De sidste 4 måneder har sgu været rimelig vilde.
Det er helt i orden hvis der ikke kommer helt så mange vilde oplevelser de næste 4 måneder. Men jeg ville ikke have været en eneste af oplevelserne, de sidste 4 måneder, foruden 🙂
Jeg har længe tænkt over måden MetroXpress udleverer deres aviser. Drengene og pigerne tager et eksemplar lidt op over hovedet og råber “MetroXpress”. Men hvorfor lader de ikke de gode historier “sælge” avisen i stedet for? Hvorfor råber de ikke overskifterne som avisdrengene gjorde i gamle dage (ok det kan jeg så ikke huske, men har da set det på film)? Det ville da sikkert være nemmere for dem at få udleveret deres aviser, hvis de lige noterede sig avisens tophistorie og råbte den i stedet for. På min cykeltur igennem byen har jeg ofte tænkt på at jeg ville spørge en af drengene eller pigerne om hvad tophistorien var. Min tese var at de nok ikke vidste hvad tophistorien var, men det kunne jo være…Og her til morgen fik jeg endelig en anledning til at spørge.
I et af de store lyskryds på Amagerbrogade, holder jeg for rødt sammen med en masse andre cykellister. MXdrengen kommer hen til mig og siger “metroXpress”. Jeg spørger: “Hvad er dagens tophistorie?” Drengen er frisk, og synes tydeligvis at det er cool jeg spørger. Han tænker formentlig “Hehe det var da lidt anderledes, måske jeg kan få lidt flere i rækken til at tage imod avisen hvis jeg siger det tilpas højt til manden”. MXdrengen har tydeligvis ikke skænket det en tanke hvad der står på MX’s forside, så han vender avisen, og læser højt og tydeligt: “Oralsex? Nej, det er da ikke utroskab” Han bliver helt befippet og flere omkring mig begynder at smågrine, inklusive mig selv. Jeg får fremstammet: “Nej det er da vist ikke noget for mig”, og cykler videre uden avisen.
Men hvorfor tog jeg ikke imod hans avis? Han havde lige ydet optimal service, og han havde endda sikret et smil på mine læber hele vejen ind i gennem byen! Jeg lover at tage imod din avis i morgen, lige meget hvad du råber!
UPDATE d. 15 Nov.
Jeg cyklede jo så igen forbi ham i dag, og jeg havde jo selvfølgelig besluttet at tage imod en af hans aviser. Men jeg tænkte også at jeg lige blev nødt til at spørge ham igen. Så jeg spurgte: “Nå, hvad er der så på forsiden i dag”. Svaret kom prompte, uden tøven og uden at kigge ned: “Der er bla. en historie om Kevin Magnussen”. Jeg nikkede anerkende og tog imod avisen. Hvor er det fedt MetroXpress-dreng! Jeg bilder mig jo ind at du efter vores lille humoristiske seance i onsdags, faktisk er begyndt at forberede dig på hvad der står på forsiden. Måske nåede du endda og tjekke mig ud og tænke “hvilken nyhed skal jeg nu servere for ham. Den om ‘bogforlag der ribber de studerende’, eller den om ‘Kevin Magnussen’. Jeg tror jeg vælger den om Kevin, for han ser for for gammel ud til at være studerende, og kan heller ikke forestille mig en studerende i det forfærdelige cykeloutfit og total kiksede cykelhjelm”
I dag delte en Københavnsk pige en oplevelse hun havde haft i en blomsterhandler. Pigen havde overværet en ældre herre komme ind i blomsterhandleren for at købe en blomst. Herren ville gerne have den pakket ind i grønt papir, men det ville ekspedienten ikke, da den allerede var pakket ind i cellofan. Den forfærdelige oplevelse fik folk helt op i det røde felt og fik fremprovokeret flere tusinde likes, og et hav af vrede kommentarer på Facebook. Folk var blevet mobiliseret i så stor stil, at store medier som fx Ekstra Bladet og Lorry (19.30 udsendelsen) bragte nyheden. Jeg siger ikke, det ikke var synd for den stakkels ældre herre – som var offer for den dårlige service – men det var nok ikke en historie jeg havde forventet at se i de store medier. Det ændrer dog ikke ved, at jeg ikke synes det er fantastisk at se folk mobilisere sig i så flot stil. Der er ikke noget bedre end at se folk gå sammen, og kæmpe om en fælles sag. Jeg elsker det! Det jeg så bare tænker er…tænk hvis vi kunne finde ud af at mobilisere os i samme stil om endnu vigtigere sager? Tænk hvis vi tog den energi, som vi udviser overfor blomsterhandleren og Allan Simonsen for den sags skyld, med ind i verdens store udfordringer? Hvis vi – folket – energisk mobiliserede os, så tror jeg faktisk vi i dag:
Dette er ingen løftet pegefinger – jeg har jo selv liket historien om blomsterhandleren. Det er ikke for at være bedrevidende – jeg har jo selv brugt alt for mange penge på at sende sms til 1234 med teksten ALS (sorry par3, eller hvad det nu bliver næste gang). Dette indlæg er blot for at hylde os – folket. Vi er i stand til de mest fantastiske ting!
Jeg forsøger jo at være med til at skabe fornyelse i min kommune. Alt for mange ting går desværre ikke helt som det bør:-(
Men det skal jeg ikke trætte jer med her. Men jeg vil tilgengæld trætte jer med en virkelig sjov lokalpolitisk oplevelse jeg havde i går, hvor det blev understreget at lokalpolitik kun er så kedeligt som man gør det til…og hvorfor så ikke bare vælge at vende det helt på hovedet og gøre det sjovt?
Det var jo J-dag i går, og derfor havde vi tænkt om vi ikke kunne gøre denne festlige aften til en del af vores kampagne.
Vi forberedte 500 poser peanuts, med klistermærke af vores borgmesterkandidat og lagde en rute for de udskænkningssteder vi ville besøge.
Da vi stillede cyklerne ved det første værtshus, kunne vi godt mærke nervøsiteten – for hvordan bliver der taget imod sådan en flok lokalpolitiske nørder, som os?! Langt om længe fik vi taget os sammen og åbnede døren til værtshusets hyggelige stuer. I bedste Tuborg-ånd, var der pyntet med guirlander og blå nissepiger. Der duftede skønt af flæskesteg og sovs og rødkål, som kunne bestilles i baren. Nøhj hvor der blev kigget på os da vi trådte ind. Vi var bestemt ikke hvad stamgæsterne havde forventet. Vi gik over i hjørnet af baren, bestilte en øl og hyggesnakkede med hinanden. Efter 10 minutter var vi blevet “akklimatiseret” og følte os parat til at dele vores peanuts ud. Da vi begyndte gik det pludselig op for os, at folk på værtshuset var vilde med os. Måske ikke alle var enige med vores politik, men vi var hjertelig velkommen, og folk ville rigtig gerne sludre lokalpolitik med os. Efter en times tid sagde vi pænt farvel til værtshuset, hoppede op på vores cykler og fortsatte til det næste. Alle steder blev vi – når vi lige var blevet set an – mødt med åbne armen. På det sidste værtshus, var stemningen begyndt at blive noget mere løssluppen. Vi fik vores borgmesterkandidat – Frants Nielsen – til at gå rundt med peanuts. Jeg kunne se, at et af de unge borde ikke rigtigt var interesserede i Frants’ peanuts, og kun en enkelt person tom imod en pose. Da Frants var gået videre til næste bord, hoppede jeg over til dem og spurgte om de vidste hvem det var der lige havde været over hos dem? Det vidste de ikke, men begyndte at kigge på den ene pose der stod på bordet. Jeg fortalte dem, at ham der havde været hos dem med peanuts, faktisk kunne gå hen og blive deres borgmester efter valget. De unge mennesker lyste helt op, og begyndte at kigge vildt rundt i lokalet, for ham måtte de da lige se ordenligt. De var tydeligvis imponeret over at en “borgmester” kunne finde på at dukke op på deres værtshus. Jeg fik en lille snak med dem og vi snakkede om kommunevalget. Flere af dem forklarede at de ikke havde tænkt sig at stemme, og den tog jeg selvfølgelig fat i…
Mange tak til Tårnbys værtshuse som inviterede os inden for! Og dette kan kun være en klar opfordring til andre partier om at møde vælgerne på deres egen hjemmebane. Det er sjovt og kan måske endda være med til at hæve valgdeltagelsen til kommunalvalget.
Da jeg puslede Amanda i formiddags, var hun ikke i voldsomt godt humør. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvor det kom fra, men jeg begyndte pludselig at tale tysk. Det ændrede situationen radikalt. Amanda brød ud i et kæmpe grineflip, og det fortsatte så længe jeg holdt det tyske sprog kørende. Når jeg begyndte at tale dansk stivnede smilet, men kom med det samme igen da “tysken” startede igen. Hvad er det lige der sker her? Det må være en af disse tre årsager:
Det er godt nok pinligt at læse helt almindelige menneskers udfald mod Allan Simonsens færd i Vild med Dans. Hvordan kan det få folks tis så meget i kog? Se dette indlæg fra Allans egen facebookside. Kvinden der skriver er sikkert helt almindelig…tankevækkende…
En anden beskriver dette tankeeksperiment:
Et tankeeksperiment! Allan Simonsen spiller en fodboldkamp og hans hold scorer 2 mål – modstanderne ingen . Trods det, giver dommeren sejren til modstanderne, blot fordi han synes, det er god underholdning, at se det andet hold spille så dårligt. Jeg tror, at den dommer ville blive lynchet på vej ud af banen.
Men det er jo ikke et sammenligneligt tankeeksperiment. Dette ville være sammenligneligt: Et serie 1 fodboldhold møder et superligahold i pokalfinalen. Serie 1 holdet vinder mod alle forventninger. Da man interviewer serie 1 holdet efter kampen, udtaler de at det lykkedes af slå superligaholdet pga den store opbagning de fik fra deres mange medrejsende fans.
Ja, der var sgu gang i den til Amandas barnedåb 🙂
Jeg er ikke stor fan af Vild med dans. Jeg synes generelt konceptet skulle være stoppet da danserne – for flere sæsoner siden – begyndte at blive mere kendte end det kendte…
Men jeg har dog nu genfundet interessen for programmet, for Allan Simonsen er stadigvæk med! Det er et fantastisk empirisk eksperiment, at se hvor langt han kan gå – uden et trin i livet. Jeg er klar til at sende ham hele vejen til finalen. Han får min stemme! Jeg håber også han får din – lad os hjælpe Simon på vej. Måske han endda til sidst begynder at få lidt mere styr på tangoen.
Hmmm specielt valg af navn til disse forretninger…og så endda i samme bygning
Barn (ca 6 år): Far, er skibet nede i havnen ikke større en det der på billedet?
Far: jo jo, det står på billedet at det er i størrelsesforhold 1:20
Barn: Det forstår jeg ikke! Hvad er det?
Far: jo, det betyder at skibet på billedet svarer til 20 skibe i virkeligheden
Barn: jamen, er der 20 skibe nede i havnen, jeg troede kun der var et?!
Far: Nej nej…du skal forestille dig at der står 20 skibe i forlængelse af hinanden
Barn: jamen støder de så ikke hele tiden ind i hinanden?
Far: hov! nu er der grønt, vi skal køre!
