dagen på News, skal se dette forfærdelige setup med Caroline. Jeg har lidt svært ved at sætte ord på præcis hvad det er som er galt med videoen/situationen…men hvis ide er det at placere Caroline, oversminket til ukendelighed, i en gondol midt i den australske sump, kyssende med sin pokal?! Det kan ikke være Carolines egen ide, men hun er dog alligevel blevet overtalt 🙂
Og det her klip jeg fik optaget, er kun en kort udgave. I den lidt længere udgave sejler gondolen Caroline videre hen mod den hungrende presse, som står inde på bredden, og forsøger at knipse “årets foto” af den posserende Caroline.
Under alle omstændigheder, så skal du have et kæmpe tillykke, Caroline! Og kom så hjem til Danmark, så vi kan fejre dig på ordenlig viking-manér 🙂
For et par dage siden gik vi en tur rundt i Toys R Us, og pludselig stod jeg ved 4 hyldemeter skumfiduser som lignede mad eller kager. Egentlig er der jo ikke så meget mærkeligt ved madlegetøj, men det der fik mig til at spærre øjnene op, da jeg gik fordi de mange squishy “skumkager”, var prisen. Hver Squishy kostede 150 kr…150 kr! For noget skum man kan trykke fladt?! Jeg prøvede selvfølgelig at massere det lidt, og jojo det virker da meget hyggeligt. Men der er jo what-so-ever ingen sammenhæng mellem produkt og pris. I bedste fald koster det vel et par kroner at producere sådan et skumlegetøj, men bliver så solgt for 150 kr…Det er viiiildt! Og ret mærkeligt at børn – og deres forældre – vil betale så høje en pris for skum. Men altså jeg er vel bare blevet en gammel mand, som ikke forstår mig på de unges modediller 🙂
Her den anden dag forsøgte jeg at rydde lidt op i en af mine gamle rodekasser. Se hvad jeg fandt: Min pengepung fra starten af 00’erne (fra før jeg designede zitypungen)! Det var sgu en helt lille tidslomme 🙂
Desværre var der ingen sedler i 😉 og ej heller nogen billeder…det havde ellers været sjovt!
I starten af 00’erne gik jeg og manglede en lille pengepung. Jeg ville have en pung der primært var til plastikkort, men stadigvæk kunne håndtere lidt mønter og sedler. Det skulle ikke bare være sådan en metal-kort-æske, for den skulle også være blød af have i forlommen på mine cowboybukser. Jeg tror jeg var i de første 20 forretninger for at finde den rette størrelse og design, men det lykkedes aldrig at finde en pung jeg var tilfreds med, og derfor besluttede jeg, at jeg måtte designe min egen. Jeg fandt “Pia Ries” på nettet (ja den gang var der også Internet :-)), og hun kunne hjælpe mig videre med hvordan jeg skulle gribe designprocessen an. Pia Ries lædervarerfabrik kunne så producere den, når jeg havde de rette designbeskrivelser. Jeg fulgte hendes råd, og sendte mit design til hende. Et par måneder efter stod jeg med 100 styk af min helt egen unikke pengepung 🙂 Året var 2004. Jeg var fyr og flamme, og den fik navnet “zitypung” 🙂
zitypung anno 2004zitypung anno 2004 – læg mærke til det gode gamle klippekort i lommen til sedler 🙂
I årene efter solgte jeg dem til de venner og bekendte, som kunne lide designet, og der har så de sidste 5-8 år været meget stille omkring zitypungen. Men det sidste års tid er jeg begyndt at få flere og flere henvendelser fra dem som købte pungen den gang. Deres punge er nu blevet så slidte, at mønter og kort begynder at falde ud, og de spørger efter at købe en ny.
Derfor besluttede jeg for et par måneder siden, at jeg ville tage fat i Pia Ries igen, og høre om hun kunne hjælpe mig med endnu et parti. Det kunne hun, og nu står jeg så med 100 nye flyvefærdige zitypunge 🙂 Kvaliteten ser lige så god ud som dengang, og jeg har på den nye pung kun lavet den ændring, at logoet er blevet flyttet om på bagsiden.
Det nye parti
Her min gamle webside som den så ud i starten af 00’erne.
Websiden lavede jeg i ren HTML, og var jo meget simpel i sit udtryk. Den ligner bestemt ikke noget fra dette årti – men den har da sin kølige charme 😉
Fedt at jeg nu igen har punge til de næste mange år! Og spændende at se hvordan verden ser ud om 15 år, når jeg igen løber tør for zitypunge! Enten er jeg ved at bestille et nyt parti zitypunge, eller også har jeg måtte konstatere at der ikke længere er behov for plastikkort, sedler og mønter 🙂