I denne uges udgave af Søndagsavisen, havde køkkenchefen Esben Krogh en række forslag til den perfekte julemad. Her er hans bud på den perfekte andesteg til jul.

Forfatter: Martin Hans Jensen
Den perfekte og bedste flæskesteg til jul
Medbring kun dit gode humør!
Nu er det jo ikke fordi jeg er typen der går rundt og ikke er i godt humør, nok nærmere det modsatte – men jeg har alligevel tænkt på noget…
Hvis man får en indbydelse hvor der sluttes med at skrive “det eneste du skal medbringe er dit gode humør”, og man så ikke er i godt humør når festdagen oprinder – Kan man så godt tillade sig at møde op til festen alligevel?
Bankfejl på Facebookside:-)
Nordea sendte her til aften en officiel wall-post til alle sine 15.000 “medlemmer”. Det var åbenlyst at der var tale om en privat besked, som ikke skulle have været publiceret.
Nu var det jo jo heldigvis ikke en fatal fejl, men det er da alligevel lidt uheldigt, når nu det bliver sendt ud til 15.000 mennesker…
“Helle” har nok rimelig røde ører, og jeg kan egentlig godt forstå at Nordea, efter den sidste kommentar valgte at slette tråden:-) Man kunne fornemme at debatten var begyndt at køre af sporet…
Men et skønt lille eksempel på hvordan man som virksomhed, skal tænke sig rigtig godt om, når man bevæger sig ud på de Sociale Medier.
Brugt Julepynt i Kastrup
Som en lille servicemeddelelse til jer som bor i nærheden af Kastrup, kan jeg informere om at det muligt af købe en masse brugt julepynt i hos nedenstående person. Opslag fundet i min lokale Netto 🙂
Desværre opdagede jeg da jeg kom hjem med billedet, at det store udsalg var den 17/11, men man kan jo kontakte Marie og høre om hun har mere hvor det kommer fra 🙂
Et gammelt viskelæder dukker frem!
Kender du det, at du finder et viskelæder i skuffen, som er helt tilbage fra din spæde skoletid? Jeg finder tit et viskelæder fra 80’erne eller 90’erne. Det er altid en meget interessant oplevelse. Jeg bliver sparket tilbage til den famøse blækregning hvor man altid startede med blyant og så efterfølgende var nødt til at skrive rent med kuglepen, fordi papiret var så gennemvisket, at man knap nok kunne se hvad der stod. Tænk hvor mange spændende tal dette viskelæder har visket ud! Hvor er alle de tal mon blevet af i dag? Sidder de bare i viskelæderet, eller er de gået til den evige regnemark?!

Jeg mindes ikke, at det i hele mit liv er lykkedes mig at viske et læder helt op! Men mange er til gengæld blevet smidt væk… Den gang var det skide irriterende at de bare forsvandt, men i dag glædes jeg jo, når de dukker frem igen! Ja, sådan er livet så pudsigt 🙂
Kalender fra Dansk Blindesamfund og førerhundeordningen
Jeg fik for et par dage siden et brev fra Dansk Blindesamfund og førerhundeordningen. De sendte mig en fin kalender med en masse meget søde hundehvalpe . Jeg har ikke noget med den organisation at gøre, har ikke bedt dem om at sende en kalender, og har vel egentlig heller ikke brug for en førerhund (sidstnævnte kan dog diskuteres). Der var vedlagt et girokort, hvor jeg kunne skrive det beløb jeg syntes kalenderen var værd, og hvad jeg nu ellers syntes Dansk Blindesamfund og førerhundeordningen havde fortjent.
Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvordan jeg skal gribe dette an.
Jeg er i et dilemma, hvor jeg enten vil komme til at føle mig:
- Som et miljøsvin – når jeg smider en fin ny kalender ud jeg egentlig synes er sød
- Som en skidt karl – når jeg hænger kalenderen op uden at betale en krone
- Bundefanget – når jeg hænger kalenderen op og betaler girokortet
25 afsnit af DRs julekalender!
Her vil jeg sgu ikke købe min diesel!!!
MÅDER TIL AT BIBEHOLDE DEN SUNDE SINDSSYGE
- Sæt dig i din bil i frokostpausen med solbriller på, og peg med en hårtørrer på forbipasserende biler. Hold øje med, om de sænker farten.
- Kald dig selv over samtaleanlægget uden at forvrænge stemmen.
- Når nogen beder dig om at gøre noget, så spørg altid, om de ønsker pommes frites til.
- Stil din skraldespand på skrivebordet, og mærk den ‘Ind’.
- Hæld koffeinfri kaffe i kaffemaskinen i tre uger. Skift til espresso, når alle er kommet sig over koffeinafhængigheden.
- Skriv ‘For seksuelle ydelser’ på alle dine checks.
- Afslut alle dine sætninger med ‘i henhold til profetien’.
- Drop enhver brug af tegnsætning.
- Hop så vidt muligt i stedet for at gå.
- Spørg folk, hvilket køn de har. Grin hysterisk, når du hører svaret.
- Sig ‘ud af huset’, når du køber mad i en drive-in-restaurant.
- Syng med, når du er i operaen.
- Gå til digtoplæsning, og spørg, hvorfor digtene ikke rimer.
- Hæng myggenet over din arbejdsplads, og spil tropiske lyde hele dagen.
- Sig til dine venner, at du ikke kan komme til deres fest fem dage i forvejen, fordi du ikke er i festhumør.
- Bed dine kolleger om at tiltale dig med dit brydernavn, ‘Rock Hard’
- Råb: ‘Jeg vandt, jeg vandt’, når der kommer penge ud af pengeautomaten.
- Råb: ‘Løb for livet, de er sluppet løs’, mens du løber mod parkeringspladsen, når du forlader Zoologisk Have.
- Sig til dine børn over middagen: ‘Vi er desværre nødt til at afskedige en af jer på grund af økonomien.’
Pile
Pile er en god ting,
hvis de peger den rigtige retning.
– Martin Hans Jensen
Jeg har en tilståelse…
Her kommer en tilståelse… Jeg har aldrig set Star Wars!
Og så mig som er så vild med sci fi. Jeg har fx de sidste par måneder slugt samtlige 4 sæsoner af den ultimativt fede serie Battlestar Galactica. Mine yndlingsfilm er Minority Report og Fifth Element. Jeg er lige gået igang med serien Fringe og hadede da ABC i 2011 besluttede ikke at fortsætte optagelserne af ny episoder af serien V (Visitors).
Men jeg har aldrig set Star Wars! Hvordan det har kunne lade sig gøre kan jeg ikke helt forstå. I starten af 00’erne sagde jeg til folk at det var fordi jeg ville se George Lucas’ episoder i den rigtige rækkefølge (Altså fra 1 og frem). Men årene gik og jeg fik aldrig set 1, 2 og 3…så nu er den undskyldning jo ikke helt så god mere…
Men jeg har nu langt om længe besluttet at min Stjernekrigsmødom skal sendes direkte ind i Expanded Universe. Og så passer det jo bare mega godt at DR HD , i aften kl 21, viser den første udgivelse “Star Wars episode IV” 🙂





